| d.III,b.3,s.181 |
HVAD DER GAAER FORAN ENHVER
STATSOMVÆLTNING
Statsborgeren 4. juni 1837.
Tre Overtydelser gaa altid foran et Folks Selvhjælp. Den
første ligger i den dybe Følelse af Nødvendigheden af at det
maa blive anderledes, -- dette Anderledes vorde nu som det vil;
thi der er idetmindste allerede i Omvexlingen af Elendigheden
en Lettelse deraf og idetmindste et Haab, som slet ikke er til-
stede i det stive altid lige utaalelige Nærværende. Den anden
ligger i Erkjendelsen af at den følte Trang ikke vil blive af-
hjulpen af Regjeringen. Den tredie beroer paa den vaagnende
Bevidsthed om egen Overmagt.
Hiin første foranledigede i Frankrig de første Optrin og ad-
varende Rystelser i Folkets Gemytter i Revolutionen. Den
anden indtraadte, da Hoffets Adfærd, efterat Krig var erklæret
Østerrig, berøvede Folket al Tillid og lod det i Tuileriernes Be-
boere ikke see andet end Medlemmer, og det ikke engang hem-
melige, af Koalitionen mod Fædrelandet og Friheden. Den
tredie Erkjendelse skabte den 14de Juli 1789 Bastillens Øde-
læggelse. Vor egen Historie bekræfter ogsaa Sandheden af
Ovenstaaende. Den første Erkjendelse vaagnede allerede i
næstsidste og sidste Decennium i sidste Aarhundreder hos
mange af de mere Dannede, og gav sig Luft i "norske Selskab"
i Kjøbenhavn (noget andet end dets jammerlige, Gastronomien
eller Bugvidenskaben og ikke Patriotismen viede Levning af
samme Navn i Kristiania) og i de Nordahl-Bruunske Sange,
hvorigjennem den kom til Folket. Kraftigere virkede dog hertil
den danske Undertrykkelse -- hvorom den ulykkelige Lofthuus
er et Vidne. At den anden Erkjendelse var modnet saaes i
Selskabet for Norges Vels politiske Tendenz. Den tredie sam-
lede Eidsvollsmændene, erklærede Krigen og skabte Grundloven.
Foreningsaarene danne sin egen Historie. Historien gjentager
sig altid.
|