|
SVERIG
Statsborgeren 16. mars 1837.
Regjeringens Blad, den i Norge for sin Behandling af vore
Anliggender slet renommerede Statstidning har, efter Aftonbla-
det, anstillet en Gall-Lavatersk Vurdering af det Indre af de
svenske Statsmænds Hoveder alteftersom det ydre var forsynet
med Paryk eller ikke, der har givet Anledning til adskillige
Diskussioner i Bladene hvorunder den i Norge ogsaa som Mag-
tens højre Haand bekjendte Grev Brahes Personlighed er
bleven belyst. Det er for dette Bekjendtskabs Skyld vi her ord-
grant sammendrage 6te Aftonbladets og det, som der formenes,
for visse Meningsyttringer i det vigtige Anliggende: Parykker-
nes Garanti for Dueligheden, nys inddragne, men med Tillægs-
ordet "nyaste" atter udkommende Dagligt Allehandas Karak-
teristik over denne det svenske Aristokraties højest opskudte
isolerede Tinde, paa hvem man ikke har kunnet lade -- ikke
Parykken, men, som der højtideligen, bekræftes, den lille "Tour"
ligge iro. Opmærksomheden blev isærdeleshed henledet paa Hs.
Exc. af det Kgl., kun af "Aderton" bestaaende Wetenskaps-
Akademi ved den paafaldende Handling at udnævne ham til
Medlem af Klassen for "allmän Lärdom" i hvilken Anledning
Allehanda skarpt bebreider Akademiet at have kaaret en Mand,
|
| d.III,b.3,s.123 |
som "uden vitterligen at besidde endog kun de første Elementer
af videnskabelige Studier eller af nogen højere Dannelse, snart
sagt fra Barnsbeen er bleven opfostret alene ved Hoffet, og i
Militærtjenesten har forhvervet de Indsigter han kan besidde og
som paa denne Vei vel synes tilstrækkeligen belønnede."
Resten af Allehandas Opsats gaaer ud paa, at de personlige
Angreb, hvorfor Hs. Exc. har været udsat i Aftonbladet, skal
skade Pressens Anseelse; men dette er af modsat Tanke. Og
da vor egen overspændte Killenhed i det Punkt kan have godt
af adskilligt i Aftonbladets Replik i denne Henseende, levere vi
her en Deel deraf i nogenlunde Sammenhæng, hvorved tillige
vor Hensigt opnaaes, at meddele hiin Mægtiges Karakteristik
saaledes som de mest anseede svenske Blade udkaste den, uden
selv at tillægge eller fratage noget. "Ganske vist erindrer man
sig hvor meget engelske Tidender gjorde sig lystige over Her-
tugen af Kumberlands, Kongens egen Broders, uhyre Knebels-
barter og paa alle mulige Maader latterliggjorde dem, hvilket
aldeles ikke har været Tilfælde med Hs. Exc. Grev Brahes Tour.
Dog have vi ikke hørt, at det dannede og fornuftige Publikum i
England er overgaaen nogen Forskrækkelse for Trykkefrihedens
Skjebne formedelst denne Omstændighed, og de Venner, som
ere saa forskrækkede, at de bæve for Trykkefriheden for dets
Skyld, som har staaet at læse om oftnævnte Tour, kan Trykke-
friheden gjerne undvære, da deres Bistand ikke er meget værd.
Det har ikke kunnet undgaae Nogens Opmærksomhed, at endog
Personer, som forøvrigt nære ganske liberale Begreber om Pres-
sens Rettigheder, naar Spørgsmaalet er om andre Regjerings-
medlemmer, strax voldes Forskrækkelse saasnart det mindste
forekommer paa Prent, hvori Hs. Exc. Grev Brahe findes nævnt,
aldeles somom hver Anmærkning om ham skulde vedrøre Maje-
stæten selv. Hvilken Angest opkom ikke hos Mange fordi et
Dokument nyligen produceredes i en Rettergangssag, hvorved
Hs. Exc. syntes kompromiteret? Det er dog vel ubestrideligt, at
der ikke i vort Land findes Nogen, som Publiciteten saa nøje
burde følge med sine Blik, som denne Mand, hvis Stilling og
store Betydenhed -- halve Publikum veed vel nok eller idet-
mindste almindeligen troer, at den i Befordringsanliggender, en
af Styrelsens vigtigste Grene, er ligesaa stor som alle de øvrige
|
| d.III,b.3,s.124 |
Regjeringsmedlemmers tilsammen -- udøver en saa ualmindelig
Indflydelse paa Regjeringsanliggenderne. Mærkværdigt er det
ogsaa, at Tidningerne forholdsviis ganske sjeldent, ja næsten
aldrig, sysselsætte sig med Hs. Exc. -- noget vi heller ikke
kunne undtage os selv ifra. Hvad har Aarsagen været baade til
denne Banghed paa den ene Side, og denne Blyghed paa den
anden? Lader os sige det reent ud. Det er ikke saa meget den
store Magt, Hs. Exc. forener i sin Haand, som hans personlige
Artighed og Elskværdighed i Omgang og Forestillingen om visse
private vakre Egenskaber, saasom Vennetrofasthed, Velmening
og Nidkjærhed samt endelig om Hs. Exc.s ubegrændsede Hen-
givenhed for Kongens Person, hvori denne Aarsag bør søges.
Vi bekjende alligevel aabent, at, efter vore Anskuelser af Sam-
fundsspørgsmaalene, findes der Ingen, hvis Indflydelse vi tro
danner en saadan Hindring for alle populære Reformer i Sam-
fundsordenen, Ingen saa hengiven den absolut Lydigheds Grund-
sætninger, saa uvillig mod og ræd for Folkevilliens Indgreb i
det Almene og for alt, som kan lede did, saa konservativ i Hen-
seende til Ideerne om Adelens og Byrdens Rettighed til For-
trin, og som saa lidet elsker Trykkefriheden, som Hs. Exc. Grev
Brahe. Ifald man ei faaer see Aabenbarelserne heraf i Nutidens
Befordringssystem til høiere Poster, saa viste de sig klart nok
i Tidenden Fäderneslandet, som i sin Tid var Hs. Exc.s Organ
hos Publikum. Ifølge heraf dølge vi ikke, at der ei findes Nogen,
hvis Bortfjernelse fra Regjeringen, efter vor Overbeviisning, var
et saa stort Fremskridt for Reformernes Sag, som Hr. Grevens."
Og nu vor "konservativ-monarkiske" Excellence paa Hs.
Majestæt Kongens anden Side -- hvorledes er det muligt, at
denne Tids Regjeringshistorie skulde være mindre fattig end den
er, eller at kunne flyve med to Blyvinger?
-- Allehanda bemærker "som noget højst besynderligt, at de
ærede Kolleger paa anden Side Fjeldet har ladet ubemærket
Ideen om Nedsættelse af en fælleds svensk og norsk Kommittee
til fuldstændigt og sagrigtigt at undersøge Spørgsmaalet om de
unionelle Forhold, samt Foreningsoverenskomstens mange Hul-
ler og Brøstfældigheder, paa det at Ret maa skee paa begge
Sider." Vi dele Allehandas Forundring over at denne Idee, som
først yttredes i Bladet Spegeln d. 3die D. og reproduceredes
|
| d.III,b.3,s.125 |
Dagen efter i Allehanda, indtil den 13de, da dette nedskrives,
ikke er bleven omtalt i noget af vore Blade. Med tilbørlig Vur-
dering av de svenske Mistag, hvoraf Opsatsen, hvor den frem-
træder, saa tydeligen laborerer, at vi kunne spare os alle en-
kelte Bemærkninger derved, nyder den i høj Grad vort Bifald,
og vi overlevere den derfor til vort Publikums Omdømme saa-
ledes som den er fremsat fra svensk Side:
"Efter hvad man med Vished kan vente af den Norske Re-
præsentation vil den ikke undlade ved næste Storthing atter at
optage Spørgsmaalene, og da Kundskaben om de unionelle For-
holde nu er meget mere udbredt, end nogensinde før, saa kan
det antages for ligesaa afgjort, at disse Forhold ogsaa ved næste
Rigsdag ville blive Formaalet for alvorlige Beraadslagninger og
Beslutninger. Følgen af en Opsættelse turde under saadanne
Omstændigheder ei blive nogen anden, end at Misfornøielsen i
Norge faaer god Tid at voxe, og at de, som blandt det Norske
Folk arbeide paa endmere at forbittre Sindsstemningen mod
Sverige ville finde nye tilsyneladende Grunde for sine Fore-
stillinger. Saavel det Ene, som det Andet vilde sandeligen
kunne forekommes, hvis en Kommittee af sagkyndige Svenske
og Norske nu snart blev nedsat, for at forberede alle til dette
vigtige Emne hørende Spørgsmaal. Sagen kunde paa saadan
Viis blive fuldstændigen udviklet baade fra de svenske og norske
Interessers, saavelsom fra Foreningens Synspunkt, og Menin-
gerne saavidt muligt gjensidigen lempede. Den Ensidighed,
hvormed disse Emner betragtes i Norge er forud bekjendt, og
vi ville ei bestride, at jo adskillig Eensidighed ogsaa kan være
opkommen ved Rigsdagen i Sverig. Ukyndigheden hos flere
Medlemmer af de respektive Repræsentationer om alle de til
Emnet hørende Forholde og Detallier turde ei heller blive ringe.
Men af saadanne Elementer, chaotisk sammentræffende uden
nogen fast Støtte for deres Ordning, kan ikke opstaae andet, end
ny Vrede, ny Harme og nye Adsplittelser. Maatte derfor det,
som i disse Anliggender er at foretage, skee snart, og medens
en rum Tid endnu er forhaanden, inden Storthing og Stænder
atter samles! Blot Efterretningen om, at et Udvalg af begge
Forbundstaternes mest kyndige og retsindige Mænd vare syssel-
satte med at forberede Sagen, vilde udøve en velgjørende Virk-
|
| d.III,b.3,s.126 |
ning mod de Ildesindedes Anstrengelser for at mislede Ukyndig-
heden."
Dette er Artikelen, som Allehanda igjen fremkalder til den
almindelige Opmærksomhed i begge Riger, med følgende Slut-
ord: "Mon man i Norge kan være misnøjd med en saadan
Hjælprækning? Eller er vel uden den Igjenoprettelsen af en
virkelig og fortvarende Harmoni imellem begge Stater og Folk
mulig? Skal ikke ellers Adsplittelsen og den søndrende Politik
alt meer og mere udvikle sine fordærvelige Følger og "gnaga"
paa den saakaldte Forening? Nei Ret skee begge Parter -- det
er det eneste Middel til imellem dem at stifte en trofast For-
ligelse. Det er vort Ønske og Maal. Maa det ogsaa blive den
norske uafhængige Presses! og vi ere overtydede om at et til-
fredsstillende Resultat maa tilveiebringes derved."
Ved at meddele ovenstaaende svenske Yttringer, der klart
nok udtrykke noget nær den samme Mening, som de Svenske i
sin Tid gjorde en forskrækkelig Allarm over at have fundet ud-
trykt i Flyvebladene, at nemlig Forholdene, saaledes som de nu
ere, i sig bære Spiren til Unionens Opløsning, som man derfor
ei kunde undlade i al Fald at "tænke paa", kunne vi, idet vi
aldeles tiltræde Allehandas Forslag om den nedsættendes fæl-
leds forberedende Kommittee, ei undlade at opfordre tænkende
og fædrenelandssindede Mænd til offentligen at yttre deres Me-
ninger om denne Plan, og Maaden, hvorpaa den saavel unions-
som hensigtsmæssig kunde effektueres, thi om Gjenstandens
Specialia forekommer det os, at meget lader sig sige og mene,
og til vore egne Anskuelser af denne Deel af Sagen have vi
ikke saa megen Tiltro, at vi ville fremsætte dem, undtagen i
Mangel af Kyndigeres Dom.
|
| BLA BAKOVER |