|
NORGE
Statsborgeren 5. okt. 1837.
-- Siden 11te f. M. befinder H. M. Kongen sig paa en Reise
gjennem Sverrigs sydligste og midterste Provindser. I Højsam-
mes Fraværelse er et Regjeringsraad udnævnt, hvis Ordfører
er H. K. H. Kronprindsen. Det nærmeste H. M. kommer Norge
|
| d.III,b.3,s.291 |
er den 8de og 9de d. M. da H. M. indtræffer i Åmål og Karl-
stad. Den 20de er bestemt som Hjemkomstdagen til Rosersberg
ved Stockholm. Fra mistænkelige svenske Kanter har været
yttret adskilligt urimeligt Tøj om at en norsk Deputation skulde
benytte sig af Hs. Ms. Nærhed ved Rigets Grændser til at
ville fornærme Højsamme og Grundlovens § 11 med en Invita-
tion til at besøge Norge.
-- Søndagen d. 1ste d. Kl. 3 Eftermiddag ankom paa Damp-
skibet Prinds Carl Fuldmægtig Fougstad her til Staden fra
sin Udenlandsreise til Kjøbenhavn. Dette er en Efterretning af
ligesaamegen Vigtighed som de flere deslige lignende, hvormed
den Constitutionelle ikke forsømmer at vække den offentlige
Interesse for sig og Sine. Lektor Motzfeldt, en af Bladets Re-
daktører, der havde foretaget en privat Reise, blev saaledes,
og kanskee i samme No., hvori han desforuden stod paa den
almindelige Passageerliste, anmeldt som hjemkommen; og om
en god Ven, hvis Navn ikke i nogen Henseende vedrørte Offent-
ligheden, men som forresten tog sig en Udenlandsfart fore efter
sin Examen, maatte Verden vide, at han befandt sig i Rom. Og
hvorfor da ikke berette, at den publicistiske Notabilitet Carl
Fougstad er lykkelig og vel hjemkommen til Fædrelandet, som
han gjør saa megen Ære? Det glæder os at kunne hjælpe paa
denne kluntede Beskedenhed. Fuldmægtig Fougstad er, som
sagt, kommen hjem med Dampskibet Prinds Carl 1ste Oktober
sidstl. Kl. 3 Eftermiddag.
-- En Kommission er nedsat forat afgive Betænkning om
Anlægget af Strafanstalter for grovere Forbrydere udenfor
Fæstningerne enten særskilte eller i Forbindelse med Tugt-
husene. Det forekommer os, som om man burde tænke mindre
paa en saadan Mellemgrad i de stigende Straffemaader end paa
Oprettelsen af asyllignende "Forsoningshuse", der i Straf-
skalaen indtog sin Plads mellem Tugt- eller Forbedringshusene
og Samfundet, og hvis Hensigt var baade at gjøre Forbryderne
mere skikkede til, efter udstaaet Straf, uden denne Vanære, at
overgaae i dette igjen, og at yde de ved Alderdom eller anden
Svaghed uskadeligblevne Forbrydere, der ikke skjøtte om at
vende tilbage til sine Hjemsteder, et passende Opholdssted.
-- I den C.stnelle for iforgaars føres bittre Klager over at
|
| d.III,b.3,s.292 |
Morgenbladet har berettet "efter Rygter" hvorledes Statsmini-
ster Løvenskjold paa en plump og taabelig Maneer forekastede
Sølieut. Falsen ombord paa Prinds Carl hans Fader Sorenskri-
verens Deeltagelse som Odelsthingsmand i Rigsretsdekretet.
Der skal intet overdrevet være i Mbldts Fremstilling af denne
Hs Exc.s Prostitution, ja paa hele Reisen skal Hs. Exc. til
almindelig Moro og Forbauselse, ombord have givet en Række
af løjerlige Træk tilbedste, men som Mbdts Red. har været
skaansom nok til at beholde for sig selv, skjøndt den vistnok
har hørt dem fortælle. Hvor karakteristisk er saaledes ikke Hs
Excs. affekterede Franciseren i Udtalen, som endogsaa skal
have bragt hans ikke saa gale Pendent, den danske General-
konsul Gjerløw, til beundrende at udraabe: "O! den Mand
taler fortræffeligt norsk. Han har ordentlig en fransk Udtale!"
Om en saa bekjendtbleven Mand som Statsminister Løvenskjold
bør heller Intet blive skjult, som oplyser hans Karakteer, og til
dette Øjemed ere ofte saadanne Smaatræk de allertjenligste.
Men forholder det sig som berettet i Mbldt, er Publikum, ind-
til det erholder bedre Oplysninger og et tjenligere Forsvar for
Hs Exc. end Beklagelser i Nella over Publiciteten, ganske vist
mere berettiget til at holde den, som saaledes kan prostituere
sig, for en almindelig -- -- -- -- end for en Mand, der er
skikket for en Post, som ved enhver Leilighed har Krav paa
sin Indehavers Konduite.
-- Den fra det wintherske Officin i Kristiania paa samme
Tid som en lignende fra Lieut. Prahls Steentrykkeri i Bergen
til Subskription anmeldte Pragtudgave en tableau af Grundloven
er i disse Dage udkommen, og tilfredsstiller, efter vor Mening,
ganske enhver billig Fordring. Dens større Smagfuldhed og,
idetmindste iforhold til den forrige bekjendte Tavleudgave af
Grundloven, billige Priis af 3 Mark bør bidrage til dens Udbre-
delse, som i politisk Henseende især ret er ønskelig. Tableauet
er stort, omtrent 28 Tommer højt og 21 bredt. Det kunde saa-
ledes, for desto større Udbredelses Skyld, der vanskeliggjøres
for Fleerheden ved Glassets Kostbarhed, være hensigtsmæssigt,
om man ogsaa sørgede for at der var at faae overlakerede
Exemplarer paa Pap, som strax kunde hænges paa Væggen.
Titelen især, der er udført med rask ideeskjøn Tegning, gjør
|
| d.III,b.3,s.293 |
Tavlen til en Prydelse i Ens Stue. En Ørn, som svæver over
det Hele, betegner det patriotiske Mod og det politiske Skarp-
syn, som gav Grundloven Tilværelsen. To mod oven vinkende
Engle og Rigsløven paa begge Sider af den i Pragtstiil udførte
Overskrift "Kongeriget Norges Grundlov," antyde den moralske
og fysiske Kraft, som omværner den. Løverne have Blikket
henvendt mod Englene eller Genierne, betegnende Forbindelsen
imellem hine Kræfter, og hvorledes det er paa Impulsen af
Folkets moralske, paa deres Bydende, at dets fysiske skulle
sættes i Benævnelse. Norges Lykkestjerne spreder en gylden
Straaleglands over Titelen. Konstituenternes Navne ere ind-
gravede paa to Mindesøiler, der begrændse Tableauet til Siderne
og ere prydede med Rigets Vaabenskjolde i bronzeret Guld-
aftryk saavelsom med sex Konstituenters Portrætmedaillons.
Disse ere Jac. Aalls, Omsens, Fabricius' (hvorfor?) C. M. Fal-
sens, Sverdrups og Reins. Nedenunder det Hele findes Navnene
paa 1ste ordentlige Storthings Medlemmer, som sluttede For-
eningen.
-- Stiftsprovst Munch har, som rimeligt var, fundet sig ge-
neret ved den Offentlighed, hans Ansøgning fik om at slippe for
at erlægge sine 2 1/2 Daler aarlig til Universitetet og ved de
mange Yttringer af Misbilligelse, den foranledigede. Han har i
Mbldt i en Erklæring, der langtfra kan være tilfredsstillende,
uagtet den synlige Planmæssighed, hvormed den er udarbeidet,
imidlertid, saa godt han kan, søgt at faae af sig Smudset -- et
Epithet, som fra Arildsold er Smaaligheden tillagt. Det hedder
deri, at han ved sin velsignede Hidkomst har fundet, at Universi-
tetet ikke længer behøver private Tilskud, og at han i et privat
velgjørende Øjemed har dyttet de tilbagetagne 2 1/2 Daler i et
andet Hul. Dette Sidste kunne vi nu saameget mere lade staae
ved sit eget Værd og anbefale det til almindeligt Troende, som
det ikke er ubekjendt, at Hr. Provsten, uagtet al sin Goddædig-
hed, ikke har formaaet i nogen synlig Grad at lette Personers
Kaar, som have større Krav derpaa end hvilkensomhelst tredie
Mand. Men i sin Bemærkning om Universitetet har han Uret.
Thi naar er det tænkeligt, at en saadan Indretning ikke skulde
behøve ikke alene de Midler, det kan faae, men først og fremst
dem, det besidder? Der mangler meget ved Universitetet fordi
|
| d.III,b.3,s.294 |
det ikke er rigt nok. Der mangler saaledes -- forat nævne
noget, som maa bedrøve og anspore goddædige Sjele -- tilstræk-
kelige Stipendiefonds. Der gives Studenter uden mindste Under-
støttelse og Studenter, som have 5 Spd. maanedlig at leve af.
Saadanne skulde man da troe kunne trænge til noget Stipendie-
tilskud, især da Mængden af Studenter gjør den private For-
tjeneste ofte umulig; og hvad Departementsansættelse angaaer,
da er den ikke saa let for slige Stakler, om de endog have
Examen, som den er for examensløse Morgenstjerner, Kjerulfer,
Colletter, Muncher o. a. d. Nepoter af rige eller begunstigede
Familier.
Det modbydeligste Afsnit af Stiftsprovstens Defension, og som
stod i letopdagelig Forbindelse med hans eget, var dog For-
søget paa at vaske ham reen paa sal. Præsten Schultzes, Stor-
thingsmandens Bekostning -- en Mand med hvem Munch ikke
maa nævnes i samme Aandedræt. Men der lader sig ingen
Jevnlinje optrække imellem hiin Prælat, der i en rørig Alder
sidder i Landets bedst aflagte Kald og den resid. Capellan
Schultz, der, i sine, under et langt Ophold paa Rigshospitalet
medtagne, aldrig rigelige Omstændigheder, skyldte sine Efter-
levende at inddrage af sine Udgivtsposter hvad han kunde --
det han og gjorde saagodtsom paa sit Sidste. Fy! man maatte
skamme sig over ikke at kunne hitte paa noget bedre. Men Den
er blind, som ikke opdager i hvad Aand Mindet om den Mand,
som fortjener sin Støtte ligeoverfor Christian Kroghs, er trukket
frem forat dække den blottede Munch. Vi kjende Ulden -- den
er af Stiftsprovst Munchs egen lille Yndlingshjord.
|
| BLA BAKOVER |