|
[OM WERGELANDS DIKT FOR KONGEN]
Morgenbladet 1. febr. 1844.
Siden Nytaar fortæller en smudsig Plet over en vis Port i
Kirkegaden Publikum, at Den Constitutionelle har været der,
men er nu flyttet. Restat macula. Og en Fyldekalk i Bladet
af storstilede Avertissementer underretter om at det er flyttet
til sin nye Ejer, min gode Ven, Redaktøren Hr. A. Munch. Nu
kunde det vel, for Menneskenes Skrøbeligheds Skyld, være
rimeligt, om Bladet, i dette intimere Forhold, ydede sin Herres
Passioner nu og da en Ventiltjeneste; men Hensyn til Anstæn-
dighed og almindelig Billighedsfølelse maatte dog altid ventes
tagne, eller dog at der fandtes idetmindste saameget af Skam
for sig Selv og Andre, at man afholdt sig fra fortsatte Angreb
paa den eneste Person i det hele Folk, for hvem Bladet er
erklæret absolut lukket og stængt. Men nei! Undertegnede har
|
| d.III,b.3,s.573 |
atter været Maalet for et saadant umaadeholdent Brug af Magt
og Leilighed og Eiendom; og da jeg nu ligesaavel, som Hr.
Munch ved nøiere Eftertanke, veed, at ethvert honet Menneske
vil sige, at en saadan Adfærd røber Lavhed og Usselhed, kunde
jeg vel trygt undlade ethvert Modord, saafremt jeg ikke deri
vilde søge Anledning til at belyse Forhold, som ved Fienders
bagtalende Forvanskninger ere udsatte for af Andre at mistydes.
Det var naturligt for Hr. M., at det maatte gaa en Poet og
Personlighed af hans Kvalitet tilhjerte, at Henr. Wergeland
anmodedes af Theaterdirektionen om at forfatte Noget for The-
atret til den 26de Januar, og endnu mere, at Dette, noget for-
skjelligt fra Hr. M.s egne foregaaende Einerleier, syntes at have
vundet Bifald. Herpaa er altsaa intet at sige saalænge han
havde beholdt sine Følelser for sig selv eller kun ladet Munden
løbe over med hvad Hjertet var fuldt af; men hertil har han,
som sagt, ikke indskrænket sig. Andendag efter giver Den
Constitutionelle af sig, at "Hofpensionisten" W. har ved oven-
nævnte Leilighed ladet det strømme af sig, idet han, foruden
hin dramatiske Scene, ikke har skrevet mindre end tre andre
Poesier og to forskjellige Biografier af Kongen, nemlig i Bladene
Børnevennen og For Arbeidsklassen, saa hver Den, der erindrer
hans Smædedigt over Festrimere, ret har faaet Anledning til
at forundres. Saa omtrent.
Hvad nu "Hofpensionisten" angaar, da er Udgivelsen af sidst-
nævnte Blad, samt endeel andre Arbeider for Almueoplysnin-
gen den -- jeg tænker -- ærlige Sag, hvorfor Undertegnede
nyder et temporært naadigst Gratiale. Mange, som f. Ex. Med-
lemmer af Kommissioner, erholde mere for mindre Arbeide. Og
har jeg ved denne Leilighed skrevet hvad der forekommer
Hr. M. at være meget, kommer det rimeligviis af den simple
Grund, at jeg har skrevet con amore og med dybere Følelse for
Gjenstanden end maaske Hr. M. besidder. Deri stikker Letheden
i at arbeide, om Hr. M. skulde være uvidende om dette Poeter-
nes første Mysterium. Hvad Modsætningen angaar, som skulde
lade sig opdage imellem disse Sjelsudgydelser og den som
Smædedigt betegnede Ode "Festrimeren", da tør jeg paastaa
at have skrevet saaledes, at denne gjerne kunde være Indled-
ning til dem alle, medens den fremdeles rammer den Klasse
|
| d.III,b.3,s.574 |
af Rimere, hvortil baade Hr. M. og samtlige hans Cliqves Bar-
der høre. Stod det i Hr. Munchs eller i andre mod mig Lige-
sindedes Magt, i Bladet Statsborgeren eller Flyvebladene eller
hvorsomhelst man ellers vil søge, at fremfinde en Linje af
mig, hvori jeg har ytret andre Følelser for den ophøjede Per-
sonlighed, jeg skylder saameget og ved denne som andre Leilig-
heder paa Skjaldeviis aabent har hyldet -- visselig man skulde
nok søge og komme med den. Man vilde derimod, samtidig med
"Festrimeren" og flere 17de Maiviser end der er Tanker i alt
hvad Hr. A. Munch har skrevet, finde Oder baade til Carl
Johan og Oscar.
Med Hensyn til Mængden af hvad jeg ved denne Leilighed
skal have skrevet -- plejer da Hr. M. at negte venskabelige
Anmodninger, naar de uden synderligt Besvær eller endog med
Behagelighed og Nydelse kunne opfyldes? Her var det Tilfælde.
Jeg tænkte ikke over, at saa uskyldige Sager skulde mane den
frygtelige "Festrimer" frem for Hr. M.s Øine; men forat gjøre
det godt igjen, skal jeg mane Gespenstet ned i den smukke
Sølvpokal, den altfor artige Theaterdirektion idag har sendt
mig, idet jeg tømmer en Skaal paa, at Den Constitutionelle maa
for Eftertiden tjene sin Ejer mere til at gjøre hans Landsmænd
bekjendte med Storheden af hans Talenter end med Smaalig-
heden af hans Passioner. Skaal!
30te Januar.
Henr. Wergeland.
|
| BLA BAKOVER |