NORGE
Statsborgeren 12. jan. 1837. Kristiania. Vi antage, at Rang og Fornemhed ikke altid falder sammen med et Menneskes aandige Betydenhed. Men om En gjør sig til Publicist, da erholder han strax Betydenhed | |
| d.III,b.3,s.82 |
for Publikum, hvorpaa Dhrr. Soelvold, Borg, Fougstad, Ola Hanssen og Ulrich Motzfeldt, som vi skulle see, ere overtydende Exempler. Saaledes er det, at Enhver, der frivilligen indtager denne Plads i Samfundet, tillige udsætter sig for den offentlige Opmærksomhed, og at det kan blive af Interesse at vide noget om Personer, som ellers skulde forblive ganske ubekjendte. Mellem den Constitutionelles Redaktører figurerer Hr. Ulrich Motzfeldt, Lector juris, og som Saadan tjenlig og brugt til i Knibstilfælde af de Cst.nelle at paaberaabes som Autoritet; men med Lektoren har hverken Publikum eller Vi noget at skaffe, hvorimod Publicisten Hr. Ulrich Motzfeldt er hjemfalden alle de Noter, han gjør sig fortjent til, ligesom det ogsaa maa være af nogen Interesse for Publikum at kjende noget nøjere til For- delingen af Rollerne i den Cst.nelle. Det er dette vi ville for- tælle, at Hr. Motzfeldt, og ikke som man troede, Hr. Fougstad, er Mand for de smukke staaende Redaktionsartikler i Spidsen af Bladet om indenrigske Sager, hvori det afpræger sin ejen- dommelige Storsnudethed, Skumlelyst og Ilske. Hvem skulde troet det? Og saa maa den stakkels Fougstad holde her. Vi ville ikke tale om naar de have fat paa Henr. Wergeland; thi da maa selv Schweigaard ned fra Skyerne som Papiirsdragen i Tordenvejret, og da erklære de aabent, at de Tre ere som Een om Een. Men i Søndagsconstitutionellen d. 8de d., der selv indeholder en vidtløftig og varmtskreven Klamamus fra Advo- kat Sørenssen paa egne og Medrepræsentants Vegne over lum- pen Behandling af en Indsender i Bladet mod dem som Repræ- sentanter, skeer en saadan Udtømmelse af Hadskhed mod Stats- borgeren for en Indsenders Yttringer deri om Repræsentanten Riddervold og saa lumpne Hentydninger paa denne Indsenders Personlighed og Stilling, at Forfatteren af denne Artikel isand- hed fortjener at blive kjendt for den Publicist han er. Og denne skal da være den tyste, fromme, bedagelige Ulrich Motzfeldt, som vi troede kun kunde give Kattens uskyldige Ild, og som vi derfor antog burde stryges af og til mod Haarene? Sandelig, Fougstad maa ikke længer staa Buk -- sandelig, vi maa ikke tro noget Bededagsansigt længer -- sandelig, om man fangede en Præst i Samar som Krybskytte, kunde Overraskelsen ikke være større, og det er bekræftet, at der gives Mennesker, som |
| d.III,b.3,s.83 |
kunne gjøre fast alt hvad de ville, og fremfor alt da netop hvad de paaskuppe Andre, men som endda kunne passere i længere Tid for skikkelige Folk. Men Alting har en Ende faaet, og saa- ledes ogsaa denne Vildfarelse. Altsaa Hr. Motzfeldt er den, som ager den Constitutionelles Skarnkiste udimellem Folk? Jasaa. Gid han længe maa høre til hiin lykkelige privilegerede Klasse, ligelangt forskjellig fra maliciøse skinhellige Personager, som fra disse svage Gemytter, der tro at hjælpe paa sin Slap- hed og at give sin offentlige Karakteer Nervøsitet ved at forcere den op til Forbittrelsens og Hadskhedens Kogepunkt. -- -- Vi holde det for nyttigt for det Almindelige om ikke for de gamle Præster, at store Kald deles. Dette er nu skeet med Næs i Hallingdal, som er bleven deelt i "Næs"  Næs og Flaa,og "Goel," bestaaende af Goel og Hemsedal. -- -- 27de f. M. om Formiddagen gik 5 Sjøboder ud i Drams- elven ved Elvebrud. Overetagen hos den Embedsmand, som afsendte Expres derom hid maa nok ogsaa være strøgen med, siden han affærdigede den til -- Statholderskabet, en Autoritet, som Ingen, og mindst i saadanne Sager, kjender til. Han kunde ligesaa rimeligt have afsendt den til Statholderskabet paa Øen Barataria, Hans Herlighed Sancho Panza. -- -- Et Rygte beretter, at Storthinget skal opløses den 24de d. Til den Tid vil ogsaa Thinget sandsynligviis være færdigt med de Sager, som ere det