|
OM ALMUELITERATUREN
Statsborgeren 19. jan. 1837.
Det er meget daarligt, at man ikke viser Almueliteraturen
nogen Opmærksomhed eller skjænker den den ringeste Kontrol.
Trinet af Dannelse, hvorpaa den store Klasse af Almuen befin-
|
| d.III,b.3,s. 87 |
der sig, kan man bedst bedømme af de simple literære Sager,
den forbruger. Derimellem indtager en talløs Mængde af ube-
skrivelig slette Skillingsviser en Hovedplads. Bogtrykkerdrenge,
Skolemestere paa Landet og herrenhutiske Hovedhængere ere
Poeterne, og Kjærlighed, ulykkelige Dødsfald og religiøst Gal-
skab ere Gjenstandene. Mellem de bedre Almumorskabsskrivter
have vi truffet paa en liden Pjes fra ifjor indeholdende "et for-
underligt Eventyr om Hans Tinddøl" og "en ny Vise." Ingen
af disse mangle Naivitet og Vittighed, uden at dog nogen af
disse sjeldne Egenskaber er vel vedligeholdt. Som Prøve hid-
sætte vi af den første det 3die Afsnit samt Visen. Det Første
begynder saaledes:
"Længe førend Kapitain Cloumann kom til Hæddal, var der
en Kapitain i Tind, som pryglte og slog Soldaterne, lod de Rige
løse sig, stjal af Solden for de Andre, og gjorde alt det, som
ondt var. Naar han kom hjem fra Udskrivninger, saa havde
han Tegnebogen fuld, og mange Læs Smør, Ost og Vildt, som
han havde truet ud af Bønderne, og disse tvang han til at
skydse det."
Og Visen, der synes os især skreven forat give Længselen
efter Formandskabsloven Luft, lyder saaledes:
[Her følger en vise om Vestfjorddalen i Telemark og om "Formands-
loven".]
|
| BLA BAKOVER |