HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845


NORGE
Statsborgeren 11. juni 1837.

   [Først er referert noen offisielle meddelelser.]
   -- Morgenbladets Redaktionspersonale omslutter altfor ud-
mærkede 17de Maismænd til at de for Alvor kunne have villet
slaa en Skaal for Dagen af Haanden paa Major Rustad eller
hvilkensomhelst Anden. Saaledes har heller ikke Stbg.ren for-
staaet Apostrofen til Hr. Rustad. Men at den var uheldig baade
med Hensyn til Kontexten i det hele øvrige Tøveri, hvori den
tog sig ud som en rød Lap paa Graat, og med Hensyn til
Rustads Opførsel i Befrielseskrigen, og især formedelst Mal-
apropos'et om at den nye Major vel kan have tømt en Skaal
for 17de Mai -- derom kunne vi forsikkre Mbldt., at Alle, Civile
som Militære, vi have hørt yttre sig derom, kun have havt een
Mening, og det var vor. Forresten mene vi ogsaa, at det ikke
er for tidligt for en tapper Lieutnant fra 1814, der paa Solunge-
viis tog, som vi tro, sit Korporalskab paa Geværspidsen i 1808,
efter 23 Aar at faa Navn af Major. Militær Bravour er ogsaa
en Anciennitet, som fortjener at komme i Betragtning, saasom
den plejer at vise sig ved en vis Ringeagt for Leveaar. Naar
den staaer Vasken over, er den bleven mange Aar ældre. For-
resten bort med al Navnrang!

   -- Eidsvollskommitteen bekjendtgjør igjennem den Cst.nelle
Subskriptionens og Sagens Stilling. I den Dynge, som det Blad
er, er der nu i sig selv slet Resonanz, Efterretninger af den
Natur behage ikke Folket gjennem den Kanal, som nærmest og
med Ejendomsret tilhører Folk, som have afsondret sig fra Na-
tionalanliggendet, hvorimod Mbldt., som tæller et mangedobbelt
Publikum imod den Cst.nelle, burde have været Stedet for den
første Meddelelse. Men Mbldt., som for Tiden in extenso, og
uden at kjedes ved Gjentagelsen af de mange "kongelige Høj-
heder," gjengiver den svenske Statstidnings monotont klingende
Rapporter om Kronprindsens Reise, vil heller ikke undlade ved-
børlig efter den Cst.nelle at meddele hiin Oversigt. Og det uden
Fortrydelse. Dette er Godhed. Hvad Ondt er i Verden tager
d.III,b.3,s.186   intet saameget i Beregningen som den menneskelige Godhed.
Det er en kold Plante i en varm Jordbund. Men her spørges
ikke om Godhed: om noget ringere, om det koldere, som kun
bliver tilbage for det Gode at tage i Beregningen: ikke engang
om Interessen for en god Sag (thi deri vilde være noget Hjerte
og Varmblodigt) men om et Ansigt, som hedder Anstændighed;
og det vil ikke mangle. Det Gode maa lade sig nøje med kold
Bund, og Klimatet heroven er heller ikke meget fremlokkende.
Dog groer det, og de fine Rødder ville sprænge Klippen.
   -- En kgl. Anordning om Reformations-Sekularfesten fastsæt-
ter dens Afholdelse til 5te og 6te Novbr. Det Specielle derved
vil blive tilstrækkeligt bekjendtgjort. Vi kunne dog ikke tilbage-
holde den glade Bemærkning, at 4de Novbr. og En af dens
Sønner ville ogsaa komme til at nyde godt og faa en liden
Afglands af Festen idet den nemlig i en stiv Klokketime skal
indringes paa hiin Dag, som ellers kunde synes at have nok i
Vægten af sin egen Højtidelighed, og den fra Gjerpen til Skien,
Porsgrund, Brevig og Langesund som Taler berømte Stiftsprovst
Munch i Kristiania sandsynligviis da, for Høitidelighedens Skyld,
og siden Biskoppen skal prædike, men Hr. Provsten messe, vil
have den sjeldne Glæde at see vor Frelsers Kirke fuld af Til-
hørere og Andre.

   -- Ogsaa En af de forkvaklede Normænd (af "Smygerne")
som generelt skildres i Stockholmsfareren, har, betræffende dets
Opførelse, yttret sig i svenske Allehanda, og benyttet Leilighe-
den til, i den engang omtalte og i Baller og Vidar existerende,
tvetydige Udvæxt af Studentersamfundet, det saakaldte Studen-
terforbunds Aand, at give et fanatiskt Had og ildebegrundet og
ikke saa oprigtig meent Foragt for Studentersamfundet Luft.
Mbldt. beviser, at denne Normand maa have været tilstede i
Stockholm, og opfordrer, "hvem, som kan, til at gjette." Medens
vi beholde vor egen Mistanke for os selv, tro vi dog at burde
herigjennem opfordre den nye, nu hidkomne, Lektor Munch til
at frigjøre sig for den, som hviler paa ham; thi det forekommer
os, somom det ikke kan være en Universitetslærer, og det en
ung, nylig af Studenternes Midte udgangen, ligegyldigt, om ham
tillægges et Foster, som tildeels gaar ud paa at blæse Liv i
hendøde, barnagtige Tvistigheder, og saaledes maa sætte ham
d.III,b.3,s.187   fra Begyndelsen af hans Lærebane af i et mindre end ønskeligt
Forhold til en Fleerhed af Studenterne. Eller er ogsaa denne
Lærer kommen som en Tvistensgjenstand imellem de Mange?
Endvidere Luk. 17 c. 1 -- 2 v.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE