HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 2. BIND: 1833 - 1836

OM EN VELMEENT FORANDRING AF l7DE MAI

(Indsendt.)

Statsborgeren 1. sept. 1836.

   Synderne vide ikke naar deres Omvendelsestime slaaer. De
i sig selv kraftigste Bevæggrunde til Forbedring spildes ofte
og forblive uvirksomme 999 Gange; men endelig indtræffer imel-
lem de 1000 den enkelte som skal trænge ind. Den afgjørende
Omstændighed er der; Paulus lynslaaes og seer. Saaledes kan
det tænkes, og Meningen forsvares, at Hs. Excl. Statsminister
Løvenskiolds erklærede Antipathi mod sine Landsmænds Kon-
stitutionsfest den 17de Mai kan virke paa mangfoldige Gemytter,
som hidtil haardnakket have udholdt Tanken om selve Hs.
Majestæt Kongens Uvilje over slig national Kaadhed. Noget
Mirakuløst maa visselig antages heri, saasom det, i en saadan
Sammenstilling, ikke er tilladeligt at ophøje Hs. Excellences
Viisdom, ihvor straalende den end kan være. En pludselig Om-
vendelse antage vi har kunnet skee i Gemytter, som Efterret-
d.III,b.2,s.468   ningerne om Kongens Vrede over den fortsatte Feiren af Dagen
allerede havde gjort vaklende. Statsministeren har lagt den
sidste Steen paa maaske mange tusinde Asener, som nu endelig
kunne være sjunkne iknæ. Men en Fest maa vi dog have, sige
Mange af disse Folk; og deri ere vi enige. Og de ville tilmed
have den paa en Aarstid, der tillader Fornøjelser i den fri
Luft. Ogsaa maa der, for den gamle syndige Vanes Skyld, være
noget Patriotisk deri. Javist, ligesom flere Folkeslag kun be-
qvemmede sig til Kristendommen naar de fik beholde noget af
Hedenskabet. Javist noget Patriotisk saavidt det kan bestaae
med Statsminister Løvenskiolds Patriotisme og godt Broderskab
med de Svensker, som true med at kunne tyne os "naar de bare
ville," men som ere de søteste Brødre af Verden, naar Pa-
triotismen ikke gaaer videre end hos dette Normændenes op-
højede Forbillede. Men alt dette skal kunne skee paa en peen
Maade, naar vi blot ville, tilligemed den syndige Vane at yttre
sin Glæde paa Fædrelandets Befrielses- og Hædersdag, ogsaa
træde en dum Nationalstolthed under Fødder, og laane et
opmærksomt Øre til følgende Beretning i den svenske Stats-
tidning, som maa forekomme ethvert ufordærvet Gemyt ligesaa
rørende som værd at tage Exempel og Belæring af.
  
"Gefle. Hver Tildragelse, som har gjort et stærkere Indtryk paa
Sindet, tilbagekaldes sædvanlig i Erindringen, naar Tiden i sit Løb kom-
mer til dens Aarsdag. Saaledes opkommer inden Familierne Festlig-
holdelsen af Fødsels-, Navns- og Bryllupsdage. Har Tildragelsen virket
paa hele Samfund, giver den Anledning til almindelige eller saakaldede
Folkefester. Og saaledes er Aarsdagen af H. M. Kongens Besøg hersteds
forleden Aar ikke heller passeret ubemærket. Hver Familie har inden sig
ihukommet de livsalige Indtryk, som Aasynet af H. M., af hans godheds-
fulde og naadige Yttringer gjorde paa Alle og Enhver, og som bevares
uudslettelig hos Enhver. Paa en mere udmærket Maade fejredes 19de
August d. A. af det Kavallerikorps, som havde den Naade at eskortere
H. M. fra Staden til Grændsen af dens Gebeet. Under Musik marsche-
redes til det Sted, hvor H. M. i naadige Udtryk aftakkede dem og hvor
en Deel af Helsinge-Regiments Musik stødte til, hvor de da blæste om-
kaps, defilerede og indtog en Middag under et for Festen gjort rummeligt
Telt, som var beklædt med Flag, Blomster, Løv og Granbar samt siret
med "Konungens Høge Navnechiffer." Under Festen Skaaler og Sange i
Mængdeviis. Derpaa foretoges et Ridt (man seer Entusiasterne kun vare
Fornemme), og efter Tilbagekomsten indtoges en Æftasvel, hvorefter Toget
under Sang og Musik rykkede ind i Staden Kl. 9, og skiltes jublende ad
d.III,b.2,s.469   paa Slotstorget, hvor Korpset ifjor havde den Naade at modtage H. M.
til Eskortering. En Mængde Mennesker vare samlede ved Festen. En ud-
mærket Orden og Samdrægtighed herskede hele Dagen saavel inden som
uden Korpset; alt gik til med største Moderation og Sands."
   Moderation og Sands? Ak ja, der er intet berusende i disse
Ord i den Sands, hvori de her ere tagne af den officielle svenske
Kronavis; men noget opløftende er der, og de ere Navnene paa
en Fests skjønneste Dyder og Prydelse. Ingen fornuftig Mand
vil undvære dem i de Samqvem, hvor han skal være tilstede,
idet de sige intet andet end at den samme Fornuft, som gjør
ham agtværdig, er almindelig herskende. Man vil sikkre sig dem
og tilkjøbe sig dem selv for Ubehageligheden af Politiets Nær-
værelse, og formindsker heller Fornøielsen med Anvendelsen af
nogen ydre Tvang, hvor man kan have nogen Ahnelse om at
Moderationens lette og behagelige indre Aag skulde kunne af-
kastes. Men ved en Fest, der rentud erklæres for at være en
Frihedsfest, taales ikke Anvendelsen af nogensomhelst Tvang,
omendskjøndt det er in petto at "Moderation og Sands" er frem-
med for dens Karakterer. Derfor gik ingen klog Mand til Festen
uden Angst; derfor spurgte man ligesaavist hinanden tidlig paa
Dagen om det vilde gaa godt, som om hvad Vejr man troede det
vilde blive; derfra alle disse allerede om Morgenen skjælvende
Brave, derfra disse oprigtige Aftensuk over at Dagen var vel
over og denne Deeltagelse i dens Glæder og Begeistring, der
lignede det langansigtede Mod og den koldsvedende Lyst, hvor-
med man udsætter sig for Indflydelsen af Elektriseermaskinen.
Bagefter fik man rigtignok Historier; men som kun tjente til
endnu mere at sætte Moderationen under Bordet og tilsløre den
Sandhed, at den norske Patriotisme i sin Ægthed kun findes hos
Statsminister Løvenskjold i Stockholm (ligesom Trojas Guder i
den landflygtige Kreusas Barm), og at dens stille Luer have for-
enet sig der med den unionsborgerlige Ærligheds, saaledes som
denne, ligesaa ensomt og i sit Fædreland ringeagtet, opbevares i
Hs. Excellences Bordven Minervaredaktørens Bryst, forsaavidt
Gjestereringens Overflod levner den Plads. Men da nu 17de
Maisfesten ikke er af den Natur, at Moderation og Sands kan
siges at være den ejendommelige; da dog enhver fornuftig Mand
ligesaavel maa være berettiget til at fordre dette som stive
d.III,b.2,s.470   Støvleskafter; da selv mange af dens Fejrere gaa dertil med Bæ-
ven, og da nu endelig1 Statsminister Løvenskiold med al sin
Indflydelse har erklæret sig derimod, og saaledes bestyrket Kon-
gen i hans uvillige Formening om denne Folkefest: saa tør det
nok hænde, at den Tid er der, da brave Normænd heri gad
foretage en liden Forandring: en Manøvre, hvor man vel over-
lader Plads, men dog viser Front. Og dertil har Geflestykket
givet Inds. en Idee, nemlig den, at enhver By og Bygd, der har
havt den Ære at lade Hs. Majestæt Kongen eskortere igjennem
sig, med ophævelse af 17de Mai, gjør Aarsdagen til denne ufor-
glemmelige Begivenhed til sin Folkefestdag, der feires med Ridt
til og fra Eskorteringsstederne og ellers paa samme høitidelige
Maade som i Gefle. Derved vilde Mænd, som nød denne Ære,
fremdeles æres som fortjent; og vilde det være passende, om
denne Hæder, eftersom de døde fra, overgik paa deres Børn.
Konstitutionen kunde jo ligefuldt erindres, og det vilde da skee
paa to Steder i Bygden, nemlig paa Modtagelses- og Afskeds-
stedet, hvor Folket kunde strømme til forat see Eskorten komme,
vel uden svenske Vogne imellem sig, men dog Allemand beskidte
og glade af Naadens Ihukommelse (ligesom Qvæget kan ræbe
sig mæt af Opstødelser) og over "svenske Landbruksakademi-
ens" Skillingsmedalje, som de kunde have om Halsen. Forsaa-
vidt der gives Egne, hvor aldrig slig Eskorteren er foregaaet, saa
kunde nærmeste Bygds Eskorteringsdag tages. Og desuden
kunde man bruge den Dag da enten Statsministeren eller Baron-
wedel engang havde faret igjennem. Kort, ihvordan det nær-
mere Arrangement blev, vist er det, at Nationen vilde staa sig
glimrende derved, idet den, for een Folkefest der er til Forar-
gelse for høje Vedkommende, vilde faa Folkefeste paa enhver af
Aarets Dage, der tvertom maatte være til Glæde og Behag og
vinde Plads i "sjelfva svenska Statstidningen".
1  tilbake"Sidder dit Hoved løst siden du ikke ærer Viziren?" siger Mocassem.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE