|
NORGE
Statsborgeren 1. juni 1837.
-- "Stockholmsfareren" har som de fleste andre sifulinske
Smaastykker faaet sit Efterspil. Og det tør blive prægtigt nok,
naar hjemlig publicistisk Feighed og Had forener sig til at træde
op i Chor med den fremmede Forbittrelse, som er bleven vakt,
ikke af Stykket (thi det kjender den ikke) men alene af Titelen
og af private Snällpostefterretninger fra stockholmske Filialer
i Kristiania. Men endnu er kun Ouverturen begyndt med nogle
Allarmslag i Dagligt Allehanda fra Forfatteren af Unionsfor-
draget, med Tiltræde af et i Stockholm værende velkjendt Med-
lem af et Studenterforbund i Kristiania, og af -- Morgenbladet,
det vise, sindige, gravitetiske, tjenstvillige Morgenblad, som
netop synger vore Uvenners Yndlingsviser, naar de træde det
paa Foden, i nogle Anmærkninger, som vi strax skulde ledsage
med nogle Bemærkninger, dersom vi ikke burde foretrække at
høre mere an.
-- I Opdal, Hakkedalen, paa Røraas o. fl. Steder er 17de Mai
bleven feiret. Ligesaa endog i Porsgrund og Skien; men paa det
sidste Sted kun af "simple" Borgere, siden en Kjøbmand M.,
som er sat i den Constitutionelles Gabestok, ikke blev med, men
|
| d.III,b.3,s.179 |
skillede sig fra. I den sidste Tid har der staaet flere deri, saa-
som en Polak, fordi han er hidsig og skjægget, Soelvold, fordi
han er halt, og en østerrigsk Feldtmarschal, fordi han lod sin
Tjener bære endeel Jagtarmatur. Det er noget Ravnekrogskt,
ihvormeget "Intelligensisk" der end upaatvivlelig stikker deri.
-- Det trænger ikke til Bekræftning, at det Land, hvori en
fremmed Indflydelse gjør sig gjældende, er ulykkeligt. Og at
det er saa med Grækenland, hvori Bairerne have raadet under
en Minister, som var falden sit Fædreland til Besvær ved sine
Uretfærdigheder og tyranniske Sindelag, og fremdeles raade,
ere vi forlængst underrettede om. Forskjellige af de Skrifter,
som meddele populære Beskrivelser over fremmede Lande, have
netop i den senere Tid givet Skildringer af selve Hovedstaden
Athen, som bekræfte dette, og vise hvor langsom Tyrke-Saarene
heles under den kristelige Behandlings Tryk. Rigstidenden af
30te d. leverer derimod en Beskrivelse over hiin Stad, som gaaer
ud paa at lære noget andet; men hvor naturligt vi finde dette
for Redaktionen, idet vi ikke negte at førommeldte forekommer
os sandere, maa vi dog tilstaae, at det forekommer os lidet
naturligt eller rimeligt af en Redaktion, som bestaaer af en
Overlærer, der i mangfoldige Aar netop har havt Religionen og
Bibelhistorien til sit specielle Fag paa en Kathedralskole, og af
en Mand, som siges at have meldt sig til et akademisk Lære-
embede i Historien, at ende sin Artikel med følgende Bemærk-
ning angaaende i Athenen fundne Alderdomslevninger: "Sa-
gerne synes at have tilhørt et Monument for en af de Romerske
Keisere, og af Arbeidet paa Gesimsen og Bogstavernes Form
slutter man, at Arbeidet skriver sig fra en Tid af omtrent 200
Aar før Christi Fødsel." (!!!)
Saadanne Noter fortjene virkelig, at der skrives et NB. ved
dem, ligesom ogsaa den, i samme Opsats indeholdte, at Kom-
munen vil bygge en Kirke "for den anatoliske Lære," fortjener
et Kors -- især da Rigstidenden er et af "Intelligentsens" Or-
ganer, og den Omhu fortjener at paaskjønnes, hvormed dette
begunstigede Blad redigeres. Naar det fornemme Had udgyder
sig over dette Blad, glemmes sjelden Anmærkningen, at dets
Publikum -- netop hvad vi ønske -- hovedsagelig bestaar af
Bønder; men vi holde det alligevel for ganske overflødigt nær-
|
| d.III,b.3,s.180 |
mere at paapege hvori Bommerten bestaar. En Konfirmations-
dreng paa Landet vil opdage den med Latter over denne Debut
af Professor historiæ. Den bringer os ellers i Erindring, hvor-
ledes en Præst i en af Hovedstadens Kirker engang lærte sin
Konfirmationsungdom, at Jøderigets, i Herslebs Bibelhistorie
beskrevne, blomstrende Tilstand under David og Salomo for en
stor Deel var at tilskrive Rørelsen i den store Handelsstad
Alexandria.
-- Den, 20de Mai fra Kristiania og Udlandet til Bergen an-
komne, Post er befunden aabnet undervejs og revideret paa det
omhyggeligste; men uden Udbytte, saasom ingen Penge vare
med. Alle Breve, som saa gehaltige ud, bare større eller mindre
Spoer af klodset Ransagning uden at dog Seglene fandtes
brudte. Postkassen bar heller ikke Spoer af Vold, men maa
være aabnet ved Hjælp af en falsk Nøgle eller Værktøj. Da
Visitationen maa have taget en Times Tid ud, antages den at
have fundet Sted paa Baaden under en af Oversætningerne,
hvor Befordringen næsten altid medtager en utilbørlig lang Tid.
Undersøgelserne ved den for ikke lang Tid siden foregaaede
mislige Omgang med Posten til Bergen førte, saavidt vides, ikke
til nogen Oplysning.
-- Planerne fra det danske Oldskriftselskab paa Lektor
Munchs til det solgte Udgave af vor Snorro begynde allerede
at vise sig imellem Os, der atter skulde overtales til at hente
vor Nationalhistoriker fra Fremmede. Men vi haabe, at Folk
erindrer, at vi have en ivente fra vor Aall, og det en, der siges
at skulle blive fra Bogtrykkerens Side ligesaa smukt udstyret
som Forfatterens Navn som Oldgransker, Historiker og Stilist
sikkrer os Gehalten af dens Indre. Den Munchske, til Dan-
mark solgte, vil alligevel -- som vi ønske -- komme ud, da Old-
skrivtselskabet saavidt vides, har Fonds dertil. Det er derfor
ikke engang en Sælebodsgjerning at hjælpe til Udgivelsen deraf,
naar man ikke har desbedre Raad til ikke derfor at drage Haan-
den unna vor egen.
[Her følger et stykke Sverige med gjengivelse efter "den svenske Stats-
tidning" et "Uddrag af et Brev, dateret Rio Janeiro den 7de Febr. 1837",
bl. a. om eksport av is fra Norge til Sydamerika.]
|
| BLA BAKOVER |