|
NOTER TIL "NOTERNE" I IDAGS-MORGENBLADET
Morgenbladet 9. juni 1844.
1. Saavidt Nedskriveren er bleven underrettet, har Bureau-
chef Wergeland til Datum ikke erholdt andet Svar paa sit
skriftlige Anbud til Kirkedepartementet om at lade Formerne
|
| d.III,b.3,s.588 |
til den Wolffske Afhandling mod Udvandringerne i 8 Dage staa
for at oppebie Departementets Beslutning, om at erhverve endeel
Exemplarer til Uddeling i de anstukne Egne, eller ikke, end at
en Kopist, Thorsdagen i den Uge, som fulgte efter den, inden
hvilken Svar ærbødigst var udbedet for Aftrykningens Skyld,
ligesom i Forbigaaende meddeelte Forlæggeren Bogbinder Bar-
lien, at Departementet havde ingen Midler til saadant Indkjøb.
2. Bureauchef Wergeland har ikke henvendt sig til sit eget
Departement i denne Sag. Han har kun henvendt sig privat til
Medborgere. At han har opgivet Tanken om at se Sagen frem-
met ved det Offentliges Hjælp, saa strengeligen denne end er
paakaldt af Omstændighederne paa mange Punkter i Landet,
sees af Efterskriften til det Avertissement i Morgenbladet, hvori
Afhandlingen anmeldtes udkommen.
3. Udbredelsen af deslige Skrifter er unegtelig en Underviis-
ningssag, en Almueoplysningssag, saa det ikke var saa urimeligt,
at tro den rettest ressorterende under det Departement, der
ogsaa fører Titel af Departementet for Underviisningsvæsenet.
En Mængde Smaaskrifter -- men neppe noget vigtigere og bedre
end det foreslaaede -- ere jo ogsaa blevne udbredte, ja endog
udgivne, derfra?
4. Skulde Sagen rettest være en Regjeringssag, da formenes,
at man fra Kirkedepartementets Side, naar dette ellers inter-
esserte sig for Sagen, enten kunde have antydet dette for Wer-
geland, om han selv vilde gjøre videre derved, eller ogsaa selv
taget Motiv af Wergelands Anbud til en Indstilling om at gribe
denne bekvemme og billige Leilighed til endelig, efterat Landet
har mistet Tusinder af sine Indvaanere, at modarbeide de for-
førende Breve og Skrifter samt de mundtlige Forførere, som
liste sig om imellem vore troskyldige Almuer, og som dele Skyl-
den med vort blodsugende Juristeri og skrækkelige Inddriv-
nings- og Sportelvæsen forat Udvandringens Ulykke er over-
gaaet Landet.
5. Den, der var Expeditionssekretær i Kirkedepartement, da
den over alle Indstillinger mærkværdige Indstilling om Chri-
stianssands Bispedømmes Besættelse forfærdigedes, var nuvæ-
rende Borgermester i Throndhjem, Hr. Honoratus Bonnevie, om
hvem man paastaar, at han i Meget og Mangt ligesom gaar
|
| d.III,b.3,s.589 |
igjen i den nærværende Expeditionssekretær. Om Venskabet
mellem dem paa den Tid var saa hedt, som mellem daværende
Expeditionssekretær og Den, der blev Biskop, var vel vanske-
ligt; men at det dog var saa varmt, at begge passerede saa
omtrent for to Alen af eet Stykke, erindres ganske vel fra
de Dage.
6. Der gives Skabninger i Naturens Rækker, der fra Tid til
anden synes magtesløse og stive, men hvis naturlige Kvikhed
ikke destomindre er tilstede og i Virksomhed. Man maa være
forsigtig.
7. Efter Provst Wergelands Tilsidesættelse ved Christians-
sands Bispevakance lader den anden Uret, han leed, sig nogen-
ledes forklare. Nogenledes, ikke tilfredsstillende; thi det kan
ikke glæde Nogen, at se Geistligheden vælge sine Overhoveder
hovedsagelig efter andre Fortjenester, end dem, der tilhøre dens
eget Kald. Og desuden, om det nu er politiske Fortjenester,
Geistligheden i vore Dage spørger efter om hos sine Biskopper,
saa, om gamle Folk ikke vare glemsomme, kunde Wergeland
nok ogsaa i denne Henseende taale en Parallel med begge To.
Hr. Riddervold fortjente virkelig ogsaa en Anerkjendelse, og
hans friske Fortjenester stode nær for Øie.
Men hvilket Fingerpeeg fra Departementet indeholdt ogsaa
ikke den første Tilsidesættelse, som fra høiere Sted, da den
fremstillede sig for Betragtningen i det Sketes og Utilbagekalde-
liges Række, erholdt den Korrex, som øiensynligen ligger i Re-
solutionen om at Provsterne for Eftertiden ved Bispevalg skulle
høres? Rygtet gik ogsaa, at Wergeland, efter det Knæk, hans
Sind havde maattet lide, ikke mere var den samme Mand, at
han overgav sine egne Forretninger osv.; og hvad har dette ikke
kunnet indvirke paa denne Votering, bag hvilken man nu vil to
sine Hænder for hvad der er -- uaftvætteligt, som Blodet i
Eventyrene?
Ved begge Leiligheder blev Embedskarakterer, Fortjenester
af Universitetet, af Forfatningen, af Literaturen, af Almueoplys-
ningen, af den religiøse Underviisning, Værdighed i Alder, Lev-
net og Alder, Erfaring i Faget, lyse Anskuelser og mangesidige
Talenter og Kundskaber tilsidesatte og med et Pennestrøg
sløifede for Fædrelandet!
|
| d.III,b.3,s.590 |
En større Mængde Provster, end man skulde tro, har Deel i
denne saa vel forberedte Fortjeneste, da den anden Gang for-
øvedes -- deri har Hr. Notatoren fra Kirkedepartementet Ret.
De ere heller ikke mere end Mennesker. 4 mot 48? -- Forhol-
det mellem Ret og Uret er i de sjeldneste Tilfælde bedre i
denne Verden.
Den 6te Juni.
|
| BLA BAKOVER |