HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845

NORGE
Statsborgeren 8. juni 1837.

   -- Den Constitutionelle vedbliver at hævde sin Rang som vor
Smudspresses Folioudgave af et Blad, hvorimod intet af de
andre kan maale sig i at haandtere Skarnet. Men det er ogsaa
Folk, som have Øvelse. Gamle Carl Fougstad og hans Lærlinge
have allerede længe i denne Henseende med Grund næret
Foragt mod P. P. Soelvold for hans Klodsethed i ikke at kunne
smudse Andre til uden at svine sig selv til. De Folk gaa ogsaa
paa bedre Been, paa Hanebeen, og have da let for paa egen
Mødding at kradse Skarnet bagud i frie Buer og utrolige Distan-
d.III,b.3,s.183   cer. Og Gehalten tabte sig ikke engang ved Lektor Motzfeldts
Bortreise. Allerede før han strøg, brugte de næsten ikke Ord
mere. De sagde idetmindste aabenbare, da Morgenbladet med
affekteret Retfærdsnidkjærhed gik til den Yderlighed at sætte
Lektorens Ikkeudnævnelse til Professor i sin Revy over mærke-
lige politiske Verdensbegivenheder, at de kun talte ved Kjends-
gjerninger, at Ræsonnement gjennem Sproget var dem for armt,
og selv det tørre Citat af en saadan Uretfærdighed en mod-
bydelig Nødvendighed for Folk, som kun vilde tale med op-
rørende Fakta og haandgribelige Gestus. Ja Fakta og Gestus
-- stakkels Wedlernes Protegé, den ulykkelige Ballonmager
Jens Schmidt vilde være bleven et Offer for dette haandgribe-
lige Sprog, dersom det rasende Publikum paa Stedet, og ikke
to Dage efter, havde faaet den Cst.nelles smukke Lære, at han
havde fortjent en følelig Revselse. Heberts Blad "Père du
Chesne," med det talende Vignet: Sansculotten med Dolken paa
Paterens Bryst, kunde ikke lært noget, der bedre vilde forstaaes
af en Folkemasse, som, efter den Constitutionelles egen Beskri-
velse, fordrede sit Offer, der kun undgik den retfærdige For-
bittrelse ved at flye til Huus, forskandse det og rømme videre
ad Bagsiden. Men den Cst.nelle har forfulgt ham videre -- indtil
Døden, saavidt vi fatte Meningen af den Cst.nelles Vink -- og
Manden har maattet redde sig paa Vandet. Dette var nu en
Gestus, saa god som et Faktum -- hvor tungt da for Folk med
slig Veltalenhed, at maatte imod "Stockholmsfarerens" Forfat-
ter, som de dog unde alt, betjene sig af Ord? Men Sproget
kunde heller ikke gaa videre. Men man kan haabe alt af dets
Uddannelse under den Cst.nelles Redaktion og dens Alumner.
   -- Dagligt Allehanda skal opfordre til en af disse forhadte
extraordinære politiske Kommissioners Nedsættelse for at faa
Sammenhængen med Unionsflaggets Nedstrygen paa de to sven-
ske Skuder 17de Mai s. bedre at vide, end den troer at have
faaet det i Student Sivertsons Erklæring Men denne Allehande-
artikel leverer ikke Morgenbladet. Det var kun den om Stock-
holmsfareren, som faldt i dets Smag. Morgenbladet er befippet,
svadser noget forfærdeligt i denne Tid, og giver i sin Befippelse
Kapitain G. Rustad (en kjæk Officeer fra 1814) en højst plump
Kindhest, fordi han har tømt et Glas 17de Mai. Eller er dette
d.III,b.3,s.184   ikke Befippelse over Allehandas barske Miner, saa er det noget
værre.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE