|
VILDFARELSER OG OVERTRO, SOM KOMMER
AF FALSKE SLUTNINGER FRA SAMMENTRÆFFENDE
OMSTÆNDIGHEDER.
(Indsendt.)
Statsborgeren 14. febr. 1836.
Hos de fleste Mennesker er der en Tilbøjelighed, der gaaer
saa vidt at faa ville vedkjende sig den, til at antage at en nær-
mere eller fjernere Forbindelse maa være mellem Ting eller
|
| d.III,b.2,s.338 |
Omstændigheder, som ihvor ulige de end ere af Naturen, dog
have slumpet til at hende paa samme Tid eller tilfældigviis ere
komne til at staa ved Siden af hinanden. Af denne Tilbøjelig-
hed udspringe en stor Mængde saavel af Folkets Vildfarelser,
som ogsaa af den Enkeltes galne Slutninger, af alle Arter og om
alle Gjenstande, ligefra Videnskabens høje Granskninger til det
daglige Livs Begivenheder. Al Videnskab er i Tidens Løb ble-
ven belemret med en stor Mængde falske Slutninger, som op-
rinde af denne Vane at tro, at af de Ting, som slumpede til at
være paa samme Tid og Sted, var det ene Aarsag eller Virk-
ning til det andet. Det er blandt de nyere Granskeres større
Arbeider, at rydde væk de Vildfarelser i Videnskab, som ere
udrundne fra denne Kilde; thi det er den nyere Filosofies høie
Udmærkelse, at den prøver alle Ting og antager Intet forud for
vist; og det er mere denne Sats's Iagtagelser, end nogen anden
Ting, som vi have at takke for Videnskabernes store Forbedring
i vore Dage.
Enhver Læser vil mindes, at han har læst en Mængde Exemp-
ler paa Formørkelser, Kometer eller Halestjerner, Jordskjælv
og andre Særsyn, som have indtruffet paa de, som Historien
kalder store Mænds Fødsels- eller Dødsdage -- hvilke Mænd,
som oftest have udøst Menneskeblod,"som Vand spildt paa Mar-
ken, som ikke kan sankes op igjen". I nogle af disse Historier
vedgaar man udtrykkelig den Tro, at Solen blev formørket eller
Jorden rystet fordi "Helten" fødtes eller døde; og om man end
just ikke i nyere Tider siger dette, antydes dog den alvorsamme
og omhyggelige Opregning af disse Omstændigheder, at man me-
ner, at der er en eller anden Sammenhæng mellem dem og Man-
dens Levnetsløb. Enten nu Forældrene fremsætte dem saaledes
eller ikke, slaar det ikke Feil, at jo Mangfoldige, som læse eller
høre at Særsynene have indtruffet saaledes, ansee dem som Be-
viser paa Naturens Omhu for den Begivenhed, som hendte paa
samme Tid.
En lignende Indbildning er Aarsag i at, naar noget sligt viser
sig, medens en Ting staar paa Spil, eller noget vigtigt staar
paa, da bemærkes det, somom det var forbundet med, eller et
Varsel for, Begivenheden. Historien nedværdiger sig endog til
at nævne at man saa en Fugl før et Slag. Vi have alle læst at
|
| d.III,b.2,s.339 |
naar de romerske Hære saa en Ørn, var det et Varsel for Seir.
Og vi trænge ikke til at gaa tilbage til gamle Dage. Tag følgende
Træk af en Bog, som er udkommen for nogle Uger siden. Det
er en "Beretning af Baron de los Vallos om Don Carlos's1 Sej-
ersløb", hvis indtrædelse i Spanien efter hans Bort-Rømning fra
England, betegnes saaledes: "I det Øjeblik da vi satte Fod paa
spansk Omraade, fløg en Ørn ud fra en af Klipperne deromkring,
hævede sin Flugt imod Navarra. Dette er et godt Varsel, sagde
jeg til Kongen2 og pegede paa dette Sejersbillede som syntes
ligesom at være bleven sat paa Vagt for at lykønske Kongen af
Spanien med at han vendte hjem til sine Besiddelser." Nu ville
flere Folk end i fordums Dage
[le] af denne Barnagtighed; men
at en velopdragen Mand i et alvorligt historiskt Dokument uden
Spøg omtaler sligt, er et morsomt Beviis paa at den Aarsag til
Vildfarelser, som vil holde paa at opklare, endnu er til. Dum-
heden bliver ikke mindre ved at man fortæller at Ørne ikke ere
sjældne i Pyrenæfjeldene; og enten nu Tingen havde nogen
virkelig Vægt i Don Carlos og Baronens Tanker eller ikke, maa
dog den sidste have regnet paa at der vilde være Gemytter, paa
hvilke den vilde virke. Disse Historier grændse stærkt til Over-
tro og det gjør en Mængde af de Vildfarelser, som komme fra
denne Kilde. Det følgende er et mere hjemligt Exempel paa det
Sæt, hvorpaa man tænker ifølge hiin Grundsætning.
Man lagde Mærke til at Alliker eller Kajer i store Skarer
satte sig paa nysaaede Agre, og da man satte det, at man saa
dem, sammen med den nylig stedfundne Saaning, tvivlede man
ikke paa at Kornet drog dem derhen. Ynkelige vare da Kla-
gerne over deres Røveri, og uden Barmhjertighed var den Krig
som førtes imod dem; og dog gjorde de stakkels Fugle imidlertid
Sæden en stor Velgjerning ved at ødelægge de Maddiker, som
Pløiningen nylig havde vendt op i Jordskorpen. Her, i en Sag,
|
| d.III,b.2,s.340 |
hvor en meget ringe Omhu vilde have strukket til at forvisse
sig om Sandheden, lod man sig nøje med det, som man ansaa
for at være en ufeilbar Slutning, men som dog foraarsagede
Bonden en ikke ringe Møje og en meget vigtig Fugleart en stor
Ødelæggelse.
Et andet Exempel fra den nyere Tid, have vi fundet i en Avis,
som vi have gjennemseet, idet vi skrev denne Opsats. Det lyder
saaledes: "Da Duchham sidst Fredag havde Natarbeide i Knip-
lingsvæveriet i Tiverton, klagede en af Brandfolkene over at
noget havde belemret Hjulet. Aa, sagde Karlen, det er et Var-
sel for Brand. Nu, Samuel, sagde Opsynsmanden, Gasset3 gik
ud just nu, hvad er det et Varsel for? Svaret var: "Død" og
i det samme slog han sine Hænder sammen, og udaandede uden
et Støn." Dersom vi betragte Filosofien eller den fornuftige
Sammenhæng i denne sørgelige Historie, mærke vi at i det
samme han fik hiin Underretning hvorpaa han gav Svar, følede
han inden i sig at Dødsdommen var udtalt over ham; og ved en
pludselig Tanke forbandt han de to Omstændigheder med hin-
anden? maaskee ikke fordi han troede at Gaslysenes Slukning
var Aarsagen til hans Død, men at Gaslysene havde sluknet for
at tjene til et Varsel for Døden. Men vi bemærke denne Hi-
storie ikke saa meget for at udbrede os over det Indtryk, som
det gjorde paa denne Stakkers Mand, som fordi det efter vor
Formening oplyser den Indflydelse, som Udbredelsen af Kund-
skab har til at forebygge at mere øges til den Hurv, som der
allerede er af Almuevildfarelser. Vi ere forsikkrede paa, at for
femti eller hundrede Aar siden vilde en Begivenhed, som denne
været nok til at gjøre Slukningen af Gaslysene i en Bygning til
et sikkert Mærke paa en af dens Beboeres Død, netop paa
samme Maade, som man nu paa mange Steder i Landet anseer
det for et sikkert Mærke derpaa at et Talglys slukner af sig
selv. Men i vore Dage vilde ikke femti slige Historier forslaa
til at have en slig Virkning paa Folkets Hu. De undres over
Sagen som en mærkelig Begivenhed, et sjeldent Sammentræf,
|
| d.III,b.2,s.341 |
men drømme ikke om at sætte Mandens Liv i Forbindelse med
et Gaslyses Lue.
Vi have taget disse Bemærkninger af et engelsk Almueskrift,
som fremsætter altfor uomtvistelige Sandheder i et altfor fatte-
ligt og folkeligt Sprog til at dets Indhold ikke skulde gjælde
overalt, og gavne allesteds. Istedet for nogle flere Exempler fra
den engelske Almues Indbildninger, som Forfatteren siden til-
føier, ville vi anføre et Par fra vort eget Land, et Arbeide, som er
vanskeligt formedelst Massen og Mængden af den Overtro, som
endnu findes her og af hvilken man skal gjøre et Udvalg. Som
et Beviis paa at der hvor der er større Oplysning lægger man
ikke Mærke til slige sammentræffende Omstændigheder eller
indbilder sig at de varsle nogen Begivenhed, erindrer jeg af en
gammel Kjærring udenfor de simplere Klasser i Kristiania at
have hørt, at to Ulve viste sig i en af Byens Udgader ved et af
sidste Krigsaar, hvoraf hun da som Tegn naturligviis drog den
Slutning at deres Komme var et Varsel for Krigen. De for-
nuftige Indvaanere i Byen tænkte naturligviis ikke det samme,
og af Overtroiske og Uoplyste vare der saa faa at den hele Hi-
storie nu kan antages at være forglemt; og dersom et Par hung-
rige Varger igjen vilde gjæste os, vilde vel flere før hilse dem
med Kugler end med Frygt, for at de skulde være Ulykkes
Profeter.
Mere almindeligt var det vel at ansee Kometen i 1811 for et
Varsel paa det følgende Uaar og Fædrelandets ulykkelige Stil-
ling før Adskillelsen fra Danmark. Og dog kunde Intet tænkes
urimeligere. Krig havde vi havt i 4 Aar før Kometen kom, og
den vedblev ikke saa længe efter. Det øvrige Europa havde
derimod i næsten 20 Aar havt en blodig og ødelæggende Krig,
som ophørte tre Aar efter, saaat den for det var snarere en
Fredsengel end en Krigsherold. Uaaret, der tungt hvilede paa
den norske Bonde, fordi Krigen afskar Tilførsel, føltes ikke i
mange Lande, som desuagtet Kometen vilde have skræmt, der-
som Beboerne havde været overtroiske. Om Oplysningen siden
er stegen saa meget at man nu vil le ad denne Skræk, er et
Spørgsmaal, som det var at ønske man kunde besvare med Ja.
1 tilbakeDer menes den Prins, som nu fører Krig i Spanien for at tvinge Folket
til at gjøre ham til Konge og med det samme underkaste sig igjen den uind-
skrænkede Kongemagt, der i mange Aarhundreder har været mere misbrugt
til at dræbe, pine eller udarme dette Lands Indbyggere, end i noget andet
kristeligt Land.
2 tilbakeSaaledes kalder han sig selv og saaledes kaldes han af de Stakkers
Bønder, som neppe ville faa anden Løn for sin Troskab mod ham end at
tjene slige Fjeldørne til Føde.
3 tilbakeDenne brændbare Luft, der giver en Lysning, som har flere Fortrin for
Talglys eller Tranlamper, bruges overalt i England paa de store Værksteder
og til Gaders Oplysning. I Kristiania var den anvendt paa det nylig af-
brændte Theater. |
| BLA BAKOVER |