|
TROPMARSCH
(Indsendt.)
Morgenbladet 11. mars 1838.
(Mel.: Malebrok er død udi Krigen.)
Au! au! au! skjøndt Ryggene svide,
fremad, Trop, dog! frem til at stride!
Lad mod nye mandige Værker
dæmre freidigt frem vort Mod!
Lyn, Øje, stolt og skjønt
i Blaat og Sejersgrønt!
Vi os Navn af Smagens Bersærker
har erhvervet i vort Blod.
Samles atter! Hvorfor fortvivle?
Naadens Blik jo over os hvile?
Selv jo Oldtids Kjæmper blev julte;
derfor bar de Pelts paa Bag.
Hvad om med lodden Ham
vi al vor Brøst og Skam
retsom de med Listighed skjulte
hverengang vi gaae i Slag?
|
| d.III,b.3,s.382 |
Fremad! Vor "Nehemias"1 os kalder,
at vor Muur ei over os falder.
Vi bag den skal Fienden trodse,
pibe hele Verden ud.
Den Gud, vi dyrke der,
betænke skal Enhver.
Vi i Landets Fedme skal fraadse.
Stærk er Naadens gyldne Gud!
Har vi ei Symbolet iværge;
Dæmringsbogen, hvorpaa vi sværge,
at i Nød som Gammen tilsammen
hele Troppen holde skal?
Held os, vor Frelse blev
en babylonisk Grev!
Vor Profet selv qvæder et Amen
til hans Vivat i hans Hal.
Frisk da op! I Modet er Seiren.
Ei Forknythed herske i Leiren!
Thi ihvad Ulykke end times,
dækker Nella alting til.
Med høitopstrakte Tre
Hun seer hvad Folk ei see.
Ei saa rapt paa Klokke kan kimes
som Hun skrøner naar hu' vil.
Vi en Nidstang, raske Kompaner,
stikke op; den er da vort Banner.
Tomme Dunker bruges som Tromme
mellem Pibernes Musik.
|
| d.III,b.3,s.383 |
Og Dæmringens Poet
paa Skyds ei let blier Beet.
Thi han har jo stedse sin Lomme
fuld af Smuds af egen Fabrik.
Saa vor Trop er rustet til Striden,
til at tvinge Folket og Tiden.
Holger Norske blandt sine Bersærker
vader atter frem i Blod.
Vore Øjne lyne skjønt
i Blaat og Sejersgrønt.
Thi mod nye mandige Værker
dæmrer frem paany vort Mod.
Dudelsack,
Corpspiber.
1 tilbakeDæmringspoeten sjunger i den Constitutionelle saa smaat og beskedent
om at han spiller en Slags Nehemias, der opmuntrer sine slagne og forknytte
Jøder til med Sværd ved Siden at opbygge sine Mure igjen, bag hvilke saa
det gamle Leben skal begynde. |
| BLA BAKOVER |