|
OM MORGENBLADETS "POLITISKE BAROMETER"
Statsborgeren 21. aug. 1836.
Under dette Navn, hvis Metaforiske forøvrigt dels slet ikke
vedligeholdes dels kun hævdes paa en kluntet Maneer, omtrent
som naar den Glemske og Vidtsvævende rusker i sin Sløvhed
og af og til griber sig igjen med et "men det er jo sandt, vi
talte jo om Veiret etc." -- leverer Morgenbladet en politisk
|
| d.III,b.2,s.453 |
Oversigt ved hver Maaneds Ende. Man skulde nu tro, at Tiden-
den da lod høre en egen sund Reflektion over de seneste Be-
givenheder, gjennemført med Konsekvenz og istand til at med-
dele dens Publikum den politiske Anskuelse, som efter dens
eget Begreb og i dens Aand er den rigtige. Man skulde vente
et kraftigt Destillat og intet bagefter kommende Tyndtøl; en
klar og meningsstærk Tale, intet vaklende Snak, ikke blot en
hivende kronisk Expektoration, der vækker Tanken om Alder-
dom og Svaghed hos Manden paa Tribunen. Lad hans Mening
være forskjellig fra vor, lad ham uddrage hvad Lære han bedst
veed og kan af Begivenhederne -- vi ville fremsætte vor mod-
satte; men har han i en Linje det Sind, i en anden det, saa sige
vi: Msr. Kristoffersen I er mafoi -- om ikke en Nar, saa dog en
Vejrhane, og bør skrige paa Taget.
Men det overordentlige ustadige Vejrligt i f. M. maa upaa-
tvivlelig have udøvet sin Indflydelse paa Manden, som i sit
Barometer for Juli først lader al revolutionær Bevægelse synke
ned til Medynkens laveste Standpunkt, men saa strax jager
den texanske Revolutioneren op til Glædens, Beundringens, den
jublende Symphaties højeste. Dette er at have to Strenge til
sin Bue, eller, i Barometer og Vejrstiil, at regne og vise Sol-
skin paa engang.
Men værre er det, at Vejrprofetens ene Tvetunge grangivelig
er af giftig Natur i følgende vaadelige Snak: "Overalt maa de
forsonende Forholdsregler, som endog Europas souveraine Fyr-
ster anvende for at befæste deres Throner ved den størst
mulige Skjønsomhed for deres Undersaatters Fremstræben, om-
tales med høi Berømmelse. Den naturlige Følge deraf er, at
alle revolutionære Bestræbelser betragtes med et medynksomt
Smiil, som udrundne af Overspændthed og Ubekjendskab med
Menneskene og Tingene."
En politisk Meddelelse var aldrig falskere og Konklusionen
er da ogsaa derefter. Var endogsaa Suverænernes Fremfærd
bedre end den er, hvortil skal alligevel denne bestandige,
tvungne, afsmagelige Fremsnuen paa Solsiden af det, som ikke
ligefrem tilhører Rækken af de Elendigheder og Forbrydelser,
der er de absolutte Monarkiers Historie? hvortil denne møi-
sommelige Opsamlen af de enkelte Staver, som endnu kan
|
| d.III,b.2,s.454 |
understøtte disse fiendtlige og hadværdige Systemer? denne
Overskatten af enkelte Træk af Forstand eller personlig God-
hed, hvormed de forhale sin Skjæbne fra en Tid, der vil opløse,
men tilgive, til en der vil hevne og forme en skjønnere Verden
af Ødelæggelsen og maaskee fryde sig i Ødelæggelsen? Det er
denne til Vane blevne Flid i at samle alt det, der i nogen Maade
kan fremstille Monarkiet fra en fordeelagtigere Side, denne
idelige Komplimenteren af Monarkiet, som fordærver Aanden
i selve de friere konstitutionelle Kongestater, saa at den kun
lidet udmærker sig i Frihed fra de absolute Monarkiers læng-
selsfulde Trælles, og saa at den monarkiske Form ipræges den
almindelige Tænkemaade, uden at den gjør sig Rede derfor,
som en Nødvendighed, man ikke maa tvivle om. Af en Mængde
smaa Legender, Mirakelhistorier, Helgenbedrivter o. s. v. dannes
falske Religioners Glorie. Deres udelukkende Fortrinlighed og
Stabilitet grundes derpaa, paa et dunkelt Indtryk af de mange
beviisstærke Fabler og inponerende Kjendsgjerninger, som
Troen tager for godt, og ikke paa nogen Erkjendelse. Og saa-
ledes er det ogsaa med de falske politiske Systemer.
Det er for nærværende Artikels Skyld vi nylig leverede et
andet Blads Skizzeren af de fleste Nuregjerendes Personlighed.
Og hvilken Kontrast imellem denne Fremstilling, der ikke er
uretfærdig mod Nogen men altfor rosende for Enkelte,1 og
Barometermandens "høie Berømmelse" af "de forsonende For-
holdsregler, som endog Europas suveraine Fyrster anvende for
|
| d.III,b.2,s.455 |
at befæste deres Throne ved den størst mulige Skjønsomhed
for deres Undersaatters Fremstræben!" Til disse forsonende
Forholdsregler hører da ogsaa ventelig Czarens fortsatte
Seqvestrationer i de polske Lande, eller -- for at vise Baro-
meterets overraskende Fluktuationer -- det "Lyn fra den
klare Himmel," hvormed den uventede Stockholmsordre til
Storthingets Opløsning midti dets almeengavnlige Virksomhed
lignes i samme politiske Opsats -- en Dristighed hvorfor Mor-
genbladet ogsaa har maattet taale den throndhjemske Stifts-
tidendes latterlige Revselse. Og vi feile da vel heller neppe
ved at holde Kongen af Bayerns Paaskud af offentlige Proces-
sioner til Skydshelgenen Bennos Ære for at faa Regn for at
være et af Beviserne forat Fyrsterne anvende den størst mulige
Skjønsomhed for sine Undersaatteres Fremstræben. Men paa
intet Aasyn vilde det "medynksomme Smiil," hvormed Morgen-
bladet, under saadanne Omstændigheder, vil "at alle revolu-
tionære Bestræbelser skulde betragtes som udrundne af Over-
spændthed og Ubekjendtskab med Menneskene og Tingene"
klæde saa godt som paa det Portræt af sig, hvorfor den bayerske
Konge lader deslige Revolutionære gjøre Afbigt, ligesom Skik
engang var for Tiberiusses og Kaligulas.
Nei, ingensinde vare vel Menneskene mere høiligen op-
fordrede til revolutionære Bestræbelser d. e. til at sætte en
Grændse for og afskaffe virkelige Samfundsonder og de Gal-
skaber, hvortil en overdreven Tilmaalelse af Magten jevnligen
henfalder og uforbederligen er henfalden, end nu. De store
Lidelser Menneskeheden har lidt, især fordi Nationerne ikke
benyttede sig af Omstændighederne tilstrækkeligen og til at
vinde fuldstændige Seire, har vel havt tilfølge, at Fred og Rolig-
hed er steget høiere i Priis hos Mængden end Frihed og Ære
burde tillade; men hvor Individer give disse Goder Fortrinet,
der betragtes de ikke med et medynksomt Smiil, men med en
velvillig beundringsfuld Sympathies, eller i alle Tilfælde kun
med et medynksomt fordi de opoffres de bittreste Skjebner. I
Frankrig guillotineres de eller sendes paa Galejerne. I Spa-
nien (hvor en Revolution til Gavn for den herlige Konstitution
af 1812 just nu siges udbrudt) ventede Galgen eller Ceutas
Slaverier de ædle sig selv opofrende Liberale. I Italien er den
|
| d.III,b.2,s.456 |
samme Skjæbne dem beredt eller de slæbes paa de mæhriske
Fæstninger. I Tydskland sættes de paa Tugthusene efter at
have gjort Afbigt for den fornærmede Monarks Portræt. Og i
Rusland lader man dem døe i de asiatiske Bjergværker, i Si-
berien, under Øxen, Strikken og Knuten. Men der vil vorde en
Tid da saadanne Straffe ville ophøre formedelst -- Mængden
af de Revolutionerende. De tiltage under dem og ved hiin Sym-
pathi, der er saa almindelig, at den uvilkaarlig frembryder selv
hos vor Vind- og Vejrmand, idet den 5 Linier nedenfor bliver
de revolutionerende Texanere til Deel. Det er da en Inkonse-
qvense, hvori man ikke maa lægge noget synderlig ondt, at den
negtes Europæerne, saafremt de ikke behandles med saadan
Haardhed, fordi deres revolutionære Bestræbelser, som endnu
ere enkelte og kun symptomatiske, kun krones med lidet Held.
1 tilbakeDen franske Konge er saaledes baade i omhandlede Artikel og ellers
ved enhver Leilighed baade i Søndagens Intelligenssedler og Mgbldt. op-
løftet til Skyerne. Og dog bør man vide, at denne Monark baade er be-
tynget med Spaniernes Beskyldning, for i 1831 at have fornegtet de Libe-
rales Sag, bevæget Torrijos til at gribe til Vaaben, forladt ham og overladt
ham til sin Skjebne, og med Polakkernes, der gaar ud paa det samme om-
trent, med Hensyn til deres Fædreland. Fleerheden af den franske Armee
og Folk deler den bittre Følelse af at Frankrigs Ære og Anseelse i Ud-
landet har under det orleanske Regimente lidt dybe Skaar omkaps med
dem der aarligen er tilføjet Friheden i Landets Indre. Alibaud angav at
ville hevne Polen paa Frankriges Konge, og det er umuligt Frygten for at
have opirret enkelte Fanatikere, som nu tvinger ham til ganske at afsondre
sig fra Publikum, skye offentlige Repræsentationer af det mest nationale
Præg og kun i en nyopfunden for Skud uigjennemtrængelig Vogn jage fra
Tuilerierne til Neuilly. Saavidt er det jo kommet med ham. |
| BLA BAKOVER |