|
OM VALG AF FORMÆND
Statsborgeren 2. april 1837.
Det er i Sandhed temmelig paafaldende, at gjøre den ikke
glædelige Erfaring, at Formandskabslovene langtfra synes at
vække det Liv blandt Folket, som man ventede, og havde Grund
til at vente. Uagtet saaledes Valget af Formændene i de --
sikkert de fleste -- Kjøbstæder, der ikke for Tiden have det
lovbestemte Antal Formænd -- efter Lovens §.3 -- skulle fore-
gaae inden Udgangen af Marts Maaned, er der dog kun faa
Kjøbstæder, hvorfra man har faaet Efterretning om saadant
Valg. Man vil ikke haabe, at Aarsagen hertil er en saa skam-
melig Lovovertrædelse som den, at intet Valg er foregaaet, men
formoder snarere, at en vis Ringeagt for Publiciteten er den
virkende Aarsag til at Valget ikke er bleven bekjendt. Men
selv denne er fordærvelig nok i en fri Stat -- hvis egentlige Liv
Offentligheden er -- og en saadan Hemmeligholdelse kan,
konseqvent forfulgt, ei andet end lede til Frihedens Undergang,
ei at tale om engang, at Formændenes Forhold til udenbygds
Folk gjør Publikationen af deres Navne absolut nødvendige.
Men det er ei nok, at man er aldeles uvidende om Formæn-
denes Navn; man savner endog Efterretning om Valg er skeet;
om de Principer, der ere lagte til Grunden for Valget, saa vigtigt
og interessant end dette var at kjende med særdeles Hensyn til
den, som vi have hørt, paa mange Steder gjærende Plan, at for-
dele Valget klasseviis -- noget der strider ei alene mod Lovens
Bogstav, men endog mod vor Forfatnings Aand og en Plan, som
vi dog ville haabe vil strande paa Borgernes Fornuft og Al-
meenaand.
Provincialbladenes Redaktioner opfordres til i denne i Sand-
hed ei uvigtige Sag at meddele Oplysninger.
|