|
[POLEMIKK MOT "GRANSKEREN"]
Granskeren 25. juni 1841.
Granskeren har rigtignok, ved at sige, at der kun vil resul-
tere "Commers" af en Sag med ham, givet at forstaa, at den
"Daad", han i No. 13 imputerede mig, ikke kan have været saa
farlig endda; men det er dog muligt, at dette Dementi ikke skal
nytte ham. Jeg er vel endnu ikke ganske færdig med min Mod-
bydelighed for Proces; men den tør dog maaske være det eneste
Middel mod en Person, der saa grueligen forstaaer at "lægge
En an", som Granskeren gjør. Jeg erindrer i dette Øjeblik kun
|
| d.III,b.3,s.517 |
enkelte Punkter af hans Seneste, og dem vil jeg da hefte et Par
Ord i al Rolighed og Hurtighed ved. Han kan gjerne bona fide
have sine gode Tanker om sin Collega i Morgenbladet, omend-
skjøndt jeg ikke troer han vil sværge paa dem; men det er mod
bedre Vidende han lægger Dølgsmaal paa at jeg med fuld Føje
i "Papegøjen" revsede skammelige Fornærmelser, fremhæver en
Beskyldning for en Udyd, der ingen Aarsag er til at tænke sig
som stedfindende, som Satirens Vehikel i "Engelsk Salt", og
fortæller, at jeg har konsuleret ham i vort Mellemværende. Jeg
har spurgt ham, da min Beskikkelse ikke frugtede i Agers Sogn,
hvor jeg havde ladet mig sige, at Granskeren boer, om hvor han
vilde lade sig finde, og bebrejdet ham Omvejene med at skyde
sig bag de uskyldige Bogtrykkere. Det er min Angriber, jeg vil
have Ansigt til Ansigt at gjøre med, ikke dem.
23 Juni.Henrik Wergeland.
|
| BLA BAKOVER |