HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 2. BIND: 1833 - 1836


d.III,b.2,s.441  
ET PORTRÆT AF EN SKURK

(Indsendt.)

Statsborgeren 24. juli 1836.

   er det letteste af Verden, naar man tør karrikere, vælge Træk-
kene efter Behag, sætte et listigt Smiil, en tynd blaa Mund til
et fordægtigt Eenøje og saa fremdeles vedblive i at klatte sam-
men til man faaer et Misfoster, om hvilket der kun kan siges,
at saa burde Skurken upaatvivlelig see ud. Men det er kun de
færreste Skurke, som have noget misfosteragtigt; thi dertil leve
de for vel. De Fleste see fortræffeligt ud, og ere derfor yderst
vanskelige at portrætere dersom man ikke er saa heldig at gribe
dem in actu, f. Ex. i det Øieblik en Spion noterer eller afgiver
sin Rapport eller en Bestukken river den røde eller grønne Lap
op med sit Lommetørklæde for en Feils Skyld og saa bliver lidt
rød og tager sig en Priis for en Feils Skyld. En saadan virkelig,
og ingen af hine imaginære eller ideale, som vor Herre enten
har ladet Naturen eller Fanden mærke, har jeg nu for Øje, og
vil skizzere ham saaledes som han er dagligdags at see, og det
mere for at overtyde om det vanskelige, ja umulige, i et saadant
Forsøg end fordi jeg troer nogen kan kjende Manden.
   Rødhaaret altsaa? Nei det tilhører jo siden Typhons og Judæ
Dage de ideale Skurke. Udentvivl falske graagrønne Øine?
buskede rødlige Øienbryn udentvivl? En Klumpnæse udentvivl,
der hæver sig imellem et Par modbydelige Smiilfurer som en
Tudseryg mellem Orme, i Mangel af Godmodighed et Par Hjul-
been og i Mangel af anden Værdighed blanke Støvleskafter
udenpaa og den uskyldige Vane at nynne til lumpne Tanker, og
med Manerer, der tilhøre Verdensmandens Ugeneance eller den
forældede Modeliterators Distraktioner, at dække Spionens
Lureri? Nei, intet af alt dette, endskjøndt jeg derfor ikke vil
sige, at dette skulde være for imaginært. Min Skurk, saaledes
som han daglig er at see, har ikke engang saa markerede Træk.
Thi hvad er almindeligere end et graasprængt Haar og Skjæg,
en røstelig noget korpulent Figur, der fører sig godt og raskt,
en lys Vest til en bruun Frak, et ret smukt noget krumnæset
Ansigt? Intet er almindeligere; og saaledes er han dog at see,
naar han kaster sig ud af sin noget slæbende Kariol og i hele
d.III,b.2,s.442   Mellemtiden til han atter ruller bort efter Dagens Bedrivter.
Intet af hans Antræk er elegant; dog er der noget ved ham,
som lader formode, at der nok har været den Tid, da han var
det. Hatten staar mærkeligt ned i Øinene hvad enten Solen
skinner eller ikke. Men er dette karakteristisk for en Skurk?
Aldeles ikke uden kanskee for en Stratenrøver, fordi han na-
turligviis ikke vil være kjendt. Og heraf troer jeg man kan see
hvor vanskeligt det er at portrætere en Skurk i vore Dage. Med
min Mand skal det være umuligt, dersom man ikke er heldig
nok til at arripere ham f. Ex. i det Øjeblik, da en Lap falder ud
af hans Lomme. Derimod torde Kluddrerne maaskee være hel-
digere med Ærligheden, om hvem man altid har sagt at den
skal have noget originalt.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE