|
SKULDE DET BEHØVES?
Morgenbladet 24. des. 1842.
Jeg har havt mine egne Hensigter med at indrykke Poesier
i den Constitutionelle; -- ganske andre end at nærme mig Per-
soner, hvis Skin af Venskab i Valget endog maatte være mig til
Skade, om jeg forøvrigt i Valget af Personer, jeg skjøtter om
at staa i Forbindelse med, nogensinde lod mig lede af andre
Hensyn end Agtelsens og Følelsens. Men det maatte være in-
teressant for mig, at der netop i et Blad, hvori der af Redak-
tionen var saamange Gange brudt Staven over min Forfatter-
habilitet, fandtes Prøver paa denne. Folk, som engang gjennem-
blade den Cst.nelles samlede Bind, maatte finde sig opbyggede
ved Sammenstillingen af dens Red.s Domme og de Bilag, jeg
saaledes har faaet disse forsynede med. Jeg negter derfor ikke,
at jeg, hver Gang det lykkedes mig, loe i Skjægget. Med disse
Folk har jeg saaledes aldrig havt andet at gjøre end at jeg har
brugt dem. Og de negtede det kun een Gang, da jeg havde
været uforsigtig nok til at komme saa vidt frem med min Ringe-
|
| d.III,b.3,s.544 |
agt for Red.s saakaldte poetiske Medlem, at jeg tilstillede Bla-
det til Optagelse en Poesi, hørende til en Suite med Titel "Su-
jetter for Versemagere". Jeg fik da fra Hr. Munch den skrivt-
lige Besked, at der intet var iveien for Optagelsen, naar jeg kun
vilde -- forandre denne Overskrivt. Det lille Stænk af Spot
deri var falden sydende paa hans Kyllinghoved og havde brændt
den Smule Hjerne.
Gjemte jeg paa slige Lapperier, skulde jeg ogsaa finde mel-
lem mine Papirer en overmaade galant Billet fra Redaktionens
politiske Medlem, Carl Motzfeldt, om at gjøre ham den Tjeneste,
at oversætte et af Biskop Franzén forsvensket finsk Digt, som
han af Denne havde faaet i Kommission at faa oversat paa
Norsk til en Samling af Oversættelser deraf. Imidlertid for-
holder det sig dog saa, at jeg oversatte det for ham, ihvor over-
rasket jeg end blev, da det forekom mig somom hans poetiske
Kollega burde kunne faa Søvnen saavidt af Øinene, at han
kunde have raadet med de Linjer, og Troppen i Baghaanden,
i andet Fald, vel burde have kunnet præstere Mand for et Ar-
beide, der nærmer sig saameget til det blot Artificielle og Me-
chaniske.
Dette fortælles som et lidet Bidrag til at oplyse Sammen-
hængen med den "Forbarmelse", den Constitutionelles Redak-
tion skal have viist mig for mit "Overhængs" Skyld med de
"konfuse Produkter." Videre end til en saa uskyldig Spøg, som
at underlægge den Constitutionelles Stavbrydninger ovenom-
talte Bilag til forskjellige Tider, altsiden den lille Poesi til
Kapitain Foss i Storthingstiden 1836, har min "Hevngjerrighed"
ikke gaaet. Jeg kjender ikke denne Egenskab. Ingen kan have
mere at tilgive end jeg, hvis Venner ikke have kunnet erindre
og hvis Fiender ikke have kunnet glemme. --
Henr. Wergeland.
|
| BLA BAKOVER |