|
|
| d.III,b.3,s.116 |
OM SLAVISK TITULATUR ETC.
(Fortsættelse fra Nr. 8. Slutning.)
Statsborgeren 9. mars 1837.
-- -- Ridderen, som afbrød mig, var virkelig et Kreatur, som
havde slidt til sig noget Grønt paa Naadens Mark, men forsaa-
vidt alene maaskee ikke rettest et Asen, som han langtfra levede
af mager Kost. Da hans Udtryksmaade ganske er et Exempel
paa den Slaviskhed i Titulatur, som endnu geraader Normæn-
dene til Skam, vil jeg anføre nogle Prøver deraf. I Ansøg-
ninger til Kongen gjentoges Udtrykkene "underdanigst" "naa-
digste Konge," "store Monark" og "Deres Kongelige Majestæt"
saa ofte, at Perioderne blev ganske uforstaaelige. Underneden
var ikke et "underdanigst" nok; men, foruden at det maatte
staae, tilføjede han ogsaa: "Med dybeste Ærefrygt -- Deres
Majestæts underdanigste tro Undersaat o. s. v." Jeg er vis
paa, at det gjorde ham ondt, at være underrettet om, at det er
den væsentligste Forskjel imellem absolute og konstitutionelle
monarkiske Stater, at man i de første sætter et "aller" til.
Stundom lod han dette ogsaa mod bedre Vidende flyde ind, og
da troede han idetmindste at være en Kjende sikkrere. Den gode
Mand! Hans Valgsprog var, at lade det dryppe paa Klokkeren
naar det regnede paa Præsten. Og alt eftersom Autoriteterne
og Personerne vare, afpassede han paa det nøjeste sin Titulatur
i saa høi Skala og med saamange Gjentagelser som muligt. De-
partementet var han i en Skrivelse paa tyve Linier idetmindste
tigange underdanig imod, og det høie Amt maatte synke sam-
men under alle de Høiheder, hvormed han "allerærbødigst"
overdyngede det. Hans Brevaddresser manglede vel det svenske
"Konungens tro Man," men Pladsen blev dog knap nok for alle
de "Høivelbaarenheder, høilærde Velbaarenheder" og simple
"Velbaarenheder" og "Velbyrdigheder," som han fandt Vedkom-
mendes Stilling tillod at anbringe uden at komme den egentlige
Charge, som paa det allerfuldstændigste maatte udføres, for
nær. Han var en stor Ven af Norges Dæmring; thi i hvert Brev
med et simpelt S. T. foran Stands- eller den blotte Persons-
Benævnelse med et "Herr" foran fandt han et nyt Beviis paa
|
| d.III,b.3,s.117 |
den tiltagende overmaade store Raahed. Og da han engang traf
paa en Brevaddresse til "S. T. Herr N. N. Ridder af den kgl.
svenske Vasaorden," var han vis paa at see Bjørnesporene efter
selve Vildhedens Apostel. Ellers holdt han det ikke overflødigt
at sætte "Til S. T. Hans Høivelbaarenhed, høivelbaarne Herr"
o. s. v., skjøndt Titlerne udførtes med et Stikbrevs Fuldstæn-
dighed og Nøiagtighed. I Samtaler var vor Riddersmand næsten
ligesaa fuldstændig i sin Titulatur, og derfor blev han ikke an-
seet for en Abekat af Alle. Tvertom Mange holdt ham for en
artig Mand, for en Mand, hvorved der umuligt kunde være noget
ondt, for en Mand af Verden, der kunde føre en Samtale; thi
af hiin Grund kunde han jo ikke være saa kort som Andre, der
maaskee vilde komme i Vildrede, om de f. Ex. vilde sige: "jeg
forsikkrer Deres Høivelbaarenhed, at om Deres Høivelbaarenhed
havde behaget at være ude igaaraftes, vilde Deres Høivelbaaren-
hed have bemærket det samme forunderlige Meteor, som Deres
Høivelbaarenhed maaskee har bemærket at den Constitutionelle
har bemærket og som maaskee vilde have forundret Deres Høi-
velbaarenhed."
Vor Riddersmand havde en Tid for Vane, ihvorom Samtalen
end var, at føre Catharina den 2den eller Frederik af Preussen
paa Bane; men siden En bemærkede som noget fortjenstligt, at
Frederik var en Hader af al Titelextravagance og at Catharina
endog i en egen Ukase havde forbudt Russerne visse slaviske
staaende Udtryk i Ansøgninger og deslige, saa -- hvad enten
han nu antog Bemærkningen som en Satire paa sig, eller virke-
lig følte sin Beundring slappet -- falder han aldrig ind ad
Døren med sit: "end Catharina den anden? eller end Frederik
af Preussen da?" men nu siger han, om man saa taler om hvad
Veir det er, ene og alene sit "end Napoleon da?" eller "end
Carl Johan da, mine Herrer? hm!"
Gud velsigne Hans Velbaarenhed! Eller, jeg vilde oprigtig
sige: "Gud velsigne Hans Velbaarenhed, vor svenske Ridder-
mand," dersom det ikke var overflødigt siden han staar sig godt
hos Statsministeren. Forøvrigt behage man at lægge Mærke til,
at det var i Rusland den Regjerende forbød at være altfor sla-
visk i Titulaturen.
|
| BLA BAKOVER |