| d.III,b.2,s.439 |
SAMTALE IMELLEM NOGEN OG INGEN
(Indsendt.)
Statsborgeren 21. juli 1836.
Nogen. Altsaa, Hr.
Ingen, De og Kapitain Mariboe ere de
Eneste, som dadle Storthingets Foretagender mod Statsmini-
steren?
Ingen. Nei, min Herre.
Nogen har yttret sig i samme Aand
i den Cst.nelle, maa jeg bede.
N. Jeg har et fatalt Navn, jeg indrømmer det. Man skriver
og begaaer slette Ting i mit Navn, og deri er den Cst.nelle be-
hjælpelig.
I. Hvorledes? Ja den har en stor Pose, hvori Alt gaar for
Et; men den kom dog med Bemærkninger, der irettesatte hint
Indlæg mod Storthinget. Lagde De ikke Mærke dertil?
N. Jo, hvor lunkne de vare, hvor yderst lunkne.
I. Ei, jeg holder Redaktionen forat være kjække Folk, der,
ved at staa i Spidsen for Oppositionen, forvandle den til en
ubetvingelig Falanx eller Sviinfylking.
N.
Ingens Mening? Hm! De troede nok ellers at kunne
holde sig i Respekten ved dundrende Salver for Nationalæren
og de den vedrørende unionelle Tvistpunkter; men naar det
ellers gjælder, krybe de i et Musehul. Intet har gjort et saa-
dant Indtryk paa mig som Lunkenheden i hine Bemærkninger.
I. Jeg vilde heller tro, at en Bøtte koldt Vand kunde gjøre
Indtryk paa Nogen; men lunkent?
N. Ak, min Herre, jeg havde ventet en bedre og kraftigere
Revenge for en saadan Undergraven af min Reputation.
I. Hvordan! Har virkelig Undergraveren skrevet hiin Arti-
kel, som der lugtede saa Ræv af?
N. Oh, værre end det; og derfor troer jeg det.
|