|
SVERIGE
Statsborgeren 24. aug. 1837.
-- Den svenske Dr. Engstrøm, som i sin Reisebeskrivelse over
det nordlige Norge saa ganske delte den her i Landet ikke sær-
synte og med ubehagelige Fornemmelser nærede Anskuelse af
Jæmtelandsvejen som Militærvej og beqvem Adgang for en
Armee med fuldt Tilbehør af Artilleri til Trondhjem, har i
Sjette Aftonbladet indladt sig paa Erklæringer til Berigtigelse
af den Mening, han finder, at dette Blad saavelsom Over-
sætteren af Rævbælgskrivtet "om et nyt Unionsfordrag" i sine
Anmærkninger dertil har villet faae ud af hans Ord, nemlig at
de skulde gaae ud paa at gjøre os Norske opmærksomme paa,
at det var fra svensk Side Vejen skulde kunne gjøres farlig.
Vi holde det vel for bedst, at beholde vore Tanker for os Selv
i dette og lignende Punkter, saalænge vore egne Tidender paa
lidet nær ere enige i at lægge den Normand an for Had og For-
følgelse, som ikke deler deres Tryghed i det Leje, som Norge
er redet, og saalænge politisk Differenz upaatalt giver navn-
givet og navnløst Lumpepak af Smyger, Dandyer og Poetikler
en velkommen Anledning til at udtømme Forbittrelsen igjennem
de usleste Personligheder, hvis Raahed og Løgnagtighed ikke
betager dem Adkomsten til med Begjærlighed at publiceres af
Personer, som, uagtet de med den grundløseste Arrogance ville
have sig tillagt her og udenlands Navn og Anseelse af en op-
højet Liberalismes og Intelligenzens pletløse Riddere, dog staae
den ubundne personlige Lidenskabelighed til beredvillig Tje-
neste; men da hiin svenske Forfatter, som meldt, navnligen be-
klager sig over at være misforstaaet af os, og gjør dette i en
mod Folket velvillig Tone, uanseet at ogsaa denne er smittet af
de af vore egne Landsmænd fra først af i en mere indskrænket
|
| d.III,b.3,s.240 |
personlig Hensigt udbredte falske Forestillinger om endeel Nor-
mænds overdrevne skrigende patriotiske Ængstlighed: saa holde
vi for at burde baade gjøre vore Læsere opmærksomme paa, at
han saaledes har taget til Gjenmæle imod en Fortolkning af
hans Ord, som disse ialfald tilstedede, men, som det lader til
at være ham om at gjøre, ikke lede andetsteds hen, end til
Tanken om den farlige Magt i Østen og paa at Jæmtlandsvejen
i en Krig med denne vilde være af fortrinlig Vigtighed for den
norske Hjælpestyrke, som ad den med Lethed vilde kunne over-
føres til at dække Sveriges nordøstlige Grændser. Og heri har
jo Manden Ret. Men mon vi ikke, uden at fortjene nogen Be-
breidelse for at hæfte os, med uvilligt Sind mod Sverrig, ved
de saameget udskregne og med saamegen Uret saakaldte bor-
nerede nationale Synsmaader, ikke ogsaa skulde have Ret i at
Norges dyrebareste, Norges materielle Støtte, dets Livsaare,
ikke bør ligge for den aabne Ende af en Adgang, som dog ganske
vist, i Tilfælde af et Nederlag, er ligesaa beqvem og kort for en
Fiendes Armee med sit Artilleri, kommende fra Øst mod Vest,
som den er for den norske Armee, der kom fra Vest, og maaske
fandt sin Grav paa de svenske Kyster?
At vove dette, at forsvare Norge og Sverige der, vil dog vorde
en Hæder og en Pligt, naar Storthinget finder, at en Krig med
hin Magt stemmer med Rigets Velvære; og da vil Jæmtelands-
vejen have sin militære Nytte; men den er dog vel ikke hoved-
sagelig at betragte som Militærvei? Den er efter vor Mening,
en, den gjensidige Handel imellem Rigerne aabnet, Kommunika-
tionsvei; og denne Nytte holde vi for at være overvejende hiin
militære, men neppe Faren og Usikkerheden for Banken, saa-
længe den ligger der. Er den nordenfjeldske Hærstyrke ødelagt
i Sverig, har den jo ingen anden Beskyttelse end Landværnet
og Almuerne i Bygderne langs Vejen og Byfolket, og National-
fortvivlelsen vilde vel ogsaa gjøre et Attentat paa den ikke saa
ganske let. Men for et Overfald, om der kom stærke Kurrer
paa Traaden, er det heller ikke let at sikkre. Det bedste er
dog vel at være forsigtig, og sikkre sig itide.
-- Der har været, og gives endnu i den Cst.nelle, norske
Blade af en saadan Lidenskabelighed, og som have tilladt sig
slige Ting, som uigjenkaldelig have nedkaldt dem fra det i Sub-
|
| d.III,b.3,s.241 |
skriptionsplanen fremstillede Ideal til kun at være den raa
Virkelighed af en Smudspresses Fostere. Vi føle dog noget vist
af en national Tilfredsstillelse ved at have faaet et Beviis
ihænde paa at den svenske illiberale Presse i denne sin Umo-
ralitet dog synes at gaae endnu videre i et under Navn af
"Sista Aftonbladet" nylig i Stockholm udkommet Flyveblad,
som næsten udelukkende er stilet imod det gamle hæderligen
bekjendte Aftonblad, som nu bærer Navn af "det Sjette." Man
tænke sig saaledes f. Ex. blot, at Redaktionen ikke tager i Be-
tænkning at give et opdigtet Brev fra Kristiania til Aftonbladet,
som indeholder Meddelelser af lasteværdige Hensigter og Kon-
spirationer, en Signatur, som ikke kan udtydes paa nogen Anden,
end Den, der nu i Morgenbladet er bleven den tillagt, og, vi kunne
vel sige, har taget den til sig; nemlig "S. S........", som der
staaer, og som vi ikke behøve videre at udfylde for vore Læsere.
Uagtet sin erklærede raillerende Tendenz gaaer dog Vittigheden
allerede i No. 2 heltigjennem de lange Spalter ynkeligen træt,
saa vi ikke kunne begribe hvorfor Redaktionen har været saa
omhyggelig forat see sig prostitueret ogsaa her i Landet, at
sende Redaktionerne af Morgenbladet og dette Blad Exem-
plarer af dette enkelte Nr. At den Cst.nelle ogsaa fik et, finde
vi rimeligt baade paa Grund af fælles Artsmærker og fordi den
er den eneste af de norske Tidender, som har vundet dens
Behag, og derfor med Forkjærlighed komplimenteres. Redak-
tionen skal ellers bestaae af nogle poetikkelske Dagdrivere,
hvorpaa en større Hovedstad altid er riig, som ere fortørnede
over at Aftonbladet har viist deres Rimerier nogen Kulde, og af
nogle af de journalistiske Tallerkenslikkere, vi i et foregaaende
Nr. have debiteret at Stokholm heller ikke mangler.
|
| BLA BAKOVER |