HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845

BREV TIL EN DØD
Den Constitutionelle 28. febr. 1842.

   Maaneder efter den ærværdige ottiaarige Gubbe Niels Hertz-
bergs
Død, hvis sidste, paa Dødsleiet dikterede, Meddelelse til
hans Landsmænd -- nok et Opraab til deres Medfølelse for
Mosaiterne -- var et saa skjønt Vidnesbyrd om Præstens Tole-
rance og Menneskets Kjærlighed til sin Næste, modtog Under-
tegnede nedenstaaende latinske Brev til ham fra den anseede
praktiserende Læge i Altona, Mosaiten Dr. med. Steinheim.
Erindres ikke feil, er der ikke ret mange Dage imellem Brevets
Datum og den Saliges Dødsdag. Hvordan det saa er, er dets
hjertelige Indhold ganske vist ikke bleven ham ubekjendt; men
d.III,b.3,s.526   da Gubben var elsket og velkjendt af Folket, saa det med Ve-
modets Behag sikkerlig vil gjenkalde ham i sin Erindring ved
hvad det kan være, har jeg troet ikke at vanværde hans Minde
ved her i Original og Oversættelse at meddele hiin Skrivelse.
25de Februar.
Henr. Wergeland.

   [Her følger Steinheims brev på latin, og derefter kommer Wergelands
oversettelse.]

Oversættelse.

Velbaarne, Højærværdige
Hr. N. Hertzberg, Guds Ords Forkynder, Sognepræst til
Ullensvang i Norge.
Højærværdige Herre!
   Inderlig Glæde opfyldte vort Sind, da en Oversætter gjengav os Indholdet
af Deres, i den norske Tidende "den Constitutionelle" No. 144 d. A. ind-
rykkede, Meddelelse, hvori De hos Deres Landsmænd, og især hos den lov-
givende Forsamling, søger at vække Interesse for Os, til Ophævelse af hiin
Grundlovsbestemmelse, der banlyser os og vort Folk som fredløse Forbry-
dere fra eders Grændser. Men Deres Yttringer have i flere end een Hense-
ende ydet os en Tilfredsstillelse. Betræffende os selv nemlig, føle vi med
Vanæren tillige hiin Sindets Nedkuelse forsvunden, som i Aarhundrederne
har lagt knugende paa Israels Børn; og med Hensyn til Eder, see vi med
særdeles Tilfredsstillelse omsider hine, Barbarers og Hedningers, forældede
Fordomme tilintetgjorte netop ved den Lov og den Gud, som Vi fremfor
alle Jordens Slægter benaadigedes med at forkynde, saa alle Folk, der til-
bede den eneste Gud, alle Tings Skaber og Bestyrer, erkjende, at de af os
have modtaget denne Lov og denne Kundskab om den Højeste.

   Vi hilse Dem derfor, hæderværdige Mand, Deres Hjords trofaste Hyrde!
og det fryder os, at Gud, den Almægtige, miskundelig mod os Begge, har
ladet os, ved vor Skrivelse til eders Storthings navnkundige Præsident, Hr.
Sørenssen, fremkaldte Deres Yttringer, saa ganske aandende hint Lovens
ypperste Bud: Kjærlighed til Næsten. Thi jo sjeldnere vi høre det guddom-
melige Ords og den ægte Menneskekjærligheds Røst at trænge til vore
Øren, jo mere pleje vi, med anstrengt Sands, lyttende at bøje vore Øren til
Den, som, i Hans sande Efterfølgelse, der erklærede Kjærlighed til Næsten
for Lovens andet Hovedbud, ikke blot elsker sig og Sine, men meget mere
omfatter og elsker den hele Menneskeslægt med guddommelig Kjærlighed.

   Levvel, Ærværdige! Abrahams Gud, den Algode og Almægtige, lade i
Dem opfyldes Psalmistens Forjettelse: "Jeg vil mætte ham med et langt
Liv, og jeg vil vise ham min Salighed."( Ps. 91, 16).

   15de Septbr. 1841.
Anbefalende mig i Deres Yndest
ærbødigst
S. L. Steinheim,
Dr. med. i Altona.

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE