|
NORGE
Statsborgeren 10. aug. 1837.
-- Oversætteren af den svenske Artikel i Morgenbladet, Stu-
dent Sivertson, griber en Leilighed ved Haaret til med stor Glæde
at fortælle, at Statsborgeren med denne Maaneds Udgang skal
gaae ind af Mangel paa Læsere. Han har nu rigtignok havt
Anledning til at kjende Bladets økonomiske Stilling baade i
dets første Skikkelse, da han selv redigerede det ad interim,
medens Soelvold overtog dets reisende Ærinder, og nu et Par
Maaneder i indeværende Sommer som Redaktør af de Artikler,
|
| d.III,b.3,s.227 |
der ikke ere overskrevne "Norge" eller blot politiske, indtil man
ikke fandt sig tjent med ham; men Ærgrelsen herover burde
ikke bringe ham til at glemme at anføre, at misligt Indkomme
af Bladets ikke ubetydelige Restancer, og den Omstændighed,
at det begyndte sit senere Tilvær med den forrige Redaktions
Gjeld til Bogtrykkeren, den nærværende Udgiver, ialfald ere
de afgjørende Bevæggrunde for denne, om han skulde udføre
Beslutningen at standse med dens Udgivelse. Det er ellers kun
faa Dage siden Hr. S. skrivtligen paany tilbød Statsborgeren
sin Tjeneste, efterat han havde havt Anledning til at erfare, at
et Par af dens Venner nærede større Tanker end Red. om den
Nytte, hans Pen kunde gjøre Bladet. Hr. S. henvistes til Ud-
giveren og nærmere Akkord, hvoraf dog intet er bleven; men
han trøster sig nu i de Anmærkninger, han har Anledning til
at flikke ind i Morgenbladet under sine svenske Referater.
-- En Skuespiller Spindler havde paadraget sig nogle af den
Cst.nelles Kompaners Had. Men nu -- hvorledes gjøre det af
med Manden? Jo, det gamle Middel fra det gamle Værksted
-- Historier, Historier, som Spindler erklærer for Bagvaskelser,
og som Publikum troer er det -- Scener fra Scenen, hvilke de
Tilstedeværende ere mest ubekjendte om -- Opsatser fra samme
Hænder i den Cst.nelle, som Spindler nu for Retten vil bevise
indeholde Løgn og Opdigtelse, og -- hvad der er det bedste --
en gjentagen Forsikkring i den Cst.nelle, at Publikum ikke vil
mere see bemeldte Skuespiller, hvorom Publikum, ved at frem-
kalde og hilse ham med stormende Bravo, da han paany frem-
traadte sidst Mandag, erklærer at den hører hjemme mellem den
Cst.nelles mange andre latterlige, underkjendte, lapsede Impe-
rativer. Ja dette sidste var det bedste. Efter behørigen at have
undersøgt Forraadet af Piber i Byens Boutikker, og forsynet sig,
indfandt Komplottet sig. Men hvor taber dette halve Dusin, som
skulde agere Publikum og effektuere Actserklæringen, sig ikke
i det Publikum, som opfyldte Huset! De maatte da forsøge List,
og fordelte sig i Husets skumlere Partier for derifra at lade
Piberne virke. De lode Manden, som skulde ødelægges, frem-
træde uforstyrret. De lode ham spille ud. Man forundrer sig
over at Publikum i den Cst.nelle lader Publikum i Theatret ville
see ham, den Skjændede. Da hedder det: nei vi lege med ham
|
| d.III,b.3,s.228 |
som Katten med Musen. Lad ham kun spille ud; men saa -- !
Han skal fremkaldes og saa -- ! Han skal tilintetgjøres med
endnu større Eclat. Ja Eclat blev der. Publikum tilkjendegav,
at det vilde see Skuespilleren mere, og at det mere faldt i dets
Smag, naar Nogen skulde bort, paa hurtigste Maade at skaffe
hans Forfølgere, en Haandfuld Spektakelmagere, afvejen. Saa-
ledes gik det dengang, og tør vel gaa oftere, naar den vakte Sag
giver Publikum en bedre Leilighed til at see ind i Maskineriet
i den Fabrik, som forsyner Byen med Historier, med Historier,
og kanskee til at faa høre nogle af Arbeidernes egne Historier,
Historier.
|
| BLA BAKOVER |