|
[STATSMINISTEREN OG RIKSRETTEN]
Statsborgeren 7. aug. 1836.
I Intelligenzsedlen har en Person, der under megen Lystighed
rider to af Lillehammers Formænd, der komplimenterede Oberst
Hageman, tilvands, i Forbifarten ladet mærke, at Statsborgerens
Udtryk "Tænder" om de Lagthingsmedlemmer, Statsministeren
har udskudt, kan misforstaaes. Intelligenzmanden gjør nu dette
naturligviis modvilligen; men da der dog turde være noget tve-
tydigt ved denne Metafor, ville vi her ligefrem sige, hvorledes
den maa forstaaes. Det er ikke værd, at udpege alle de Punk-
ter, hvori Tandudtrækning og Rigsretsudskydning have noget
tilfælles, thi de ere mange og ligge En nær. Men hvad er det
for en Vildhed, som strax tænker paa Glubdyrs Tandrækker?
Hvorfor ikke tænke paa Nøddeknækning, der baade ofte meta-
forisk er brugt om juridiske Tvistpunkter og Sager, er uskyldig
men behøver dog gode Tænder? Men det tør vel dog siges, at
Statsministeren har, i den Forstand at see den juridiske Nød
knækket, som er Gjenstand for Rigsretten, udtrukket en heel
Deel af de Tænder, som bedst vilde tjent dertil?
|