|
DEN NORSKE KONSTITUTIONS HISTORIE
af Henrik Wergeland.
Morgenbladet 1. juni 1841.
Mellem de mangeartede Forsøg paa at nedsætte mig i
den offentlige Mening, som Fiender, jeg ikke behøver nærmere
at paapege, i den senere Tid have været utrættelige i at iværk-
sætte, hører ogsaa Forsikringerne om, at min Konstitutions-
|
| d.III,b.3,s.508 |
historie ikke vilde blive fortsat. Vi ville see. Skylden skal
idetmindste ikke være min. Men med Pennen i Haanden forat
fortsætte, kunne hine samvittighedsløse Attentater -- hvoraf det
paapegede er det uskyldigste -- paa at tilintetgjøre en Virk-
somhed, som altid har været sig selv liig i at være Sandheden,
Fædrelandet og Menneskehedens gode Sag helliget, ikke være
mig ligegyldige, i hvor dybt jeg end foragter dem, og hvilke
Beviser, jeg end har erholdt paa, at de ikke have frugtet over-
alt. Et offentligt Blad har imidlertid paastaaet, at dette dog
for en Deel er Tilfælde, og isandhed Bagvaskelserne have været
af den Natur, at de nok kunde bide paa Folk, som ikke have
bedre Begreb om sjelelig Uafhængighed, end det lader til Ud-
stederne maa have, og som ikke have holdt saa nøie Regnskab
med de Vidnesbyrd om min Besiddelse af samme, jeg ikke har
ophørt med at afgive. Jeg vil ikke tale om det jammerlige Snak,
der, liig en Slange, jeg ikke kunde faae fat i Bugterne paa, har
omsnoet mig, at jeg, Jeg Henrik Wergeland, skulde være en
Denunciant; men mod den af Granskeren & Komp. ofte gjen-
tagne Paastand, at jeg skulde have skiftet politisk Tro, sætter
jeg min kraftigste Benegtelse og Appel til ethvert Strøg, der til
Datum er flydt fra min Pen. I en god Bevidsthed føler jeg Kraft
og Lyst til at afmeje denne Ondskabens udslyngede Sæd hvor
den i skrøbelige Gemytter maatte have spiret, skjøndt jeg rolig
kunde overlade dette til kommende Dages Sol, der afsvider slige
Løgne som Græs, og opklarer Menneskers Gjerninger og Værd
altsom den stiger. Men den Godhed, en Fleerhed af mine Lands-
mænd har skjænket mig, er mig for dyrebar til at jeg, af et Mis-
mod, jeg har større Grund end Disposition til, skulde lade mig
afholde i Kampen for at beholde den, og fra at opstille et nyt
Vidnesbyrd om at jeg aldrig har været den mindre uværdig end
nu. Dristigheden i de fornærmende Paastande, hvis eneste
skrøbelige Substrat har været den kongelig Understøttelse, har
især været fremlysende af Umuligheden af at kunne fremhente
noget Beviis for hiin Renegation af min Konstitutionshistories
1ste Hefte, og man kan være overbeviist om, at Udbyttet i den
Henseende ikke vil blive rigere af Fortsættelsen, som jeg herved
annoncerer.
Kristiania, den 30te Mai 1841.Henr. Wergeland.
|
| BLA BAKOVER |