HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 2. BIND: 1833 - 1836

d.III,b.2,s. 360  
OVERSIGT AF DE SENERE POLITISKE
BEGIVENHEDER
Statsborgeren 20. mars 1836.

   Det er alene Løftet om at levere en saadan Artikel, der nu
tvinger os til at fortælle noget om disse matte Træk af Svaghed,
som overalt undtagen i Storbrittannien og Nordamerika danne
den senere Tids Fysiognomi. Det skal kun være en Sygehistorie,
og det en chronisk en uden synderlig Afvexling fra Dag til Dag;
-- kun en Optælling af Reaktionens tilbagegaaende Skridt, et
Skilderi af Skyer, ligemeget uden Lyn som uden Glands af et
mildt Solskin. Der drev nogle saadanne tordenløse og drive vel
endnu mellem Storbrittannien og Rusland; men Aarsagen til at
Brittannien fremdeles lidt efter lidt forstærker sin Flaade i
Middelhavet er ingen Korstogsbegeistring for at befrie Europa
for det Frygtens Aag, som Ruslands stedse tiltagende Vælde
har paalagt det mere knugende end Napoleons i sin Tid, men
alene Rivaliseringens Iver om hvem der skal gjælde mest til-
sjøs og i Østerlandene, især i Tyrkiet. Den engelske Gesandt
Durham førte vel Humanitetens og navnligen det polske Folks
Sag; men hvorlidet dette endsedes i Rusland viser en i Begyn-
delsen af dette Aar i Warschau udkommen keiserlig russisk For-
ordning, som noksom ogsaa godtgjør hvor systematisk Rusland
gaaer frem for om muligt at udslette al Nationalitet i Polen og
forvandle Polakker til Russer. Den fastsætter nemlig, at blandt
Ansøgende om Embeder skal Fortrin altid gives den, som kan
Russisk, og at efter den 20de August 1837 kan Ingen befordres
til Embed uden Beviis for at han er det russiske Sprog aldeles
mægtig. Og alt siden Høsten 1833 er Underviisning i Russisk
paabuden i Skolerne. Efter dette maa ikke Efterretningen (om
den kom) om at Polakker have afbidt sig Tungen forundre os.
Men vendom os fra Betragtningen af dette Uhyggelige til Skuet
af Storbrittannien; der under Melbournes Reformministerium
stedse udvikler friere Institutioner medens dets Velstand stiger.
En saadan Harmoni og Forening af Kræfter som i dette Land
mellem Regjering og Liberale saaes endnu aldrig, og den sidste
Throntale er kun en Katalog over paatænkte heldbringende
Reformer, hvorimellem Reformen af Irlands Tiendeundertryk-
d.III,b.2,s. 361   kelse ikke er den mindst vigtige. En taknemlig Efterslægt vil
tildele Irlænderne OConnel, sit Folks genifulde og utrættelige
Talsmand, den største Ære herfor; og allerede er Tiden og
Storbrittanniens Nationer enige heri -- det de lægge for Dagen
ved de største Æresbeviisninger, Festmaaltider og nyligst ved
at subskribere til at skjænke denne vore Dages mærkeligste
Mand et Gods.
   Frankrig vedbliver fremdeles at taale en Regjering, som ikke
har opfyldt nogen af de Forventninger, det gjorde sig om den,
men som har brudt sine Løfter, ved ikke at hjælpe, forraadt
Polen og den Deel af Europa (især Italien), som vilde benyttet
sig af Julirevolutionen til sin Befrielse, tilintetgjort Frankrigs
Anseelse og Indflydelse udenlands ved en feig Politik og inden
Landet indskrænke Trykkefriheden, berøvet de eedsvorne Ret-
ter en stor Deel af de Retsgarantier, de indrømmede Folket,
og i den Grad fornærmet den personlige Frihed, at Folk ikke
engang maa offentlig udraabe, som Skik var, et Skrivt tilfals,
og heller ikke forene sig i Selskaber af hvilkensomhelst Tendenz
uden Kontrol av Politiet. Ingen Forandring til det Bedre er
fulgt af Ministerforandringerne, hvoraf en nylig satte Stats-
økonomen Thiers i Spidsen, efterat det forrige Ministerium var
opløst paa Grund af Dissenzen om Finanzministeren Humanns
Forslag at nedsætte Statsgjeldsrenterne.

   Men gaaer det saa med det grønne Træ, hvorledes da med
det tørre? Og Europa har imellem sine Stater mange tørre
raadne Træer. Ja de ere hule indeni allesammen undtagen
Helvetien, der har republikansk Marg og deri større Styrke end
i sine Bjerge. Vi mene indre Styrke, Styrke, der kan overleve
en fulnende Tid indtil den bedre, der skal gjøre selv Rusland
og Østerrig republikanske, eller, for ikke at tage Munden for
fuld, naar Norge, Sverige, Belgien, Nederlandene, Spanien og
Portugal, England, Skotland og Irland o. fl. ere Republiker og
Rusland og Østerrig konstitutionelle Monarkier d. e. ligesom
Elefanten og Næshornet gjenvandrende Levninger af en for-
gangen Epoke af Jordens Liv. Dette vil skee, naar Republikens
Idee udgaaer af den almindelige Overbeviisning. Den vil da
udbredes som Kristendommen ved sin egen Kraft, og ikke lige-
som Muhamedanismen -- saaledes som Frankrig forsøgte under
d.III,b.2,s. 362   sin store Revolution, idet dets begeistrede Skarer prædikede
med Sværdet (ligesom Araberne i sin Tid, at der er kun een
Gud og Mahomed er hans Profet) at der er kun een Statsform,
som lyksaliggjør og den er Republiken.
   Det er vel ikke dette, som den franske Marschal Clauzel
indbanker Beduinerne i Algiers Indland under deres Høvding
Abdel Kader; imidlertid ere disse Seire Vindinger for Civili-
sationen, der er, eller burde være, Europas almindelige og
Frankrigs særegne Sag. I Spanien, hvor den store Financier
Mendizaval i Spidsen for Ministeriet har gjort Underværker,
gaaer man fremad i Forbedringer, mens Borgerkrigen i de nord-
lige Provindser holder sig ved det samme Punkt. Dronningens
General Cordova synes uduelig og har stødt den engelske fri-
villige Hjælpekorps for Hovedet. En portugisisk Reservehær
staaer i det nordlige Spanien mens den franske Fremmedlegion
(bestaaende af udvandrede Fremmede, meest Polakker og
Tydskere) ikke skaaner sig for Dronningens Sag. Af de Tab,
hun har lidt, turde dog nok hendes Kammerherre Munnos's
Dødsfald gaae hende ligesaa nær tilhjerte som noget andet. I
Portugal, som er gaaet betydelig fremad under den fri Forfat-
ning og navnlig under Silva Carvalhos Finantsbestyrelse, er
nylig skeet et Ministerbytte, hvorpaa intet vandtes. Den unge
Dronning, som nys er paany bleven givt med Prinds Ferdinand
av Sachsen-Coburg, synes at være vel saa letsindig og mere
fordringsfuld end det anstaaer hendes Alder. I Italien despoti-
sere Smaafyrsterne og Østerrigerne fremdeles. Østerrig bruger
den assyriske Politik at fylde sine tydske Fængsler med itali-
enske politiske Fanger, og sine italienske med tydske. I de
mæhriske Fæstninger og Tugthuse udsukke saaledes Medlem-
merne af "det unge Italien", et Selskab, der havde til Hensigt
-- ligesom "det unge Tydskland" i Tydskland -- at forene de
adsplittede italienske Stater, gjøre det fælleds Fædreland ud-
vortes uafhængigt og indvortes frit.

   Grækenland taaler det paatvungne bayerske Herredom som
Hesten, der skal dresseres, sin Rytter. Det har endnu ikke lyk-
kets at kaste det af. Den unge Kong Ottos Fader, Kong Ludvig
af Bayern, der siges at være bedre Poet end Konge (og det siger
om ham ikke meget) reiser for Tiden omkring i Grækenland,
d.III,b.2,s. 363   ventelig for af de prægtige Oldtidslevninger og af det hellige
Bjerg Athos's skumle Klostre at hente Mønstre for de Pragt-
bygninger, han hjemme, til Byrde for sit Folk og -- hvad alle
de Klostre angaaer, han anlægger og befolker med østerrigske
Munke -- til Vanære for sin Tidsalder, med sværmerisk Nid-
kjærhed opbygger. Tyrkiet er saagodtsom kun et russisk Lyd-
rige. Denne Indflydelse holder Paschaen af Ægypten i Ave, saa
han ikke udvider sin Magt videre end over Syrien, som han har
erobret ved sin Søn Ibrahim. Serbien og Bosnien holdes rolige
ved den regjerende Skatfyrste Milosches Popularitet. De af
denne paatænkte friere Institutioner tillod Østerrig og Rusland
ikke, som Menneskeheden alt skylder saameget, at komme
istand. Han maatte være glad at han bragte sit Hoved tilbage,
da han i den Anledning kaldtes til Konstantinopel.
   Tydskland er det gamle: Og det vil sige: ikke som det var
for nogle Aar siden, da Alt gjenlød af "det fri Germanien," da
dets Kraft kulminerede i et Vielgeschrey und Keingethan; men
det virkelig gamle med sin gode Keiser, sin gamle hemmelige
Ret under Navn af Forbundssamlingen i Frankfurt, sine Salg
af Fyrstendømmer med Skoge, Qvæg og Indbyggere o. s. v. Ja
naar vi høre, at Kongen af Bayern lader Folk gjøre Afbigt for
sit Billede, at Klostre opbygges og Munkeordner komme i Flor
igjen, medens Spanierne frisktvæk afskaffe dem, saa maa det
vel være et meget gammeldags Tydskland, som staaer os for
Øine. I det hørte man stundom, at Fyrster dræbte sine Koner
eller Børn, og heller ikke heri adskiller det nærværende Tydsk-
land sig fra hiint, idet nemlig en Fyrst Schwarzenberg siges
uden videre paa Theatret i Neapel at have skudt sin Kone,
som han traf i Samtale med en Engelskmand. Men for saadanne
Forbrydere aabnes ikke de tydske Tugthuse og Strafanstalter,
men desto beredvilligere for Medlemmerne af "det unge Tydsk-
land", som oftest Lærde og liberale Forfattere1. Den nye Keiser
d.III,b.2,s. 364   Ferdinand af Østerrige -- om hvis Lande det ellers er ligesaa-
lidt at sige som om de preussiske eller om de gode under-
jordiske Træmænd Potuanernes -- har endelig tilstaaet Unga-
rerne Brugen af deres eget Sprog i deres offentlige Forhand-
linger, hvilket har opvakt en almindelig Glæde hos dette livlige
Folk, der fryder sig mere end mange andre ved sin Nationalitet.
Det er ellers en Besynderlighed, som vi Normænd bør lægge
Merke til, at de nationalstolteste Folk ofte ere de allernøisomste
i sine Krav og besidde mindst at nære Nationalstolthedens
Frydruus med. Hundene ere ikke gladere i de Krummer, der
falde fra deres Herres Bord end Nationer ofte ere i smaae Ind-
rømmelser, som de forlængst kun burde have spurgt sine egne
Ønsker om. Thi Nationer ønske aldrig noget ubilligt, og som
oftest heller ikke mere end deres egen Magt kan give dem, naar
de ville det alvorligt. Fristaten Krakau er bleven besat af
Russer og Østerrig forat faa forjaget eller faa fat paa de polske
Flygtninge, som der havde Tilflugt. Dersom man oprøres ved
Jagtgrusomheden at skrue Vildtet ud, der er gaaet i Bjerg,
hvorledes maa da den almene Følelse være stemt ved hint
Foretagende? Alligevel fortjene Krakauerne selv ingen Med-
lidenhed, dersom det er sandt, at de have givet de Fremmede
en Fest.
   Sverig staaer paa det samme Ulykkens Trin, hvorpaa Regje-
ringens ubøjelige Uvilje mod enhver Forfatningsreform holder
det. Og at Norge nok ikke maa befinde sig paa nogen politisk
Himmelstige, maa man slutte af at "den Constitutionelle" saa
flittigt kniber Storthingsmændene bag, (og det saa at Christen-
sen skriger) uden at de derfor vise synderlig Lyst til at gjøre
Skridt fremad. Nu eller aldrig venter man imidlertid alle eller
de fleste af de mange unionelle Klagepunkter afhjulpne. Dette
er al den Reform, man med stor Beskedenhed venter. Om at
faae Kriminalloven istand, har man alt opgivet Haabet, saa-
fremt enkelt Medlem ikke skulde vise Foretagelsesaand nok til
med Thingets Bifald at fremsætte den til Antagelse og under-
give den Thingets Censur -- hvilket maa gaa an, da den af
Forfatterne er overantvordet Almeenheden og er bleven cen-
surert baade her og udenlands. -- Vi bede om Forladelse fordi
vi nær havde glemt Danmark. De raadgivende Stænderforsam-
d.III,b.2,s. 365   linger ere nys opløste, og de bidrog heller ikke til at give dette
Land saamegen Interesse, at de fortjente de vidtløftige Efter-
retninger om deres Forhandlinger, hvormed flere af vore Ti-
dender nøiagtigen opvartede, medens i Danmark Helsingøers-
avisen er den eneste, som lover at meddele det danske Publi-
kum Efterretninger fra vort Storthing.
   Uden for Europa havde det spændte Forhold mellem de nord-
amerikanske Fristater
og Frankrig, angaaende Vanskelighederne
ved Betalingen af dette Riges Gjeld til Fristaterne, og hvorfor
det irettesattes i et truende Sprog af den amerikanske Præsi-
dent Jackson, størst Krav paa Opmærksomheden indtil nu en-
gelsk Mægling vedtoges af Partene. At Mexiko er i Krig med
det anhængige Land Texas og selv hjemsøgt af alskens Opstande
mod Diktatoren St. Ana, og at Kafferne i det sydlige Afrika
endelig have sluttet Fred med Englænderne i Kapstaden, har
mindre Interesse for os, end om vi endelig skulle faae Halv-
skillinger eller ikke.

1  tilbakeDenne "Justitsens strænge Fremfærd mod Demagogerne i Bayern" paa-
staaer vor "Constitutionelle", No. 43, "fuldkommen retfærdiggjort" ved Do-
kumenter, der ere bekjendtgjort i Pressen mod en Borgermester Behr --
hvilket er saa overmaade smukt sagt som det kan være af den Constitutio-
nelle. Det er ikke blot i Tydskland, i Principernes Land, at det erkjendes
som godt Retsprincip at skjære alle over een Kam.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE