HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845

MORGENBLADETS KONSEKVENTS
Den norske Rigstidende 28. juni 1844.

   Hvor mange skarpe Taler imod Anonymitetsjagt har ikke
Morgenbladets Redaktion ladet høre netop i de sidste Maane-
der? Der er ikke mange Dage siden den sidste.
   Og forleden begiver Redaktøren sig selv paa saadan Jagt,
og angiver Undertegnede som Forfatter til et anonymt Stykke
i den Constitutionelle, som dennes Redaktion var billigtænkende
nok til at optage, da den vel kunde begribe hvad Retfærdighed
der ventede En i Morgenbladet, som havde en Utilbørlighed af
Red. selv at paatale -- ja, ikke nok med det, Red. af Morgen-
bladet driver endog Støveriet saa vidt, at han angiver mig som
Fader til flere ufødte Fostre, der ville vise sig! Dette Sidste er
latterligt; men den første Denunciation er saameget skamme-
ligere, som det her er en mægtig, stortalende og selv anonym
Redaction, hvis Fordømmelser over en saadan Forbrydelse imod
Pressens og Anstændighedens Love gjenlyde over Landet, der
iværksætter den imod Individet.

   Alligevel -- kan det glæde Morgenbladets Redaktion og
maaskee forhøie dens Kredit, for Konsekventse f. Ex., saa er her
Tilstaaelsen, at den har truffet rigtig. Forøvrigt er Fornærmel-
sen, som øvet imod min egen Person, med Rolighed overseet,
medens jeg vedgaaer at besidde saamegen Varme i mine natur-
lige Følelser, at Fornærmelser imod den Person, der staaer mig
nærmest, altid ville vække min Harme og fremkalde mig til
ethvert, efter Omstændighederne afpasset Forsvar.

   Idag taler Mgbldts Red. stort om den Retfærdighed og Upar-
tiskhed, den viser mod Artikler, der ellers ikke have dens Bi-
fald. Med Hensyn til dette Konsekventsepunkt kunde jeg levere
d.III,b.3,s.601   mange Oplysninger; men det tør være nok at berette, at fore-
staaende Afsnit, som jeg troer indeholder intet mere end en
rolig Beklagelse over at have lidt Brud paa min Anonymitetsret
er negtet Optagelse og tilbageholdt saalænge som det lod sig
paa nogen Maade gjøre. Sagen var bleven en ganske anden end
den Usselhed af Red., der havde paakaldt mit anonyme Svar.
Den var bleven et Notabene til Mbldts Red., at det først maa
feje for sin egen Dør, naar det vil tale om det Skammelige i
Anonymitetsbrud.
   Morgenbladets Red. vover endelig ogsaa i samme Artikel, at
tale om sin Afsky for og Fjernhed fra alt Pressetyranni. Det er
dristigt. Det Ord skulde Red. ikke nævne; thi i enhver Hen-
seende er Morgenbladet en sneverhjertet, havesyg, uretfærdig,
misundelig og udsugende Tyran imellem vore Blade. Og Mbldet
ligner tilmed en østerlandsk Tyran: doven, svælgende i Ørkes-
løshed paa sin Dynge. Hvorledes misunder det ikke den stak-
kels Handelstidende dens Skibslister, -- det vigtigste den skulde
sutinere ved? Hvilken skamløs Tribut paalægger det ikke sine
Abonnenter for et Blad, hvoraf Halvparten bestaaer af disse
Lister og af Avertissementer -- Avertissementer, saa dyre, at
de skulle bære Bladets Udgivter? Hvilket uforskammet Over-
mod lægger det ikke ved enhver Leilighed for Dagen? Hvilken
Grusomhed imod dets Modstandere? hvilken Utaknemlighed
imod Velgjørere? Hvor keitet og plumpt er det ikke, naar det
skal tale om Kunst eller Videnskab? Hvilken Partiskhed for
dets egne Partisaner, Huustropper eller Huustrælle? Hvilke
marokkanskagtige, idelige Udfald mod det Folk, Menneskeheden
skylder saameget: mod det franske? Og endelig, skjøndt Mbldet
leverer endnu langt flere Ligheder med en Tyran, hvilken For-
agt for Publikum ligger ikke i denne maskerede Redaktion og i
den Politik, som det anvender ganske haandgribeligen paa dets
Lettroenheds Bekostning, nemlig idelig og altid at tale om at
Upartiskhed, og kun Upartiskhed, er Morgenbladets Grundlov
og Løsen. Man lægge Mærke hertil. Dette er Morgenbladets
Politik;
og endelig har en stor Deel troet det, og fundet Beviset
i at Mbldet sjelden tillader en Roes over en Mand uden at
smøre ham lidt til bag efter.

d.III,b.3,s.602      Nei, om Afsky for Pressetyranni maa Morgenbladet ikke tale.
Vi have ingen anden Pressetyran. Men -- ned med Tyrannen!

   Lettere sagt end gjort, vil man sige; og saa er det vel ogsaa.
Imidlertid vilde det være gjørligt for en Forening af nogle faa
dygtige Hoveder af samme politiske Tænkemaade. Morgen-
bladet er udbredt; men det er ikke populært. I Almindelighed
har man ingen Tillid til og Agtelse for denne mysteriøse Re-
daktion, der saa ofte har misbrugt sin Magt, saa ofte oprørt Na-
tionens Følelser ved hadske Angreb paa en ophøiet Person, som
den elskede. Mange have mærket, at Upartiskheds- og Ret-
færdigheds-Snakket kun er Blaar i Publikums Øine medens syv
Daler pumpes udaf Lommen og Skibslister og Avertissementer
stikkes ind igjen. Og denne Opinion, denne tause Misfornøielse,
samt Trangen til et bedre, Folk og Hovedstad værdigere Blad,
er Basis god nok at operere paa -- ikke imod Mbldet; thi dette
maatte derved forbedres i moralsk og intellektuel Henseende,
om det ikke blindt vil gaae al Hovmods Skjebne imøde.

   Et Dagblad med bekjendte flinke Folk i Spidsen for de le-
dende Artikler (Hovedredaktøren) samt for de indenlandske,
udenlandske, kritiske og æsthetiske, annonceret af Omfang som
Morgenbladet, men ikke ubetydelig billigere, uden Skibslister,
samt uden Avertissementer uden i Extratillæg, vilde ganske
sikkert vinde et saadant Publikum, at vor Pressetyran vilde
idetmindste vækkes til nogen større Opmærksomhed imod de
Underdaner, som blive ham troe, og maaskee bevæges til at
nedsætte de svære Skatter, som han nu hæver af dem.

   Men Tyrannen staaer ikke sikkrere, end at det er forbi, naar
blot 3 -- 4 eller fem flinke, energiske Folk ville slaae Hænderne
sammen og raabe: Ned med Tyrannen!

   24de Juni.
Henr. Wergeland.

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE