HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 2. BIND: 1833 - 1836

SAMTALE MELLEM NOGEN OG INGEN
Statsborgeren 23. juni 1836.



Nogen.

   Maa jeg forsikkre Dem om min Agtelse, Hr. Ingen,
siden De er bleven saa flittig en Kirkegjænger, især naar H.
H. præker. Da er jeg altid vis paa at træffe Ingen i Kirken.
Nu, meget rosværdigt, min Herre.



Ingen.

   Og isandhed meget moersomt, min Herre, at man
altid er vis paa at træffe Nogen hos Konditorerne, paa Kome-
dien, Spillepartier, i Dahls Boglade og paa andre Forlystelses-
steder og Pikkenikker i og om Byen.

d.III,b.2,s.416  

Nogen.

   Tillad mig, jeg har der ofte truffet Personer af Deres
Familie, diverse Herrer Ingen, som gjorde sig al Umage for at
passere for Nogen.



Ingen.

   Hm! min Herre, De mener, at Ingen kan lægge en
Alen til sin Høide; og det lader til at De føler Vægten af
Deres Familienavn.



Nogen.

   Tilvisse, den er meget gammel og udbredt Slægten
Nogen.



Ingen.

   Min er dog ældre; thi Slægten Ingen er de rette
Præadamiter.



Nogen.

   Maa jeg spørge, er ikke Familien Nul, som nu i vore
Tider gjælder mest baade i Embeds- og Selskabs-Verdenen, en
Sidegreen?



Ingen.

   Jo, jeg har den Ære at være beslægtet med Flere
af denne begunstigede Familie, der staar tilroers og ere meget
vel antagne overalt. Men staar De ikke i samme Forhold til
Familien Klods?



Nogen.

   Jo min Herre; vi have megen Ære af det Slægtskab.
Denne Green af Familien slaar sig allerbedst igjennem, og
agtes naturligviis i Forhold dertil.



Ingen.

   Er ikke en af de unge Herrer Klods bleven Fuld-
mægtig i Departementet?



Nogen.

   Ganske rigtigt.



Ingen.

   Jeg gratulerer.



Nogen.

   Det er mærkeligt ved den Families Ætlinger, at
de begynde først at blive og hedde flinke Gutter, naar de have
faaet Embede og giftet sig. Men har ikke den gamle Hr. Nul
faaet et indbringende Embede?



Ingen.

   Jo, han kom endelig vel deran ved sin Fætter, der
er meget mægtig.



Nogen.

   Jeg gratulerer. Men maa jeg ikke ogsaa gratulere
Dem, Hr. Ingen, med den Pension, De har erholdt efter Pen-
sionskommiteens Indstilling? Der blev jo Ingen hjulpen, hvilket
fornøier mig usigeligt.



Ingen.

   Deres Deeltagelse ikke mindre, det forsikkrer jeg
Dem.



Nogen.

   Naar de saa tillige, Hr. Ingen, er Korrektør ved
den Constitutionelle, saa slaar De dem godt igjennem.

d.III,b.2,s.417  

Ingen.

   Undertiden optager jeg ogsaa Thingdebatterne.



Nogen.

   Det er meget. Men foruden den oprigtigste Agtelse
er jeg Dem en Forbindtlighed skyldig, Hr. Ingen, som De
maaskee ikke ahner. "Den Constitutionelle" beskyldte mig for
at drive Kabaler og Machinationer for en Sag, der for Tiden
i modsatte Retninger spænder Folks og Regjerings Interesse
ligemeget.



Ingen.

   Ah, Formandskabssagen?



Nogen.

   Netop; men det viste sig, at De, Hr. Ingen, var den
rette Mand.



Ingen.

   Det er ikke førstegang den Constitutionelle har op-
daget vigtige Ting om mig.



Nogen.

   Bah! Gjør som jeg: giv den Sladderhank en god Dag.



Ingen.

   Nei, min Herre; jeg er den Eneste i Landet, som har
Aarsag til at have Respekt for den. Forøvrigt skal man ikke
saa let faa Veir i min politiske Karakteer, endskjøndt de Aller-
fleste ere mine Lige med Hensyn til dens Beskaffenhed.



Nogen.

   De er, saavidt jeg troer Hr. Ingen Regjeringens tro-
faste Ven? Portopropositionen tildrog sig Deres Beundring.



Ingen.

   Det har altid været min Ære; og efter denne Pro-
position kan jeg baade som Bladudgiver og Abonnent være vel-
hjulpen.



Nogen.

   Da vil jeg regne mig til Oppositionen. Statskassens
temporære Stilling skal vel forsone denne; men om jeg end
har glemt den gamle Tid, ihvorvel den endnu mangesteds svi-
der i Skindet,


           da Greven bleven var Financernes Minister,
           og dem handterede som Samson de Filister,
           da al hans Kløgt blev brugt i Rad af slemme Aar
           og fremmed Speculaz til Hjælp han maatte tage,
           indtil omsider -- ak, med Skræk end Mindet slaar --
           den Kasse stod saa tom som Echos Bo tilbage,
           saa Folket tog den, for den gode Resonanz,
           til Violin, hvorpaa det klimprede sin Klage;
           da, somom Intet var, tog Greven sig en Dands.

   . . Men siger jeg, -- den Tid end glemt da det var værre,
-- saa er det dog ikke mit Princip, endskjøndt det er min
Onkels,
d.III,b.2,s.418  

           at Statens Kasse (skjøndt den fælleds Rigdom blinder,
                      der ubeleiligt tidt som Maaneskin forsvinder)
           bør staa brilljerende med toppet Overmaal,
           mens Folkets egen Pung er tom som hvælvet Skaal.
           Ei Staten bugne bør af altformange Penge;
           mens Folket gjerne kan sin egen Lomme vrænge.



Ingen.

   Min Fætter, Hs. Hvbhd. Hr. Nul, paastaar dog, at
dette snarere vil geraade Folket, og in specie Bønderne, til Ære,
dersom der bare er godt selvvirket Lærred eller Strie i Lom-
merne.



Nogen.

   Minherre, jeg har megen Agtelse for Dem; men i
Deres Fættere Nullerne klækkes Forræderiet op.



Ingen.

   Ah? Og De troer kanskee, at Deres Fætterskab Klod-
serne
er Statens Støtter? Det er isandhed en fortræffelig Race
siden den dog forsvares af Nogen.



Nogen.

   Det skeer ogsaa med Fanden og Baronwedel baade
af Præster og Andre.



Ingen.

   Forøvrigt vil jeg ikke negte, at Dhrr. Nuller ere noget
lapsede; men det skader dem ingenlunde. Men at de skulde
klække Forræderiet op? Nei, min Herre! Da klækker man det
snarere op af dem; eller, da dette er en Overdrivelse, saasom
jeg troer, at de tager uheldige Forvarsler af Ubetydeligheder...



Nogen...

   Som f. Ex., om jeg maa spørge? Eller tror De, at
Nogen vil tænke vel om Personer, der ere danske i Øre og
Tunge, svenske i Panden og alt andet end norske i Hjertet?
Men De vilde sagt, at man klækkede noget andet op af dem.



Ingen...

   Ja, Embedsmænd af Rang og Indtægter. Man har
ligesom i Ægypten store Udklækningsanstalter dertil.



Nogen.

   Det er at skabe af Intet, og jeg vil ikke negte, at man
skaber af en ubeqvem Materie, naar man gjør Noget, f. Ex.
Magistrater, By- og Folke-Repræsentanter, af mit vidtløftige
Slægtskab Klodserne.



Ingen.

   Pyt! at skabe skeer ved et Bliv.



Nogen.

   Ja, hvor der skabes af Nullernes Intet, men ved
Klodsernes ubeqvemme Materie kan det koste Arbeide nok. Men
et Fortrin har disse fremfor hine, nemlig at de ubrugte og
ubrugelige danne Oppositionens Barrikader og Bolværker.

d.III,b.2,s.419  

Ingen.

   Ak, den Opposition saa ofte intet vejer,
            fordi den mellem sig formange Narre ejer.



Nogen.

   De fleste Slyngler dog den anden Modpart har.
            Hvis der skal vælges, før end Slyngel vær da Nar1

1  tilbake

           Men Narre nu engang sig fast ved Alting hænge.
          Dog derved Sagen selv ei tabe kan, saa lidt
          som Himlen Høiheden, fordi det skyer tidt,
          og, om der er lidt Irr, sit Værd en Sølverpenge.
          Hvis ikkun Een af Værd den har, en Cato, skal
          Oppositionen ei til mere Styrke trænge.

                 Den Nota fandt forgodt jeg atpaa her at slænge,
                som maa forevige saa høhnisch en Moral
                i tindrende Petit. Men Nogens Klodseyngel
                og Ingen Nulleæt vil visselig som jeg
                kun Typerader see, men nogen Mening ei.
                Og den som er en Nar blier Nar og Slyngel Slyngel,
                saavist som Sætter jeg endnu i mange Aar.
                Moral kun Trækvind er som gjennem Øre gaar.
                Men om den virked end at Slyngel kunde blive
                en Nar -- hvad slet Avance! mon mere Værd han faar,
                end om jeg fra at sætte begyndte med at skrive?
Sætteren.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE