|
[SVAR TIL "DEN CONSTITUTIONELLE"
OM "FOR MENIGMAND" OG WERGELANDS FORHOLD
TIL "STATSBORGEREN"]
Statsborgeren og Morgenbladet 11. sept. 1836.
Undertegnede finder sig i den Constitutionelles Dagsnummer
paa en lumpen Maade fremkaldt til at staa Skrifte for et ano-
nymt Flyveblad "For Menigmand", hvortil den Cst.nelles Re-
daktion, med behørig falsk Fremstilling af dets Indhold og Ten-
denz, og med tilstrækkelig Hjemmel af Gadesnak, denuncerer
|
| d.III,b.2,s.494 |
mig som Forfatter. Herskabet er atter paa Jagt efter "Machina-
tioner"; men ikke heldigere nu end i Sommer engang, da det,
som bekjendt, løb Hovedet mod Væggen, saa Andre maatte have
ondt af det. I dette Flyveblad, der af Udgiveren rimeligt nok
er besørget afsat ved Colportører som Skik er med populære
Blade af den Natur, findes ikke et Ord, som en oprigtig Fædrene-
landsven ikke skulde kunne underskrive. Det er klart, at det
hovedsageligen vil bibringe Folkets Masse bedre og retfærdigere
Tanker om sidste Storthing, end denne af de mange Bag-
vaskelser, som det har maattet lide under, ellers skulde kunne
gjøre sig til Skade for vort hele Samfund. Og dette har det
udført uden at være bleven af en billig Harme forledet til nogen
Overdrivelse eller Personlighed mod Defensor for Rigsretten,
der dog mest har fornærmet Thinget endog i den Grad, at han
synes at have udsat sig for at drages til Ansvar derfor, dersom
man havde faaet Anledning til at tro, at det har synderligt at
betyde at overtræde Grundloven. Meget mere har Forfatteren
i temmelig emfatiske Udtryk hyldet hans Talent, og beklaget,
at et Foredrag, der ellers skulde have været et Mesterstykke,
skulde udskjæmmes ved deslige Udskejelser, som maatte saare
enhvers Nordmands Følelser. Og saafremt det at give sin natio-
nale Uvillje over Statsministerens Færd tilkjende skal hedde
Anstrængelser forat vække almindeligt Had imod ham og om
muligt indvirke paa Udfaldet af Rigsretssagen, da kan bemeldte
Flyveblad, der udtrykkeligt respekterer Statsministerens Hen-
sigt og Villje, ikke maale sig med den Constitutionelle. Jeg
vilde ønske, at man vilde lade mig vederfares den samme tarve-
lige Retfærdighed, at lade Hensigt uendset og Villje taget for god
i det allerlængste. Man kan i alle Tilfælde og almindeligviis hos
en Publicist, endog af determineret Karakteer, ikke af nogen
Enkelthed med Sikkerhed slutte sig dertil. Han kan endog --
hvilket Rigsretsdefensoren fuldtvel i sin Duplik vidste at gjøre
gjældende med Hensyn til sin Person -- meget vel abstrahere
sit Selv fra den Rolle, han holder det for godt at optræde i, fra
det enkelte Faktum, som kun igjennem en Række af Konse-
qvenzer falder sammen med hans Individualitet. Retfærdighed
og i Særdeleshed den Retfærdighed er ingen Dyd; thi den til-
siges En af hans egen Ufuldkommenhed i Evne og Gjerning,
|
| d.III,b.2,s.495 |
men naturlige Godhed i Villjen. Og om jeg ei besad denne
conditio sine qua non homo af nogen anden Grund, saa har jeg
havt Anledning til at lære den af Andres Uretfærdighed, d. e.
af deres feilende Maade i at udøve det de antage for ret. I
denne Henseende kritiseres man bedst af Andre; og deri bestaar
dette Livs taabelige Bitterhed men nyttige Konflikter, at man
ikke vil erkjende denne Doms Gyldighed (hvortil man har Ret)
eller Anvendelighed, indtil den frigjorte Tilstand indtræder, da
man kan gjøre Appellen til sin Sjels Reenhed i Villjen gjæl-
dende. Da tror jeg at det Straalende først vil vise sig i de tre
konstitutionelle Mænds Gjerning, under Proceduren at have in-
sinueret den enhver Nordmand mere end nogetsomhelst andet
oprørende Beskyldning, at Hs. Exc. er svenske Minervas Pro-
tektor, det Blads, som skammeligst og hadskest belyver og an-
griber Norge, dets Thing, Folk og Regjering. Det Foredrag fra
Aktor, som den Cst.nelle leverer, er desuden ganske egnet til
at bringe den offentlige Mening paa sin Side. Ogsaa har den
Cst.nelle den Fortjeneste at være det norske Blad, som først
gjorde opmærksom paa det uhyggelige Træk af vor Stats-
minister at omgive sit Embeds Segl med den svenske Sera-
fimerkjæde. Man vil saaledes haabe, at den Cst.nelle gaar i sig
selv engang, erkjender det høist beføjede i Statsborgerens Be-
mærkning, at den gjorde bedst i at feje for egen Dør, og med
Erkjendtlighed modtager den Lime, Statsborgeren har lovet at
sende den ved Leilighed til saadant Brug.
Den Cst.nelle imputerer mig ogsaa, at jeg har de fleste af
Statsborgerens mange Syndere paa min Samvittighed. Skal
dette betyde at jeg har nogen synderlig Deel i at Syndere ere
blevne denuncerede i dette Blad, da maa jeg benegte saadant;
men for saavidt kan der være noget rigtigt deri, at jeg har,
saavel ved min Pen, som personlige Forhold til dets Redaktion,
bidraget til at rense det for endeel Skriblere, som forhen for-
dærvede dette Blad. Jeg tør ogsaa vedkjende mig at have
reddet dette for Fald, medens dets Omstændigheder vare gjorte
saa kummerlige som muligt -- en Idræt, hvorved jeg vel kan
have ødelagt Stumperne af min borgerlige Lykke, men som min
Samvittighed forsvarer. Den var ogsaa i sin Tid saa heldig at
|
| d.III,b.2,s.496 |
vinde den Cst.nelles første Redaktørs Bifald endog i den Grad
at han selv ikke var utilbøjelig til i Gjerningen at vise, at han
virkelig mente, at det ingenlunde var godt om vort eneste er-
klærede Oppositionsblad skulde gaa tilgrunde. Angaaende Reen-
heden i mine Hensigter og Bestræbelser for at hjælpe det paa-
fode tør jeg appellere til denne Herre, i hvor mange Nuancer
der ellers kan være imellem vore politiske Farver, imellem
Statsborgerens konstante brændende Radikalismus og den Cst.-
nelles interessante kamæleontiske Farveskiftninger.
Da det ellers kan være rimeligere, at den Cst.nelle i sit
Skriftemaal mener, at jeg har Statsborgerens fleste Synder og
ikke Syndere paa min Samvittighed, saa maa jeg ogsaa med
Ruelse bekjende, at de Revselser, som den fra Tid til anden
ved passende Leilighed, al Fornemhed med statsborgerlig Ringe-
agt tilsidesat, har dristet sig til at lade den Cst.nelle undergaae,
virkelig fordetmeste vare mine Synder. Hinc illæ lacrymæ. Og
derfra Banlysningen.
Kristiania 9de September 1836.Henr. Wergeland.
|
| BLA BAKOVER |