FRA HENRIK WERGELAND I ANLEDNING
AF MORGENBLADETS HAM VEDKOMMENDE SVAR PAA EN OPFORDRING FRA SVENSKE AFTONBLADET Morgenbladet 19. des. 1836. Der er intet norskt Blad, som i hvad man kalder Honettetet, Gemytlighed, Godmodighed, promta & bona fides & c. kan maale sig med Morgenbladet. I denne Henseende ere de allerfleste andre, de undtagne, der ganske mangle Vid og Sands, kun Lum- penpak. Denne baade hæderlige og elskelige Egenskab, som under forskjellige Omstændigheder i den senere Tid ganske har staaet sin Prøve, er et naturtro Aftryk af Redaktørens Person- lighed, hvorimod de Træk af Stolthed, Bladet sagdes tilforn af og til at give tilbedste, igrunden ikke tilhørte det mere end Røm- menen en Tale, og Sarkasmerne, hvorover man engang klagede, kun var Sprudlet af et lidet Springvand, hvormed man lædskede Morgenbladets Livstræ, naar behøvedes, men langtfra af en utæmmelig naturlig Kilde. Men ligesom Honettetet ofte ikke kan redde Mennesker fra at nuancere over i Karrikaturen, saa har Overmaalet af denne Egenskab ikke kunnet frelse vort gode Morgenblad fra Prostitutioner, hvoraf slette Folk naturligviis benytte sig. Det fremstiller ganske en god lille Mand med store Tanker om sig selv. Deri bestaaer Morgenbladets Overdrivelser, endskjøndt der er Ingen, som mere ivrer imod deslige, af hvad Art de nævnes kunne, og oprigtigere hader dem. Man kan tro mig, svenske Blade vide ganske artigt at benytte sig af denne Skrøbelighed. Morgenbladet maa holde her, naar noget skal bekræftes; og omsider have de fule Patroner indbildt Sverige, at Morgenbladet repræsenterer Norge, samler dets Opinioner i Redaktionsspalterne, og at alle Normænd, som kunne have no- gen Mening, jurant in verba magistri  paa Morgenbladsredak-tørens. Jeg finder det her passende at bemærke, at hvad jeg her | |
| d.III,b.3,s.71 |
yttrer om Morgenbladet paa Foranledigelse derfra, tillægges ingen Opinionsstyrke, skjøndt jeg kan paapege Mange, der i foregaaende Yttringer understøtte mig i denne Formening, og at om Morgenbladet tiltroes nogen større moralsk Kraft end der kan ligge i en oprigtig Mening, da skeer det med Urette, saasom vi virkelig her kun staae to Individer mod hinanden uden Fiend- skab, men den Ene i den mystiske, anseede Morgenblads-Redak- tions vide Dommerhabit der gjerne for det kan skjule et Høiesteretspersonale, den Anden, som sædvanlig, i en Ankla- gets blotte beskjedne Skikkelse. Aftonbladet og de øvrige Ti- dender derinde i det Rige, som Norge er blevet forenet med, bedømme derefter det objektivt Paalidelige i disse to Personers Referater og Anskuelser, forsaavidt de finde det nødvendigt at give dem tilkjende. Dette har Undertegnede tilforn gjort, tilsagt af sit Hjerte, saaledes som jeg vil troe enhver oprigtig Svensk vilde have gjort under lignende Omstændigheder, fra norsk Side -- fra norsk Side siger jeg; thi jeg tilstaaer, at jeg ikke er Unioners Ven i Almindelighed uden i en høiere Skala og Betydning end de sæd- vanlige Tverigers, og at jeg ikke hører til dem, som af den nye svenske Brochure om en ny Foreningsovereenskomst lade sig for- lede til at give alene modvillig Tværhed og konservativ Aand- løshed hos den norske Regjering og ikke dennes Forhold til det Onde, som raader i Sverrig og gjør dette ulykkeligt, Skyld i Forviklingerne. Morgenbladet har ogsaa gjort det nu, men til- sagt af et svensk Blad. Og Motiverne ere hverken lige gyldige eller lige ædle. Men Besvarelsen paa det virkelig altfor fortrolige Spørgsmaal fra Aftonbladet, om der gives et Parti(!) i Norge, som arbeider paa Foreningens Opløsning, maa dog kunne gives fra den Re- flexionens rolige og kolde Høide, som det upartiske Morgenblad indtager! Derfor har Aftonbladet i sin patriotiske Angest hen- vendt sig til det. Men der er ingen Upartiskhed hvor Ens Per- sonlighed bestikkes; og dette er Tilfældet med Morgenbladet. Det anseede svenske Aftonblads intime Anmodning var nemlig at strø Frø for Fuglen og at fremkalde altfor uimodstaaeligt den gamle Svaghed, som, saalænge Redaktionen ved dette Blad ikke har været anderledes organiseret end at enkelt Person betjente |
| d.III,b.3,s.72 |
sig af et saa mægtigt Organ, har mænget sit Løierlige ind i hiin elskværdige Egenskab, som det skylder denne Personlighed. Morgenbladet har nemlig, saalænge denne har været Røsten i dette gamle hule Orakeltræ, altid viist en synderlig Lyst til at agere ufeilbar Voldgiftsmand og iklæde sig en Dommers Maje- stæt. Og dette har især været Tilfælde i Qvæstioner, hentede fra begge Rigers Journalistik, og kunde tages for godt indtil man endelig fik at vide, at ikke men , at disse apodiktiske Kjendelser skrev sig fra en enkelt personlig Suffi- sance, der med al Agtværdighed forresten og den oprigtigste Kjærlighed til Upartiskheden dog let forvexlede dermed Karak- teerløsheden ved sit Blad, eller fra en Redaktør, ikke fra en Redaktion, saaledes sammensat, at det Sande med nogen Sik- kerhed kunde ventes opfattet og gjengives. Saaledes var det muligt, at Bagateller uden Betydning og Sammenhæng, saadanne som de findes opstillede i den Opsats i Morgenbladet "om Partierne i Norge", der fra et svensk Blad, som er ubekjendt med hine Forhold, har givet det en kjær An- ledning til atter at bestige Dommersædet, kunde kombineres sammen med en Række af fixe Ideer til Noget, som hverken var meer eller mindre end et maadeligt underrettet Individs An- skuelse, men som Publikum skulde tage for Udbyttet af et vue d'oiseau, hvortil det havde behaget en uomtvivlet Viisdom at op- svinge sig. Det svenske Aftonblad kunde, især om det norske Publikum er saa indifferent som Morgenbladets Redaktør siger, have henvendt sig til det i Almindelighed, og i hvilkensomhelst, der havde villet oplyse det, skulde det have fundet en Autoritet, der staaer ligesaameget til Troende som dettes Redaktør. Jeg for mit Vedkommende kunde nu give mit Bekjendtskab til det politiske Sindelag hertillands tilbedste; men jeg vil spare mig Umagen, da jeg troer, at Fremmede kunne have nok i det Svar, som de desuden selv ved nogen Eftertanke maa kunne give sig, nemlig at det er som det maa være efter Omstændighederne, og jeg desuden har saadanne Tanker om det Sande i min An- skuelse deraf, at jeg ikke ligegyldigen kan taale, at det drages itvivl, ikke fordi det er urimeligt, men fordi jeg absolut skal gjøres til en Partimand, mens jeg dog giver det, som Morgen- bladet fremstiller som Rudimenter til Partier hos os, paa det |
| d.III,b.3,s.73 |
Alleroprigtigste en Goddag. Man skalter og valter meget over mit Navn; men jeg vil alligevel ligesaalidt protestere imod de forskjellige skjæve Anskuelser af min Stilling til Opinionen som imod at Morgenbladet tillægger mig det varmeste Gemyt for den Overlast Fædrelandet lider, eller, med et for de svenske Inqvisitorier mindre mistænkeligt Udtryk, for de unionelle Krænkelser. Kun vil jeg protestere imod, at en Indifferentismes sløve Øie skal passere for at være det Speil, som paalideligt reflekterer Tingene og Begivenhederne, og at Nationen dannes af en Masse Nathuer uden Mening saaledes som Morgenbladet har villet det. Men det er mindre at forundre sig over at Mor- genbladsmanden fordyber sig i egne Drømmerier, naar han giver sig Mine af at gaae til Kilden for hint "Sorl", der skal have forfærdet de paatrængende Brødre hiinsides Kjølen, som om det var Drønet af den Strøm, som skulde adskille Nordens Riger hvert til sit, end over at han ikke opdager den sande Mening i de forskjellige senere svenske Yttrender i vore Anliggender, og da det Uværdige i at være disse troløse Venners høflige "Sein- diener", i at underordne og lydiggjøre dem sit Blad og i at opofre Sandheden, dem til Behag. At den Constitutionelle har kunnet gjøre dette og begaae vitterlig Synd i alle disse tre Punkter, nemlig i sit uberigtigede Referat af Dagligt Allehandas skamløse Artikel af 12te dennes, var mere i sin Orden, da den er vort mest erklærede Partiblad, og det ganske stemmede med denne Redaktions uædle Karakteer at sluge Allehandas myn- dige Irettesættelser og tage sig ad notam dens Vink om hvor- ledes den skal opføre sig, forat vedligeholde den nye, paa saa hæderlig en Maade knyttede, Alliance med dette gediegent svenske Blad og fortsætte Arbeidet i den Retning, som dettes Politik nu har taget i vore Anliggender. Jeg skal for det stak- kels forførte Morgenblads Skyld paapege en Egenskab, som saavel i Allehanda som i den danaiske Gave af Argusredak- tørens Skrivt om et nyt Unionsfordrag (selve Titelen er falsk; der findes intet om et saadant) karakteriserer Farligheden af denne nye svenske Journalpolitik. Skal der mere end et halvt Øie til forat opdage, at disse falske Blikke, fra at have næret paa det ivrigste den norske Formening om at de unionelle Mis- ligheder vare en Fraktion af det svenske Aristokratie at til- |
| d.III,b.3,s.74 |
skrive, ere slagne ind paa den Vei, at forgifte den norske Loy- alitet med Mistanken om, at de ere selve den norske Regjering at tilskrive? De unde os ikke Trøsten i vor Tro om det Ophøiede i Kongens Personlighed og om en Velvillie, som ikke altid kan i Momentet udføre sine ædle Hensigter. De vække Mistanke mod Mænd, der paa engang ere Kongens og Dynastiets og Fædrelandets sandeste Venner. De smigre den norske Natio- nalitet i nogle Henseender forat vænne Normændene til, med Tilliden til en upartisk og fornuftig Ven, som mener det saa inderligt vel, at taale Bortræsonneringen af deres Krav i de Punkter, hvori det især er dem om at gjøre, at det ikke bliver erkjendt og opfyldt. Og for ret at vække det Sind i Norge, som stemmer bedre med deres Hensigter og det, som hersker i deres eget mindre lykkelige Hjem, udgive de en Combination, som de selv have foretaget sig, af endeel upopulære Begivenheder for at være Fremtrædelsen i Dagen af vor egen til Liv og Sjel ikke alene konservative men reaktive og Nationens store Friheder fiendske Regjerings System. (Fortsættes.) |