HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845


NORGE
Statsborgeren 7. des. 1837.

   -- Under Tomheden paa Begivenheder have Bladene gjort Ret
i at anmærke, at Bogtrykker Risum ved Højesteretsdom er fri-
funden for Politiets Tiltale for ikke at have sat Trykkeriets
Navn paa Subskriptionsplanen paa "Fædrelandsvennen," et
paatænkt Blad, og ikke at have afleveret et Explr. til Politiet.
Før denne rimelige Dom faldt har forskjellige Bogtrykkere ikke
afholdt sig fra at udgive forskjellige Smaasager uden at iagt-
tage nogen Angivelse af Trykkested. Hr. Risum var, som forhen
anmærket, ved Politiretten tilkjendt 140 Spd. Mulkt. Nella
finder i sin liberale Viisdom Hager ved Højesteretsdommen.
   -- Helgeland har siden de sidste af Jernnætterne et totalt
Frostaar. Høavlingen angives neppe at beløbe sig til Halvdelen
af et Middelsaar. Samme Provinds havde ogsaa ifjor et Uaar.
De fleste Egne see en skrækkelig Vinter imøde. Medborgerlig
Hjælp trænges mere end nogensinde, og det var langtfra for-
tidligt at begynde allerede nu med Sammensamlingen, da det
almindeligviis er Tilfælde, at saadan Hjælp kommer for seent.

   -- Ogsaa i Bergen henledes Opmærksomheden paa det Hen-
sigtsmæssige i Oprettelsen af et Asyl der i Byen. I Kristiania
gaaer et Par Borgere omkring og samle Bidrag. Saavidt vi have
hørt har dette ogsaa den gode Fremgang, man kunde vente sig
i en By, hvor man har saa mange smaae Elendighedens Offre
for Øjne i Gaderne. Men Udkastet til Asylet finder ikke vort
Bifald, naar dette kun skal optage de Børn, der kunne indfinde
sig i tilstrækkelig og anstændig Beklædning og med Mad i Lom-
men for Dagen. Det er netop de Børn, som ikke have dette,
man først og fremst burde have for Øje. Den første Velgjer-
ning, Indretningen da burde yde dem, var at bade dem og
klæde dem op.

   -- Det har før hedt, at Haandværkere kunne altid vente godt
Udkomme i Amerika, navnligen i New-York. Bekjendtskab til
at der gives Haandværkere hos Os, som paa Grund heraf spe-
d.III,b.3,s.362   kulere paa at udvandre til Amerika, bringer os til yderligere
at udbrede Meddelelsen af, at andre Blade have nylig inde-
holdt et Brev fra en norsk Haandværkssvend i New-York, der
ganske maa betage Folk sine glade Forventninger. Han maa
arbeide for Føden, og ønsker sig bare vel hjemme. De flere
Skrivelser, der ere blevne Publikum bekjendte fra norske
Bønder, bosatte i Illinois, og hvilke aande helt igjennem en saa
rørende Frændekjærlighed, lyde derimod bedre om hvorledes
en flittig og udholdende Bonde kan slaae sig frem i hiint fjerne
Rydningsland.
   -- Paa Lillehammer hersker nu et rigt bevæget politiskt og
literært Liv. Den første Retning udgaaer fra Oplandstidenden,
i hvis fortræffelige Sprog og hele Sving vi opdage Hr. Lieutenant
Wieses enorme Talent. Det maa have været tungt for denne
lillehammerske Cobbett, Hume eller Paine, i saa mange Aar at
undvære et eget Organ. Men endelig saa fik han det da, og
saa begyndte Trompeterne strax at lyde for den politiske
Uteerligheds Jericho. Det besynderligste er dog, at der paa
selve Stedet, saa lidet det er, kan være delte Meninger om den
Glands, en saadan redigeret Tidende kaster derover. Er da
der ogsaa Aristokrati? Velan! Ludvig Wiese er der, og det er
nok. Denne mærkelige Publicist forbinder med hine Egenskaber
det tykkeste Rygsvor, hvori man kan hugge og flænge efter
Behag, og den elskelige Beskedenhed ikke at lade sig mærke med
at han veed hvor meget han gavner den gode Sag ved sit Pub-
licisteri. Vi beklage, at vi ikke tilforn har gjort opmærksom paa
dette journalistiske Fænomen, og det saameget mere, som den
Constitutionelle allerede forlængst har været saa artig og sand-
færdig at berette, at vi alt havde opfyldt denne Pligt ved at
ledsage Bladets Fremtrædelse i Verden med en Lovtale.

   Den anden Retning, den reen literære, har en Candidatus
Brock, -- der udgiver sig for at være Filosof og virkelig ogsaa
besidder det ubedragelige Kriterium paa en Filosofus at være
mindre agtet i sin Hjemstavn end imellem Fremmede -- med-
delt det aandige Liv paa Lillehammer. Filosofen er et endnu
mærkeligere Fænomen end selve Oplandstidenden og dens Re-
daktør. Han er Pædagog paa Stedet, og det er nu brav nok,
men især er det Udgivelsen af en Journal, "Dale-Guldbrand,"
d.III,b.3,s.363   der skal opbevare dette tænkende Hoveds Frembringelser i
Filosofi, Architektur o. s. v. ligetil Farcen eller den dramatiske
Satire, som maa hefte Folkets Øjne paa et Geni, der bryder
sin Bane paa et Sted, hvor det finder Anerkjendelse. De
Bøffellæders Prøver, Filosofen har leveret i Morgenbladet, synes
at anbefale ham til at overtage det polemiske Departement i
Redaktionen af Oplandstidenden.
   -- Der fortælles, at Generallieutenant Wedel, som endnu, til
Armeens store Tilfredshed, er dens Højstkommanderende, er
gaaen saa vidt i sin gjæstevenlige Forekommenhed for den
gauthierske Beridertrop, at han endog vilde have Artilleri-
stalden indrømmet den. Vedkommende Officeer siges dog at
have forhindret det. Man kan da see, at Baron Wedel kan
ogsaa give efter.

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE