HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 3. BIND: 1836 - 1845


d.III,b.3,s.67  
"DEN 31TE OCTOBER"

(Indsendt.)

Statsborgeren 8. des. 1836.

   "Hvad mærkeligt ved denne Dag, der tillige er saa nær den
4de Novbr.? Jo, Den Constitutionelle, dette Særsyn i Norden
(see Kjøbenhavnsposten), der er i Besiddelse af en Redaktion,
hvormed selv saa herlige Kræfter som Dæmringsskjaldens1 have
forenet sig, har idag atter taget den gamle Kofte paa, og dette
har jeg anmærket i min Almanak. Kun i Beslutningen angaaende
Kongeboligens Marmorsøiler kan den finde nogen Trøst over de
Debatter, som fremkaldte den. Storthinget skulde uden at disku-
tere Sagen, der dog angik flere Tusinder, uden videre forkastet
Kommittee-Indstillingen, -- at Thinget ikke gjorde dette, har
rigtigt gjort den Constitutionelle overmaade ondt. Dette er paa
engang noget latterligt og ærgerligt. Latterligt, fordi en lige af-
fekteret Kummer og Vigtighed tilhobe danne et Ansigt, der skjæ-
rer sig paa det allerfortræffeligste, men ærgerligt fordi man har
seet det saalænge, at det begynder hjerteligt at kjede. I Anled-
ning af den Cst.nelles glædeblandede Sorg eller sorgblandede
Glæde, kan jeg længe nok bestræbe mig for at danne mig et
deiligt Billede, det saa tit benyttede, just fordi det er saa skjønt:
en elskværdig Ungmø smilende gjennem Taarer -- jeg kan for-
søge længe nok, Ungmøen Constitutionella vil ikke forekomme
mig saa elskværdig. Hun har en hvid Hud. Ja saamen er den
hvidagtig, dog helst bleg. Hendes Kinder bære ingen Roser; hun
seer imellem temmeligt mat ud, plages meget af Qvalmer, især
d.III,b.3,s.68   naar hun altfor graadig har slugt Storthingsmænds Brøst og Ka-
baler; men hvad der er det allerværste hendes Ansigt antager ef-
terhaanden en noget gusten Karakteer. Der gives Muskler i dette
Ansigt, der ofte fortrække sig paa den mest uhyggelige Maade,
og i det Hele findes deri noget Haardt, Skarpt, Kantet og Fra-
stødende hvoraf en Karakteermaler vilde lade den fornærmede
Juno faa den ene, den opbragte Fiskekjæring den anden, en
Dæmrianer med Seeglas den tredie og Momus med sit Hverdags-
ansigt den fjerde Deel. Hvorom Alt er: Constitutionella lader
mig ikke forgaa af Kjærlighed. Saalangt havde jeg skrevet, da
hun en vakker Morgenstund kom til mig hæsende og blæsende
og bringende det forfærdelige Budskab, at Grundlovens § 2 var
omstyrtet af Odelsthinget, hvis Medlemmer paa 10 nær vare
gaaede over til Jesuitismen, og havde erklæret sig for dennes
første Grundsætning: Hensigten helliger Midlet. Jeg studsede
og saa mistroisk paa hende; men hun havde naturligviis per-
sonlig Vished.
Efterat jeg nærmere havde undersøgt Sagen stop-
pede jeg min Pibe og tændte den med disse Ord: Hun bliver
den Gamle. Hvorfor fortæller jeg dette? For at give Læseren
et Exempel. Stop han sin Pibe Fa'r og lade Nella sukke; det
har saamen intet at betyde.
   Ovenstaaende blev tilstillet Morgenbladets Redaktion, men da
denne negtede Optagelse, maa Indsenderen bede det optaget i
Statsborgeren.



1
  tilbakeDæmringen veed man foraarsagede i sin Tid megen Allarm, og Folk
forundrede sig derover; men dengang vidste man ikke, hvad man nu veed,
at dens Sonnetter udsatte i ubunden Stil, skulde blive et Defensionsskrivt
for Statsminister Løvenskiold, og et Fornærmelsesskrivt mod den norske
Nation, som uddeles gratis med den svenske Statstidende. O tempora! Den-
gang vidste man ikke, at hvis Hr. Advocat Petersen havde paabegyndt et
Indlæg mod ham, der bragte Dæmringsforfatteren i en Sammenligning med
Fader- og Modermorderen og Forræderen mod Stat og Menneskehed, da
vilde han omsider faa benytte sit Udkast i en Rigsretssag til Forsvar for en
Statsminister; -- dengang vidste man endelig ikke at en saa ædel Kraft,
som den, der har frembragt et Haandigt mod sit Fødeland, vilde forene sig
med den Constitutionelles Redaktion, eller at denne vilde forene sig med en
saadan Kraft. O mores!

Inds. Anm.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE