HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845

d.III,b.3,s.615  
KORRESPONDENCE. CHRISTIANIA, 21DE AUGUST.
Lillehammers Tilskuer 30. aug. 1844.

   Agershuus Amt har idag faaet en Repræsentation, man maa
være tilfreds med i Statsrevisor Daa, Forligelseskommissær
A. B. Stabell -- Morgenbladets Hovedredaktør -- L. Torsten-
sen Tønsager og Ole Valstad. I Provst Petersen i Skedsmo og
Proprietær Smith paa Stabæk har Amtet ogsaa gode Reserver i
Baghaanden. Den nye Repræsentant, Stabell, maa vække For-
ventninger. Politisk og religiøs liberale har man Grund til at
antage samtlige ere. Stabells Blad vidner for ham, for Daa
foregaaende Færd. Valstad, der -- besynderligt nok -- paa for-
rige Storthing stemmede imod Jøde-Emancipationen, medens
hans Navn findes sammen med Daas under et Forslag til almin-
delig Religionsfrihed, kommer nok bedre til Koncepterne, og om
Tønsager, der ligeledes var imod Jødespørgsmaalet, veed man,
at han har den agtværdige Karakteer, at han vedgaar en for-
andret Overbeviisning og at han ikke staar stille i sin Oplysning,
men stræber redeligen efter det Rette og den størst mulige Klar-
hed i de Gjenstande, der ere underlagte hans Dømmekraft og
hvori han skal sige sin Mening.
   -- Gid Nogen ellers vilde være betænkt paa, paa dette Stor-
thing at faa ordnet eller dog forberedet Ordningen af vor saa
talrige Huusmandsklasses ofte mislige og ubestemte Forhold til
Jorddrotterne og det Almindelige!

   I denne Anledning rinder der Nedskriveren ihu en sand Histo-
rie, der viser et Kjendskab til vore indre Brøst, som man ikke
skulde ventet fra den Kant. Paa en Restauration i Kjøbenhavn,
hvor der var Aviser, begyndte to norske Reisende at tale om
Rusland, og iblandt andet yttrede sig misbilligende om det der
herskende Livegenskab. Pludselig reiser en Gjæst sig ved et
fjernere Bord, nærmer sig Herrerne med Undskyldning for at
han blandede sig i deres Samtale; men han var Russer, kjendte
Forholdene i begge Lande, og fandt sig opfordret til nogle Oplys-
ninger, som de maaske vilde have den Godhed at høre paa. Han
forsvarede da de russiske Livegnes Kaar imod den norske Huus-
mands, og drev Herrerne til en skamfuld Taushed. Den norske
Huusmand, sagde han, gjør han ikke komplet Hoveri? Hvordan
d.III,b.3,s.616   Veiret er for hans egen lille Bjergning, maa han og ofte Kone
afsted paa Huusbondens Mark for en ussel Dagpenge. Og naar
saa Vinteren og Vaarkniben kommer, da har han ikke kontrakt-
mæssig at søge Hjælp hos Huusbonden, medens den russiske
Herremand er pligtig for sine Livegnes Underholdning o. s. v.
Den sidste, i sig selv kun tilsyneladende og falske, Fordeel maa
dog nok have været Russens Hovedargument, og vore Lands-
mænd have fortidligen givet sig tabt.
   I Danmark har man i de sidste Par Aar ellers fra det liberale
Parties Side forsøgt at gjøre noget for Huusmandsklassen; men
nu synes alt hendøet, og nylig har man i en Herremands skræk-
kelige personlige Mishandling af en Huusmand seet, at de dog
maa staa paa en værre Fod der end her.

   -- Valget til Valgmænd antager her i Christiania for hver
Gang mere Partimæssigt. Iaar har man endogsaa seet bekjendt-
gjort som paalideligt, at en Stemmeseddel, der ikkun indeholdt
faa værdige Navne, skulde været vedtaget af 400 Borgere; imid-
lertid har man hidtil haft al Anledning til at være tilfreds med
de af Magistraten optalte Stemmesedler. Ytteborg og et Par
Personer (en Kjøbmand og en Haandværker), som altid stemme
paa ham til Repræsentant, findes rigtignok deriblandt; men han
maa dog stemme paa Andre, om han end ikke gjør som Lars
Peter Selboe nu gjorde paa Valgforsamlingen for Agershuus,
idet han stemte paa fire Personer, om hvem man vel kunde vide,
at de ikke vilde blive valgte. Neppe have de vel nogensinde haft
Stemme dertil før. Men hvad kalder man Sligt, Hr. Selboe?
Det kalder man at bortkaste sin Stemme i visse Hensigter; og
det er at vente, at man i Agershuus Amt erindrer sig dette til
næste Gang.

   Om Ytteborg er det Valgpartierne have reist sig herinde, idet
den store Masse af uoplyste Borgere og af ham afhængige Per-
soner ville have ham paa Thinget. De vide ikke, hvad de gjøre,
om det lykkes, som dog aldrig vil ske. Oplæsningen af det
simpleste Skrevne vilde sætte ham i Forlegenhed, og fra By-
Repræsentantskabet har man nok af Prøver paa hans mundtlige
Røre.

   -- Den Indstilling, som Kommiteen til at afgive Betænkning
om andre Troesbekjendelsers fremtidige Stilling her i Landet,
d.III,b.3,s.617   har afleveret til Regjeringen, skal være liberal. Den skal nu
sendes til Bispernes Betænkning. Blot den ikke kommer tilbage
som en Sau, der gik ud med god Uld, men kom hjem igjen klip-
pet og skaldet!
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE