|
ISRAELS BØRN
(Indsendt.)
Morgenbladet 31. des. 1839.
Udvandring af Israeliter til Amerika. Schwabische Merkur
af 2den August d. A. beretter fra Würtemberg, at man baade
der og paa andre Steder i Franken bemærkede en betydelig Be-
vægelse iblandt Jøderne, som udvandre i Skarer til Amerika.
Før havde man vel erfaret at enkelte Jøder udvandrede, men
hidtil havde det aldrig hændt, at hele Familier og Associationer
|
| d.III,b.3,s.417 |
gjorde det. Emigranterne klage over Religions- og Skattebe-
tryk. En Karavane af 80 Personer var allerede brudt op, for
over Hamburg og England at drage til Frihedens Land; men
disse danne kun Fortravet, som skal bestille Kvarteer for de
Efterfølgende.
Litt. Blätter indeholder: Man har i Englands Parlament hørt
den Erklæring, at en israelitisk Befolkning af 40,000 Sjele kun
fremstillede arbeidsomme, sædelige Folk, der vare Loven ly-
dige, og nyttige for Landet som for sig selv. Og denne hæder-
lige Erklæring indeslutter en vigtig Lære i sig. Hvorfor dele
ikke de engelske Jøder den moralske Udartelse, som man paa
andre Steder bebreider dette Folk? Svaret er let: fordi man
ikke har forstødt dem; fordi de, som andre Mennesker, have
kunnet udvikle sine Evner og øve sine Kræfter og have i denne
Øvelse fundet Middel til at blive dem lige. Betragt i Frankrig
de saakaldte portugisiske Jøder, de fra Amsterdam og Ham-
burg -- hvori adskille de sig fra andre civiliserede Indbyggere
I disse Lande? Og saaledes er det med de engelske Jøder; man
har emanciperet dem; de have bevaret Æren i sin Karakteer,
og saa vil det altid være med Menneskene, at ære og respektere
dem, er at lære dem at agte og ære sig selv. Det er da endelig
Tid til at gjøre Ende paa alle disse Grusomheder imod Jøderne,
der i dobbelt Henseende ere vore Brødre: som Mennesker og
som Religionsforvandte; thi de ere vore Ahner i Religionen, og
som dem bede vi om at blive optagne i Abrahams, den fælleds
Stamfaders, Skjød.
Vor afdøde Treschow var en nidkjer Jødeven. Han har efter-
ladt et hæderligt Minde om denne Retning af hans Menneske-
Kjærlighed, der, som Alt hos ham, visselig var et Udbytte af
Livserfaring og Tænkning, i en Tale, betitlet "Kultur forbinder
Nationer, men smelter dem ikke sammen", holden i Anledning
af Aarsexamen i den jødiske Friskole i Kjøbenhavn, og udgiven
til Fordeel for samme. Han ytrede blandt Andet følgende:
"Hvad det jødiske Folk især angaaer, saa er dets Vedlige-
holdelse til Videnskabernes, Handelens og Vindskibelighedens
|
| d.III,b.3,s.418 |
Fremme blandt de Nationer, i hvis Midte de boe, maaskee lige-
saa vigtig som dets Kultur og Uddannelse. Hverken vil min
Hovedmaterie eller denne Tales snevre Grændser tillade mig
at udføre denne Sag. Man betænke alligevel for det første: at
Jødernes Religion, Historie, Sprog og Sæder ogsaa for os ere
af Vigtighed, som intet andet os ellers fremmed Folks, men at
dette dog fremfor alle andre har saavel de stærkeste Bevæg-
grunde som den bedste Leilighed til at studere disse Ting med
Flid og deraf at udbrede Frugterne, ligesom vi unægtelig have
dem den første Kundskab og Underviisning deri at takke. Man
betænke dernæst, at ved deres Adspredelse selv indslynge Jø-
derne virkelig de fjerneste Nationer i det samme Baand, hvorved
de ere saa fast knyttede til hverandre. Paa denne Maade have
de næsten i et Aartusinde tilveiebragt en Handels-Forbindelse
i det mindste, som ellers uden Tvivl langt sildigere og vanske-
ligere vilde have fundet Sted. Hvor ønskeligt er det ikke, at
dette Baand, første flettet af Nødvendighed og Egennytte, for-
medelst almindelig Velvillighed, maa forvandles til en Blom-
sterkjæde, hvori man, som til festlig Dands, frivillig og glad ind-
stiller sig. Hvormeget er af Kultur og Oplysning i denne Hen-
seende ei at haabe, og hvor ærefuld denne Rolle, som det jø-
diske Folk da vilde komme til at spille! Seer man endelig til-
bage paa hvad dette Folk midt i sin Undertrykkelse selv til
Videnskabernes Befordring virkelig har gjort, de Sindsgaver
ved hvilke det fornemmelig har glimtet, og erkjendes da, at
dets ældre saavelsom nyere Filosofi af Dybsindighed og en
spekulativ Tænkemaade bærer det tydeligste Præg; -- tager
man alle disse Ting i Overveielse, saa finde vi blandt dem ei
alene mange duelige Medarbeidere til det Viisdommens og Sa-
lighedens Tempel, som alle Jordens Slægter have bygget, og
indtil Verdens sidste Tid blive ved at bygge paa; men den
Andeel i samme, som er Israels Afkom anviist, er tillige saa
afcirklet og bestemt, at Nationens Opløsning umulig kan synes
noget Ønskeligt, saa at alle andre saa langt fra at paaskynde,
meget mere bør stræbe at forekomme saadan dens Undergang."
|
| BLA BAKOVER |