|
CHRISTIANIA, 23DE OKTOBER
Lillehammers Tilskuer 3. nov. 1843.
Den Guldberg-Dzwonkowskiske Boghandling har i denne Tid
undergaaet den Forandring, at dens Detail er solgt til en Student
Tobiesen, som bliver Kommissionær for Forlagsartiklerne, der
forblive i Hr. Dzwonkowskis Eie. Hr. Guldberg trækker sig, som
bekjendt, ud af Forretningerne. Denne Revolution i Firmaets
Indre hentyder dog ikke paa nogen Svækkelse i dets Formue
og Kredit. Guldbergs Retirade er en privat Bestemmelse og
under en Tilvæxt af Konkurrence i Detailboghandelen, som nær-
værende, er det en fornuftig Operation og Koncentreren af sine
Kræfter, at indskrænke sig til sine egne betydelige Forlags-
artikler og til blot at drive Handel en gros ved Kommissionærer.
Kirkegaden kunde ellers nu gjerne kaldes Boghandlergaden efter
|
| d.III,b.3,s.562 |
den Mængde Boghandlere, som have udseet sig den for sine
Spekulationer. Der findes nemlig ikke færre end 7 -- 8 Bog-
handlinger.
-- Her opholde sig som bosiddende Folk, som bekjendt, en
Mængde Tyskere, og disse have i Sommer stiftet en Forening,
der under Navn af "Germania" samles engang ugentlig, i Som-
mer hos Caspary paa Klingenberg og i Vinter hos Freysse, for
da at nyde selskabelig Samkvem, høre Foredrag og Meddelelser
o. s. v. Men afvigte 18de, Aarsdagen for Leipzigerslaget, var
en Høitid for Selskabet til Minde om den tilkjæmpede National-
uafhængighed. Fra om Morgenen af flaggede der paa Klingen-
berg, hvor Festen om Aftenen skulde holdes, og den store Sal
var dekoreret med det norske Flag, i Kors fæstet paa den ene
Væg med den tyske Fane (sort, karminrød og gylden) samt
under hver af disse Carl Johans og Blüchers egeløvkrandsede
Portræter. Paa den modsatte Væg brændte et stort Transparent,
hvori Saga eller Germania saaes at indgrave i en Klippe nogle
Ord, der skulle være udsagte af Erkehertug Johan af Østerrig
selv, og som omtrent lød saaledes: "Intet Østerrig! intet Preus-
sen! Kun et eneste stort Tyskland." Skaaler for vor Konge, for
de Faldne og for Tysklands Eenhed m. m. udbragtes og Festen
fortsattes til langt paa Nat. Norske vare ogsaa tilstede, ligesom
Selskabet i det Hele ikke har nogetsomhelst Hemmelighedspræg.
Det er blot en naturlig og agtværdig Trang for deres tyskfødte
Hjerter, som søges tilfredsstillet, ligesom jo ogsaa Normændene,
Svenskerne og de Danske i Hamburg have, paa Opfordring af en
Normand, realiseret noget lignende. 17de Mai feiredes ogsaa
i Aar i denne "nordiske" Forening.
-- Efter en liden Regnskuur i Forgaaraftes har Veiret atter,
til stor Frygt for Brugseiere og Landmænd, sat sig i det Tørre,
omendskjønt med mildere Luft.
|
| BLA BAKOVER |