|
OM DEN CST.NELLES LETHARGI
(Indsendt.)
Statsborgeren 15. juni 1837.
Den Constitutionelle har sandsynligviis ikke stor Lyst til
Livet længer, saa bør man idetmindste tænke, naar man seer
hvor lidet den gjør, for at friste det. Den synes greben af en
Lethargi, der gjør det umuligt for den ved nogen Kraftanstræn-
gelse at unddrage sig Strømmens Vælde, der gaar ud i det døde
Hav. Hvad er det vel den i den sidste Tid præsterer? Lange
Slaaprokker, Oxeblære-Balloner, Theater- og Lycee-Sals-Snik-
snak og først og sidst Gas. "Den Kjedsommelige" er ikke død-
født, den existerer, men formummet bag den "Constitutionelles"
Maske, og dens "Forlovede" ere ikke dragne til Amerika, men
lever og færdes og gjøre Vind og Gas iblandt os. Den Constitu-
tionelle er selv en lang Slaaprok, for udfjasket allerede til
længer at kunne være gentil og med for mange indbildske Nyk-
ker til, som Intelligentssedlerne, at være en borgerlig Arbeids-
trøie. Den har en uhyre Sky for Statsborgeren, selv for Bog-
trykker Krohns Port, og faaer da strax Syner, spøgelsesagtige
og helvediske. Alene Statsborgerens Navn gjør den det uhyg-
geligt. Den Constitutionelle er selv en Oxeblære-Ballon, som
ved mangehaande Kunster skal bringes tilveirs. Spiritus mang-
ler, og den bliver hængende paa Enden af Fiskerstangen; saa
høit kan man hale den, men stige kan den ikke, og Publikum
gjør Grimaser. Den Constitutionelles Oplysning -- Intelli-
gentz -- er selv en Gasindretning, og herfra Sympathien. Men
den theatralske Oplysning kan som alt theatralsk ikke i Læng-
den fængsle Opmærksomheden. Illusionen taber sig efter-
haanden.
Man havde for nogen Tid siden tvende Grunde til at haabe
nogen Forandring til det Bedre i den Constitutionelle. Den ene
af disse afgav Lektor Motzfeldts Bortreise; men han synes at
|
| d.III,b.3,s.189 |
have fundet en Substitut, sig aldeles værdig og af samme Aand
og Gehalt i det Hele, saa at den personlige Forandring for-
øvrigt nok intet har at betyde. Den anden Grund til saadan
Forhaabning gav Theater-Recensentens Løfte om at han vilde
ophøre at prostituere sig selv og Bladet ved sine Recensioner;
men han gaaer desværre igjen i Slaaprokker, i Bulletins og i
Lycee-Sals Betragtninger, saa at ogsaa derved er lidet vundet.
Den Constitutionelle talte for nyligt om en "Smuds-Presse," og
hvad skulle vi vel nu kalde dens? En Blanding af Smuds, Be-
tydningsløsheder og Vandigheder, og vi kunne saaledes maaske
i Korthed kalde den Skylvandspressen, ikke tvivlende om, at
jo D. C. vil vide os Tak herfor.
I den sidst glimrende Prøve paa hvad Den Constitutionelles
Forfattere kunne præstere, nemlig Lycee-Sals-Snakket, seer
man, at Welhavens Forelæsninger, "hvor saa megen Verden og
Selskabelighed har koncentreret sig," have sin Hovedfortjeneste
derved, at de bringe tilveje "Kommunikation imellem begge
Kjøn" og giver "Grund til at haabe, at en friere og raskere Tone
er i Vente." Endnu skulle dog Fremskridtene i denne Hense-
ende ikke være saa store, men det, paastaaer Den Constitutio-
nelle, ikke er Damernes Skyld, der have "gaaet Herrerne et
Skridt imøde, som de maatte vente, at disse med Glæde benyt-
tede til at bringe en livligere Kommunikation istand" etc. Det
er altsammen saare godt, og vi kunne ikke tvivle om, at Wel-
havens mandlige Tilhørere ville efter denne godhedsfulde Op-
lysning gaae Damerne imøde som det sig bør, ligesom vi ogsaa
tør haabe, at Den Constitutionelle vil i sin Tid give os Under-
retning om de Progresser, som gjøres.
Det kunde maaskee forekomme Enkelte besynderligt, at denne
friere og livligere Kommunikation mellem begge Kjøn kan frem-
kaldes og befordres paa Forelæsninger over et videnskabeligt
Emne; men Navne daarer saa ofte, og der er megen Anledning
til at troe, at vi have andre Forestillinger om disse saa kaldte
Forelæsninger end dem, der have havt Anledning til at gjøre sig
bekjendte med, hvori de bestaae. Med "Forelæsningerne" skal
der nok i det Hele ikke være anderledes bevænt, end at de
bør tages aldeles bogstaveligt i sin oprindelige Betydning. Der
forelæses; Welhaven er Forelæseren, og for sine Penge faaer
|
| d.III,b.3,s.190 |
Folk bekjendte Digte forelæste bedre end de fleste kunde gjøre
det selv. Naar nu hertil kommer, at han i Almindelighed ogsaa
siger om det Oplæste, at det er skjønt, og at dette Digt er en
udmærket Prøve paa det og det slags Poesi i den og den Tids-
alder, saa har man det Hele; men er ikke dette Hele at "be-
undre?" Sikkerligt, og fornemmelig den sublime Idee selv til
et saa berømmeligt industrielt Foretagende. Den, som dog
kunde afsee 5 Spd. forat kunne høre paa Deklamationsøvel-
serne, og lyksaliggjøres ved den "friere og livligere Kommu-
nikation!"
|
| BLA BAKOVER |