|
[REDAKSJONELL NOTE TIL EN ARTIKKEL AF
S. SIVERTSON OM FESTRIMERE]
Statsborgeren 13. april 1837.
Red. underskriver ingenlunde denne desuden uklare Dom.
Der er megen Fornuft i de fleste af de Poesier, Inds. dadler.
Heller ikke kan noget være fornuftigere end hvad han siger
Liremændene foretage sig; og hvad det hæderlige betræffer, da
burde han vide, at de gamle Barder eller Skjalde netop fore-
toge sig det samme, nemlig at synge til Maden for Jarl eller
Konge, og at vinde Guld og Gunst af dem og Berøm af Gjæ-
sterne. Inds. skulde ogsaa vogte sig for at spotte med Følelser,
som netop ere Principet i den Digtart, og ganske vist skulde døe
af Mathed, om de ikke ideligen ringedes tillive i saa smukke
Vers, som vel kunne gjøres hertillands.
Saaledes man paa Jagten efter Myg
i Veir og Vind
kan regalere med en Dask, en styg,
sin egen Kind.
Red.
|