|
GEORG ROSTAD
Morgenbladet 17. juni 1844.
Det skal nok ikke bekymre Mange av vort toneangivende
Publikum, at denne vor anden Violinist er kommen tilbage til
|
| d.III,b.3,s.596 |
Fædrenelandet, efter at have arbeidet sig, i Tiden af over et
Aar, ved sin Violin igjennem et godt Stykke af Europa, og at
han er her i Hovedstaden for nu atter at lade sig høre af sine
Landsmænd. Men naar den norsksindede og norskfølende Deel
af Publikum endda vilde erindre hvad man altid skylder den
unge Landsmands fremstræbende Talent, skulde man ganske
kunne overlade hine, deels ved Fødsel og Forbindelser, deels
ved Dæmringsbagvaskelser over Fædrelandet og Opkogene paa
dem denationaliserede, Koterier til sig selv. Vi Nordmænd have
været bekjendte for at overdrive Kjærligheden til vort Eget, og
navnlig til de Navne, som i en eller anden aandig eller kunst-
nerisk Henseende have kastet nogen Glands paa Nationen; men
-- hvorledes er det nu? hvorledes har det i denne Henseende
været i længere Tid siden hine Vanslægtede fik indlistet sig
overalt hvor det svarede Regning og paa de æsthetiske Dommer-
sæder, som Lidenskaben og Kameraderiet skiftes om at besætte?
Bjerregaard forstummede, da dette Uvæsen begyndte; og siden
da lagde ogsaa Simon Wolff alle sine Digte hen, han i flere Aar
havde skrevet i sin elskede Fjelddal: -- et helt Bind berøvedes
vor fattige Literatur. Mod mig har man fra hine Kanter anvendt
først Knusningssystemet, saa det langt frygteligere Ignorerings-
system; men en naturlig Haardførhed har ladet mig saa nogen-
ledes udholde dem begge, saa jeg troer at have nogen Ret til
at vælge Løvetanden til Symbol.
Men hvor blev Georg Rostad af? Han er, som sagt, ankom-
men her til Hovedstaden fra Paris med sin Violin for at lade
sine Landsmænd der høre nye Kompositioner og hvorvidt han
nu har drevet det i den Kunst, han, med ubestrideligt Talent,
har viet hele sin Ungdom, vovende Tærningkastet imellem at se
denne forspildt eller at vinde Navn og Udkomme. Svenskerne
er musikalske, og ifjor Vaar vidnede flere Artikler i svenske
Blade om med hvilket Bifald de hørte Rostad. Han høstede da
baade Opmuntring og Løn i Østgøthlands og det øvrige sydlige
Sveriges Byer, hvis Publikum ved saadanne Leiligheder forøges
med en heel Deel fornem Intelligens fra Omegnen; og han til-
traadte freidigen sin Reise gjennem Tydskland til Paris, Violi-
nens Hovedstad, hvor han skal have erholdt Engagement ved
et af de anseeligste musikalske Selskaber. Dette var imidlertid
|
| d.III,b.3,s.597 |
ikke den Selvstændighed, som Rostad tragtede efter og allerede
havde smagt; og derfor er han nu her tilbage.
Efterretningen herom indløb mig netop som jeg i Drammens
Adresse havde læst hans meget lovende Program og Redaktio-
nens Roes og Beklagelse over at Koncerten ikke destomindre
var maadeligt besøgt, medens den mener, at en Liniedandsertrup
vilde ganske anderledes kalde Honoratiores og Kunstvenner
sammen. Under Tankerne over denne den unge Kunstners første
Modtagelse i Fædrenelandet, nedskriver jeg da disse ulystige
Linier. Hovedstaden skal nu yde ham den anden. Lad os nu
se! Man vil neppe yde ham den Bistand, enhver hidkommende
Fremmed strax kan tage i Rekvisition; men en Koncert -- man
tør maaske vente med de paa Drammen spenderede Nummere --
kommer dog vel istand. Hr. Schrumpf er en honet og uegen-
nyttig Mand. Og lad os da se -- om end samtlige hine Næse-
rynkere af begge Kjøn ad alt Norsk, som ikke lader sig "maale
med en europæisk Alen" (et ganske udmærket smagfuldt Ud-
tryk) -- lad os da se, om der i Hovedstaden ikke findes saa-
megen Deeltagelse for vor unge Landsmand, at han ikke heller
skal ønske sig ude i den vildfremmede Verden end hjemme i
Norge! lad os da se, om der ikke i Hovedstaden er Sands nok
til at indse, at Landet kan tabe et Kunstnernavn, om et fyrigt
Talent mødes med Kulde!
Bull har ogsaa staaet paa Rostads Udviklingspunkt. Hvem
veed, om et Velkommen hjem, bestaaende af en talrig Kreds
Landsmænds Opmuntring, ikke kan hæve med engang Rostads
Talent og give hans Arm og Finger paa een Aften mere Bullsk
Nervøsitet, end han i lange Aar i tungsindig Ensomhed eller
hentrykt i en kuende Stilling kan erhverve sig? Ja, maaske
Vidunderet kunde ske i Øieblikket naar han spiller sine Varia-
tioner over de nationale Themaer, og hans Landsmænds Deel-
tagelse og Slagene i hans Aarer driver ham til deri at maale
sig med Bull?
11te Juni.
1 tilbakeJeg sætter mit Navn under, forat befri Hr. Rostad for enhver Mistanke om
den af større Kunstnere, end man skulde tro, saa brugelige anonyme Selv-
anbefaling. |
| BLA BAKOVER |