|
NORGE
Statsborgeren 6. april 1837.
-- Kjøbet af Eidsvoll Værks Gaard med Grund til National-
mindet og Kommitteens Bekjendtgjørelser har givet Subskrip-
tionen ny Impuls. Fra forskjellige private Mænd indløbe Re-
qvisitioner efter Planer; men en ny almindelig Udsendelse af
|
| d.III,b.3,s.140 |
flere Planer igjennem andre Veje end Præsterne og Byrepræ-
sentationerne bør formeentlig iværksættes. Og hertil mene vi,
at Kirkesangerne, der, som Saadanne og som Skoleholdere og
igjennem sine Kolleger Skoleholderne, staa i den nærmeste Be-
rørelse med Almuemasserne, og netop med de Dele af dem,
som kun have de smaae, men talrige, Bække at yde til den
store Aae, kunne benyttes imod en vis Procentogodtgjørelse for
det kontante Beløb, de maatte indsende. Lensmændene holde
vi ogsaa for tjenlige og villige Midler til at naae vort National-
meed, som langtfra er fuldbyrdet med hiint Kjøb. De militære
Afdelinger staa saa isolerede og have en saa velorganiseret
Kommunikation inden sig, at de ogsaa burde forsynes med Pla-
ner. Idetmindste kjende vi til det Tilfælde, at en Korpschef
undslog sig for at tegne sig paa Præstens Liste, fordi han ven-
tede Liste tilsendt sit Korps. Og igjennem de militære Expedi-
tioner vises saamegen Liberalitet ved diverse Forsendelser, at
man ikke bør omtvivle, at denne vil møde den samme. Det er
heller ikke trukket efter Haarene, om Generaladjutanten -- der,
efter sin Advokats Sigende i den Roosenske Sag, er saa god
Patriot som Nogen -- ræsonnerede sig til, at en Forsendelse af
Planer til alle Armeens Afdelinger vilde være en Slags Embeds-
pligt, ved nemlig at betragte Nationalmindet paa Eidsvoll som
det sande Centrum i Norges Nationalforsvar, hvorom der nu
skrives og røstes saameget. Paa det skal Armeens Hovedbanner
engang med Guds og Folkets Hjælp vaje. Med Folkets? Ja et
Folk ere vi; men desværre ikke eet Folk; thi en ond Aand (for
ikke at sige Fanden) er kommen imellem, og har udmærket sig
Nogle imellem de Andre, i Folket et Folk, som hader Folket i
Gjerning og Ord, og sætter sine Høvdingers Storhed, "Selv-
stændighed og Uafhængighed" i at gjøre dette saa tilgagns
ublueligen, at intet andet Folk end det søndrede vilde taale det.
Og denne Fraktions Høvdinger ville intet Nationalminde; de
ville det ned i Grunden, og dens Ypperste have sagt, at Natio-
nen har Intet at være stolt og glad af uden af det Brød, som
falder den i Munden, og den Fred, som tilsteder det at æde det
uforstyrret. Men det er dog godt, at i Punktet om National-
mindet er det kun Høvdingerne og Enkelte, hvis Samvittighed
tvinges af en vældig Frygt (der i en isoleret Nation ikke vilde
|
| d.III,b.3,s.141 |
kunne have Sted), som holde Stand. I det Punkt forlades deres
Geleder. Det er ligesom om de saae den allerede langtifra --
somom de om Guldkalven dandsende Israeliter allerede langt-
ifra saae Toppen af den ledende Jehovah-Søile i Ørkenens
Horizont, og tyede den imøde. Kun Præsterne staae tilbage ved
Kalven, endnu haardnakkede, mens Luften alt knittrer af...
.. Sqvalder er det altsammen, at Mindet ikke skal op --
nogle Faaes skjønt Mægtiges, dog afmægtige Protestationer
imod Nationens Vilje, som til dette Meed og i Mindet (og dette
er netop dets skjønneste Hensigt og Virkning) forener alle sine
Viljer paa hine nær. Men hertil behøves Kommunikation i et
saa adspredt Folk; og derfor tro vi, at Kommitteen bør ansøge
om Portofrihed. Det er ikke Nationens Vilje at beskatte en
saadan Sag. En Ansøgning derom var det ogsaa i anden Hen-
seende godt at prøve. Og naar Alle forene sig til at virke for
Sagen, eller endnu for maaskee, naar den møder uretfærdig
Modgang, da vil man maaskee see, at heller ikke de norske
Qvinder staae tilbage; men at rundtom Borgerinder fremstaae
og opfordre sine Medsøstre til at berøve sig selv et overflødigt
Smykke for dermed at forøge Fædrelandets Æres Glands, der
skal forevige sig i Nationalmindet. De ere jo Mødre og Kjære-
ster og Søstre til dem, som skulle reise og forsvare det og --
Det, det betyder?
-- Vort medborgerlige Samliv er kun vant til faae Sving-
ninger udenfor det Hverdagslige. To af de Aandens Kilder,
som ellers give Livet inden et frit og selvstændigt Folk, der
føler denne sin Stilling, den lifligste Vederqvægelse og det
raskeste Omløb, nemlig Skjønkunstens i alle dens Retninger som
national, som national Poesi, Musik eller Maleri, og Veltalen-
heden udenfor den embedsmæssige, -- netop disse to ere, til
Forundring for enhver Sjel, som bevare nogen Friskhed under
al denne Tørhed, tilstoppede hos os. En -- nei, ikke en politisk
Tale, men et frit medborgerligt Ord talt til en offentlig For-
samling af Borgere af en Patriot, og tilmed en Præst i Spidsen
for sine meddeputerede Sognemænd i Anledning af Overræk-
kelsen af et nationalhistorisk Maleri af en national Kunstner --
Gudbevares, dette er jo noget usædvanligt og altsaa noget for-
færdeligt; og dog er det hændt, og hændte igaar. Men Os
|
| d.III,b.3,s.142 |
gjorde dette Frembrud af hine forstummede Livskilder, dette
Træk af et friere medborgerligt Liv og af to Medborgerklassers
gjensidige Kjærlighed og Liberalitet imod hinanden saa inderlig
godt. Sagen er: For den Velvilje, hvormed Børskommitteen i
Kristiania gratis havde overladt Industrikommitteen i Agers
Sogneselskab Børslokalet til de Kunstudstillinger, denne i 3 Aar
har foranstaltet, havde denne Kommittee af Landskabsmaler
Balke ladet udføre, som Present til at ophænges i Børslokalet,
et, efter Kunstkjenderes Mening særdeles vellykket stort Ma-
leri, forestillende Eidsvoll Værk i det Øjeblik Konstitutionen og
Nationens anden store Selvstændighedshandling: Kongevalget
proklameres. Agers Sogneselskab, som bevidnede Kommitteen
sin Tilfredshed med denne Maade at lægge dets Erkjendtlighed
for Dagen paa, lod da igaar Kl. 1 ved en Deputation af sin
Midte, hvis Ordfører Sognepræsten Hr. Hesselberg var, Male-
riet overrække til Børskommitteen i Børslokalet, hvor ret mange
Medborgere, især Kjøbmænd, vare Vidner til dets Afdækkelse
og til de hjertelige gribende Ord, hvormed Hr. Hesselberg led-
sagede Overrækkelsen og forhøjede Værdien deraf. Børskom-
mitteen bevidnede sin gjensidige Erkjendtlighed, og tilsagde
Maleriet Plads i sit Lokale.
|
| BLA BAKOVER |