|
CHRISTIANIA, DEN 27DE AUGUST
Tønsbergs Merkur 31. aug. 1840. Jo længer man kommer op i Landet, jo herligere staaer Grø- den. Det ofte saa haardt medtagne Østerdalen har aldrig seet saadan Overflødighed; og da Jernnætterne ere vel over, er der Haab om at faae noget Godt af denne Herlighed, som nu fryder Alles Øine. Paa nogle Steder, hvor Ageren har staaet altfor | |
| d.III,b.3,s.443 |
frodig og i Nedhælde, har den dog lagt sig uigjenkaldeligt; men Sol og Vind virke dog ogsaa paa disse Masser. Rust og Meel- drøie vil man have opdaget som temmelig hyppig paa Bygget og Hveden, hvor denne findes. -- Reisende kunne ikke noksom rose Mjøsdampbaaden saa- ledes som den ligger under Dækdrivning paa Mindebugten. Den er ikke saa liden, som man maaskee troer, da den er l l/2 Fod længer end "Constitutionen," som dog i endnu betydeligere For- hold er bredere. Maskinmesterne, der skulle indsætte det fixe og færdige Maskineri, ere endnu ikke komne af uforsvarlig Man- gel paa Remisse. 50 £ ere dog nu komne over. Det er en lidet opbyggelig Tanke, at Landet ikke tæller En, som man tør an- betroe at sætte Maskineriet ind, saaledes som dette Stykke for Stykke staaer der. -- Lektor Chemiæ, Hr. Thaulow, er i disse Dage kommen til- bage fra Eidsvold, hvor han har anstillet Analyser over Sund- hedsbrønden paa Gjæstgiveriet Eidsvoldbakken, der have ledet til glimrende Resultater. Brønden giver nemlig i stærke For- hold Jern, Kulsyre, og Svovlvandstofgas, saa den er en af de saakaldte Suurbrønde. Den har ogsaa allerede i denne Brønd- og Badeindretningens første Sommer udviist de meest held- bringende Virkninger paa stærke hysteriske, hypochondriske og krampagtige Tilfælde. Der kan ogsaa erholdes Bad af Brøn- dens Vand, ligesom ogsaa varme og kolde Douchebad i det egentlige, noget fra Brøndhuset beliggende, Badehuus. Omegnen er af henrivende Skjønhed, og Badelivet maa vinde i Behage- lighed, om Mjøsdampbaaden vil gaae derned. Dette siges dog endnu at være problematisk af Frygt for drivende Tømmer- stokke -- en Betænkelighed, som maa synes Enhver taabelig, der kjender noget til de Besværligheder, Dampfarten er udsat for paa andre Floder, hvor, som f. Ex. i Donauen, Strømlejet hvert Øieblik forandrer sig. Mjøsbaaden, som man har hørt nævnes Dale-Gudbrand, Halfdan Svarte o. s. v., har ellers endnu ikke erholdt noget Navn, ikke engang ved Afløbningen af Sta- belen. "Dale-Gudbrand-Navnet" falder deels ikke Hedemark- ingerne, af provinciel Iversyge, behageligt, deels har det stødt, fordi gamle Gudbrand var en strid Hedning. "Navnet maa beroe paa et godt Indfald under Pokulationen, naar den første Gang |
| d.III,b.3,s.444 |
gaaer," meente Inspektøren ved en Leilighed forleden. "Vel," sagde en tilstedeværende Dame, "saa lad den da hedde "det gode Indfald."" -- De gamle Kammerjægere, Hofkammerjægere  Hofrotte-fængere skulde man troe var en af de med det forsvundne Aar- hundrede indgangne Dignitater; men i denne Tid gjæstes dog Hovedstaden af en Hofkammerjæger Meyer fra Wien. Det er da rigtignok en Stad, hvor det Gammeldagse holder sig bedst. Om han virkelig jager paa Lofterne efter sit skjærende Vildt, veed Referenten ikke; men han skal gjøre glimrende Affærer med sine Rottegivte. Saaledes skal en Brænderieier have kjøpt for 50 Spd., en Kjøbmand for 25, o. s. v. I 6 Aar skulle disse Midler holde Utøi ude. Det falder ellers Nedskriveren ind her at foreslaae Koloniseringen af Røskatte (Hermeliner) paa Sø- boder og Magaziner, da disse i endnu høiere Grad end Katten ere Dødsfiender af Rotter og Muus. -- Fra den Bonnierske Boghandling i Stockholm er i denne Maaned averteret paa Svensk "Danmarks politiske Forbrydel- ser imod (inom?) Norge." Sandheden har Haarrørskraft; den siiger med Vandets langsomme Sikkerhed igjennem Sandstenen. -- Hovedstadens Borgerofficierkorps har gjort et Valg til Stadshauptmand, som viser, at det maa have været i betydelig Forlegenhed, idet det har erklæret sig for en Kjøbmand, hvis meest udmærkede Egenskaber ere, at han er Kapitain af Korpset og af en landlig Simpelhed i Tale og Manerer, der gjør den be- kjendte, netop derfor saa populære, nordamerikanske General Havistons "Western-Simplicity" tilskamme. Man venter Exer- ceermajor Ytteborg, der togange nu er bleven tilsidesat ved dette Valg, med Frygt og Bævelse tilbage fra England omtrent som Katten, der finder Musene dandsende paa Bordet. -- Dødheden i vort politiske Liv, den blinde Tiltroe til, at alt gaaer ganske fortræffelig klogt og retfærdigt til i alle Departe- menter, viser sig ogsaa i Hovedstaden i den liden Fremgang, som Hr. Daa's Oppositionstidende "Granskeren" endnu har havt. Og dog kan man ikke paa en nemmere Maade faae den er- kjendte Mangel og Savn af et saadant Blad, der hidtil kun har manglet Redacteur for at komme i Gang, dækket og til- fredsstillet, end naar en saa dygtig, med alle sine Skjæretænder |
| d.III,b.3,s.445 |
udrustet, Mand fremtræder frivillig og, som det synes, med stemplet Kald til et saadant Hverv. Rygtet om Kand. juris Kroghs Deeltagelse har ellers ikke bekræftet sig; men Daa gran- sker nok alene. -- Det glæder Ref. at kunne berette, at Kapt. Mariboes Sund- hed er allerede paa Hospitalet i Schlesvig saa heldig restitueret, at han allerede forlængst er Reconvalescent. Dog vender han først tilbage næste Aar. |