|
[OM "SVENSKA MINERVA"]
(Indsendt.)
Statsborgeren 4. des. 1836.
Af det svenske Aftonblad har man i sin Tid erholdt Vink om
Beskaffenheden med "Svenska Minerva". Det sagde tillige, at
man enten ikke formaaede at indsee eller ikke vilde indsee
samme her i Norge. Det Sidste torde maaske være alminde-
ligere, end det Første; thi at i det mindste mange maatte indsee,
hvorfra den havde sit Udspring og Tilhold er vist. Nu seer man
da af Aviser, at den er krøbet i Kjøkkenkrogen, enten den nu
er bleven afmægtig efter al sin Anstrengelse, og derfor trænger
til at udhvile sig, eller er den vel et fra Syden indvandret Barn,
og saaledes maaske ømfindtlig mod Kulden, og har valgt saadan
|
| d.III,b.3,s.66 |
Plads, for være des nærmere Ilden. Da der nu i Kjøkkenkrogen
vel ej er Overflødighed paa Plads, saa har den vel sat Skjold og
Brynie udenfor under sin Ugles Oppasning og Varetægt, hvor
denne da kan synge for sin Herskerinde, og fordrive hende Ti-
den om Natten med den gamle Vuggevise, som maaske ogsaa
haves paa Svensk, nemlig:
"Katten er mit Sødskenbarn,
Den har gode Dage;
For det fule, lumske Skarn
Maa jeg staae tilbage.
Den faaer Melk af Sølverfad;
Jeg faaer intet uden Had.
Maa jeg ikke hyle?
Jo jeg maa nok hyle."
Uglen, saasom henhørende til Rovdyrenes Slægt, maa vel op-
holde sig udenfor, at passe paa og slaae ned i det Rov, som nu
og da kan komme i dens Nærhed, og maaske tillige for at var-
skue sin Herskerinde, om den finder at der for hende maatte
gives god Anledning til at gjøre Brug af sit krigerske Anlæg,
som i den senere Tid dog kun skal indskrænke sig -- som der
siges -- til Krybskytteri.
|
| BLA BAKOVER |