forelagte. Man kan altsaa fæste nogen Tro til dette Rygte, omendskjøndt dets Troværdighed svækkes noget ved at det er fortalt i den Constitutionelle, som ikke engang var bange forat slaa O'Connell ihjel med Gjærde- staurtyper. Næste Dag levede han Gudskelov opigjen, og den constitutionelle Manddraber kunde vende Øjnene andetsteds hen forat spekulere ud et nyt Offer. Vi tro at kunne med det Før- ste avertere "NELLA ER DØD!" uden at resikere at maatte tage det i os igjen Dagen efter. Hr. Motzfeldt udgiver da for- modentlig en ny Tidende under Navn af "Skumleren" eller "den graa Kat" eller noget saadant, siden man bør have fundet, at man altid bør lade Titelen svare til det, man kan levere; og Fougstad finder vel paa et Raad til at afhjælpe sin publicistiske Trang, thi ellers lever han neppe til Vaaren. Den Tredie, nem- lig Schweigaard, der er ligere en Guddom end et Menneske |
| d.III,b.3,s.84 |
siden han skrev en Artikel i en Pariserjournal, hvori hundrede, ringere end Han, kunne skrive, kan da stige ned fra Storsnude- riets 7de Himmel til Jorden enten i "den graa Kat" (som man skal tage sig vare for) eller i den Journal, som Fougstad nu finder paa, og som bør begynde med et patriotisk Digt af Dæm- ringens Forfatter eller af "den unge Digter" eller af hvem det behager hiin constitutionelle Omnipotenz at stemple til Digter af første eller anden eller tredie Rang. (Derefter begynder nu Ikkedigternes Klasse, hvortil intet Adgangskort behøves.) -- -- Et andet Rygte beretter, at Formandskabsloven for Lan- det ikke vil blive sanktioneret. Og dette vil være meget klogt og skaffe Unionen mange Venner. Times da Toldloven, Haand- værks- og Portoloven samme Skjebne, saa har dette Storthing ikke udrettet saalidet Nyttigt endda. Vi sige det vil give godt Unionsblod -- ja, fordi vi, om Formandskabsloven erholdtes, vilde komme til at føle os altformeget, mens vi, i andet Til- fælde, maa erkjende, at vi have alt af Unionen, baade dette og meget mere. -- -- Regjeringen siges at have andraget paa Anskaffelsen af bevæbnede Postførere i Routerne mellem Kristiania og Svine- sund, Magnord, Trondhjem, Lejerdalsøren og Kristiansand.1 -- -- Under 1ste Novbr. f. A. er Planen for en Sparebank i Tromsø naadigst bifaldt. -- -- Industri- og Huusflidskommitteen i Selskabet for Agers Sogns Vel bekjendtgjør under 3die dennes: "Udstilling av Kunst-, Fabrik og Huusflids-Produkter vil, som i de foregaaende Aar, i forestaaende Kristiania Markedstid af Kommitteen blive foranstaltet, saafremt det maatte vise sig, at de anmeldende Sager ere af den Mængde at Udstillingen bør aabnes. I Forbindelse hermed tillader den sig herigjennem at indbyde Enhver, til atter velvilligen at bidrage til at fremme en Indretning, der ogsaa her, som i andre Lande, synes at have vundet almeent Bifald. Anmeldelser ville Vedkommende inden den 20de dennes til undertegnede Kommittee, under Adresse Kjøbmand Poppe i Kristiania, behage at indsende, for at disse |
| d.III,b.3,s.85 |
kunne indtages i den udgivende Katalog. De, der ved Udstil- lingen ønske at sælge de af dem indsatte Sager, ville til Kom- mitteen opgive den allerbilligste Priis, hvortil disse kan afsættes. Naar Indlevering til Udstillingen skal skee, vil nærmere blive bekjendtgjort. Sluttelig bemærkes, at Kommitteen af dens faa Midler har besluttet at udsætte Præmier til de Producenter af indenlandske Frembringelser, der ved upartiske og kyndige Mænds Skjøn erklæres for at have præsteret de fortrinligste og meest almeengavnende Arbeider." -- -- Ogsaa paa Eugenias Stiftelse vil i Markedet foranstaltes en Udstilling af Elevernes Arbejder, saavelsom over endeel Haandarbejder og Presenter, som Bestyrerinden har anmodet om at indsende til Afhændelse for Stiftelsen. Q. b. f. f. s! 1 tilbake Siden Ranet i selve Postgaarden i Hovedstaden, kunde Folk nok have nogen Grund til at tro, at det ikke vilde være saa galt endda, om man havde Vagt til at passe paa selve Postmesterne, at Ingen skulde snappe dem væk. |