|
PRATTÉ. OLE BULL. -- A. MUNCH. HENR. WERGELAND
Morgenbladet 13. okt. 1843.
Hr. A. Munch har fundet for godt, idag i sit Blad først og
naturligviis, at give en Biografi af Ole Bull, som jeg nylig har
udgivet, Løbepas til Lethe som slet skrevet o. s. v., og dernæst
at kalde en med retfærdig Daddel ledsaget Beretning deri over
en vis indiskret Adfærd af den Constitutionelles Redaktion for
Løgn. Dette ledsaget af et naadigst bekræftet Privilegium paa
at kunne sige hvad jeg vil og af det latterlige Praleri, at jeg
skulde være forlegen forat faa mine Produkter ("konfuse" som
han har kaldt dem -- naturligviis i Modsætning til egne vel-
ordnede Mønsterpoesier) ind i hans jammerlige døende Blad.
Heraf lader der sig kun med Anstændighed svare paa Per-
sonens Forsøg paa at vække Tvivl om min Paalidelighed i et
|
| d.III,b.3,s.559 |
Skrivt, der fører paa Titelbladet, at det er forfattet efter Op-
givelser av Bull selv; og da det, der har bragt slig Gjæring i
Tyndtøllet, findes i Skildringen af Harpenisten Koncertmester
Pratté's Forhold til Bull, hvori A. M. fremdeles vedbliver med
fræk Skumlen at ville tillægge mig en Deel, jeg heller skulde
søge at skjule, vil jeg her i Sammenhæng meddele denne Skil-
dring. Den vil forhaabentlig godtgjøre, at jeg idetmindste har
stræbt at være upartisk.
[Her følger et avsnitt av Wergelands biografi av Ole Bull: "Paa samme
Tid -- tilovers for" (IV, 5, s. 226 -- 228) og "I Juli -- Fløi igjen (samme-
steds s. 230.)]
I Ovenstaaende er det Bebreidelsen mod den Constitutionelle,
der er materia peccans. Og isaahenseende kan jeg forsikre og
med en Tilstedeværendes Vidnesbyrd, hvem nærværende Til-
svar er meddelt, bestyrke, at Bull selv fortalte mig -- vel at
mærke før nogen Underretning herom havde været at see i den
Constitutionelle -- , at Pratté havde indsendt en Kritik til dette
Blad, og at han viste sig velunderrettet om af hvad Natur denne
var. Hertil yttrede jeg, at jeg ikke kunde tro saadant, da P.
altid før havde yttret sig for mig med Agtelse om B. som Kunst-
ner; men at hvis saa var, da maatte jeg tilskrive det en Delika-
tesse hos P., paa Grund af mit Forhold til Bull, at han hverken
havde meddeelt mig noget om et saadant Forehavende eller en-
gang besøgt mig siden Bulls Hidkomst, hvad han dog ellers
stundom gjorde. Var Kritiken saadan som Bull beskrev den,
mente jeg, at Pratté vilde skade sig selv mest dermed. "Han
vilde jage sig selv en Stage i Livet, og kunde gjerne pakke ind,"
var netop Udtrykket, jeg brugte. Af hvem havde nu vel Bull
sit Kjendskab til Kritiken? Pratté har senere forsikkret mig, at
den var en Hemmelighed mellem ham og hans Oversætter, og
at alene Avertissementet i den Constitutionelle om at en saadan
Kritik var forfattet samt nogle stiklende Opfordringer i samme
Blad havde drevet ham til at lade den særskilt trykke. Jeg paa-
staar ikke, at Redaktøren A. Munch selv glatvæk har meddeelt
Bull Pratté's Manuskript; men som ansvarlig opnævnt Redak-
tør maa han ogsaa staa for de Indiskretioner som En eller
Anden af de halvformummede Figurer, der, under Navn af Med-
arbeidere, bevæge sig bagom den Constitutionelles Kulisser, til-
|
| d.III,b.3,s.560 |
lade sig. Til Morgenbladet henvendte P. sig først senere, og
dette Blad har et ganske andet Navn for Diskretion end den
Constitutionelle, denne Koteri-Tidende, har. Opfordringer til P.
saa man heller ikke der efterat Optagelsen var afslaaet. Men end-
ogsaa om nogen Indiskretion ikke var skeet -- hvorledes lader
det sig forsvare, at et Avertissement om at Pratté havde skrevet
en saadan Kritik finder Plads i den Constitutionelle efterat eller
rettere i samme Øieblik Manuskriptet remitteres Forfatteren med
Afslag? Hemmeligheden var nu kun udvidet til Redaktøren
som No. 3. Dette fandt Sted i den Constitutionelle for 18de
December. Men ikke nok med det. I det følgende No, erklærede
Red., at den prattéske Kritik "i intet Tilfælde", med eller uden
Navns Underskrivt, vilde blive optagen i Bladet, og i det derpaa
følgende No. viser sig, i Anledning af denne, kun i den Con-
stitutionelle røbede, prattéske Kritik, ikke blot tre Smædevers,
men ogsaa en Opfordring til P. til at foredrage dem med Sten-
torrøst paa Theatret, arrangeret som Melodrama, naar Bull Af-
tenen efterpaa var bleven fremkaldt og applauderet.
Jeg tænker, efter dette, at jeg ikke har sagt en Tøddel for
meget, eller givet en Mening, enhver retskaffen Mand maa dele
med mig, andet end det adæqvate Udtryk. Derimod var det
ikke saa uklogt af A. M., som det synes, at han modarbeidede
sin egen Hensigt at faa Kritiken holdt tilbage, ved, gjennem
tirrende Annoncer i sit Blad, at bevæge P. til at udgive den,
siden det nu engang var bleven bekjendt, at en saadan var skre-
ven, og Forventningerne altid overdrive. Denne Adfærd har
han nemlig at takke for nogle af de saftigste Stykker i hans
ellers saa magre Spalter og for den Fornøielse, det smukke For-
søg i den apokryfiske Korrespondentartikel fra Stockholm paa
at implicere mig i hiin Affære, og saaledes at sværte mig hos
Bull og skade mig hos mine Landsmænd, maa have forskaffet en
saa nobel Sjel.
10de Oktober.Henr. Wergeland.
|
| BLA BAKOVER |