|
[OM WERGELAND OG GREV WEDELS MINNE]
Den Constitutionelle 23. nov. 1840.
Jeg har daglig, under Udarbeidelsen af min Konstitutionens
Historie, at sysle med grev Wedels Skygge. Jeg har endog den
Tro, at min Sjel vilde komme i en følelig ubehagelig (om ikke
iisnende) Berørelse med den Forevigedes, om jeg tillod mig
nogetsomhelst Misbrug af de fortrolige Meddelelser fra de Aar,
da Norge gik svanger med sin Konstitution (1808 -- 14), og hvor-
|
| d.III,b.3,s.479 |
ifra Wedels Fortjenester datere sig, som han viste mig den Ære
at meddele mig. Han døde før han fik see min Nedskrivt af det
sidste Træk af hans i hine Begivenheder saa indgribende Liv;
men jeg har større Respekt for den Døde end for den levende
Greve, og jeg bar maaskee større Agtelse for denne end mange
af hans Balfigurer, skjøndt jeg troede, at de individuelle Kon-
stellationer medførte, at han gjorde mit Kandidatskjæg nogle
Tommer længere. Hans sande Minde som norsk Patriot er i
mine Hænder, og jeg ønsker ligesaa meget, at alle mine Fien-
ders var det, forat jeg kunde vise min Retfærdighed, som jeg
er glad ved, at de Færrestes fortjener eller kan være det. De
leve, Gudskelov, og virke, og jeg ønsker dem et langt Liv og en
kort Anger, naar de af hiint Værk see, at jeg har bevaret mig
Selv mens jeg aad Kongens, en Mands Brød, som det hidtil har
ladt til heller ikke i levende Live vilde faae sin rette Plads
imellem Norges Patrioter.
Jeg var En af de Første, som strøede "Egeblade" over den
afdøde Greves Kiste. Den Deel af Publikum, som veed dette,
vil derfor neppe kunne fæste Lid til Imputationen i Igaars-
bladet, at de Æresbeviisninger, Nationen ydede ham, skulde
være Gjenstanden for et usømmeligt Raillerie fra min Side.
Under Gjennembladningen af nogle lithografiske Karrikaturer
af spanske Nationaldragter erindrede jeg imidlertid, at Hr.
Holger Collett havde insinueret noget Saadant. Det faldt mig
ind, at jeg maaskee før burde besvare den end den latterlige
Opfattelse af Apostrofen til min Lovtaler, som jeg maa troe idag
vil være berigtiget i dette Blad, og jeg anmodede derfor skrivtlig
den af Hr. C. navngivne Herre, som skulde have været Gjen-
standen for min Uvilje, om en Erklæring. Jeg erholdt neden-
staaende i et Brev, som har været dette Blads Redaktion fore-
viist, hvori han siger, at han selv vilde have offentliggjort en
lignende, om jeg ikke havde forlangt nogen, og jeg meddeler
den mere for Deres Skyld, der ikke vide, at jeg har ydet min
Skjærv til Forherligelsen af Wedels Minde, og for at faae yttret
min Mening, at man skulde været moderatere i sine Yttringer
om Greven, mens han levede, naar man vilde gjøre saameget af
ham død, end fordi jeg holder Hr. C.s Imputation saameget
værd. Erklæringen fra den af ham nævnte Borgerofficeer lyder:
|
| d.III,b.3,s.480 |
"At Hr. H. Wergeland ikke i nogen Henseende fornærmede mig
under en Samtale i Frimurerlokalet den 8de d. M. bevidnes paa For-
langende. At han under Samtalen yttrede, at der existerede et Mis-
forhold imellem den Behandling, der blev Grev Wedel til Deel af hans
Landsmænd i levende Live og efter Døden, optog jeg idetmindste ikke
saaledes.
Christiania den 21de November 1840.
Christ. J. Stub.
Det vilde ellers blive en høist underholdende Lekture for
Publikum, om Enhver vilde nedskrive og offentliggjøre sine Kon-
versationer i Harzvereinssalonen, paa Klubber o. s. v. For
Exempel! "Jeg N. N. vedgaaer herved, at have sagt igaaraftes
hos Lorange: "Godaften, Holger! Hvad synes Du om Veiret?
Hvor staaer til? Derefter kom Samtalen over paa Østers og
beenløse Fugle" o. s. v.
Den 22de Novbr.Henr. Wergeland.
|
| BLA BAKOVER |