HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 2. BIND: 1833 - 1836

d.III,b.2,s.308  
ALMUESKOLEVÆSENET BETRÆFFENDE

(Indsendt.)

Statsborgeren 17. jan. 1836.

   Med vore Almueskolelærere er det slet bevænt. En Grund
dertil er, at det er det med deres Kaar. Og hvad kan man vel
forlange for en Aarsløn af ligenedtil 8 (otte Daler), som Til-
fældet er paa flere Steder? Derfor er det kun, som sagt har
været i dette Blad, at Almueskolelærerne ere Karle, der søge
at undgaae Musketten ved at gribe Riset. Vore Bønder burde
indsee, at den politiske Betydenhed, som de ville gjøre gjæl-
dende, kan alene faae fast Grund i den Oplysning, som de be-
sidde, og derfor ogsaa sørge meer end de gjøre forat Elementær-
underviisningen, der har deres talrige Stand til Gjenstand, bliver
fuldkomnere og dem mere til Nytte end den er. Ingen Karrig-
hed maa da finde Sted, men Skolelærernes Løn forøges indtil
den Grad, man kan vente flinkere Folk for, eftersom Løn og
Dygtighed maa staae i Forhold til hinanden ved saa afhængige
og kontraktsmæssige Poster som Skolelærernes ere. Men til et
saadant Meed maa ogsaa Staten række Haand, og sørge for at
der findes dueligere Subjekter til Kommunernes Tjeneste. "En
slet Skolelærer -- siger en Franskmand, Statsraad Cousin, der
har lagt sig meget efter at kjende og fremme det offentlige Un-
derviisningsvæsen -- er ligesom en slet Præst, en slet Embeds-
mand, en Svøbe for en Kommune. Vi ere sandelig satte i den
Nødvendighed, meget ofte at maatte betjene os af middelmaa-
dige Lærere, men vi maae stræbe efter at danne bedre, og dertil
ere Skolelærerseminarier uundgaaelig nødvendige."
   Man har foreslaaet hos os Agerdyrknings-Seminariers Opret-
telse i Amterne. Meget vel! Men vi troe, at Skolelærersemi-
narier kunne forenes dermed paa samme Sted, uden at Eleverne
derfor deeltog i begge. Begge Læreindretninger vilde dog være
hinanden til gjensidig Nytte. Indtil saadant kommer istand er
det besynderligt og lidet vidnende om den kraftige Aand for
Oplysningsværket, som bør findes hos Præsterne, at Ingen af
disse privat har givet sig af med at undervise endeel Subjekter
til Skolelærere, medens Flere dog have været begjærlige efter
at faae Elever, der skulde gaae den lærde Vei. Offentlig er
d.III,b.2,s.309   idetmindste ingen Præst bleven bekjendt forat have forsøgt paa
noget Saadant, medens det dog vilde være baade fordeelagtigt
for en Præst paa Landet og let for ham, at udfinde mellem
Ungdommen Subjekter, som ere skikkede til Skolelærere og
istand til at bekoste sig Underviisningen. Men her støde vi
atter paa det fatale, at Lønnen almindeligviis er saa liden, at
de ikke troe deri at kunne hente tilbørlige Renter for den Tid
og de Penge, de maatte anvende paa sin Underviisning. Forøg
den, da vil det blive en Spekulation for unge Folk af Anlæg og
i Besiddelse af saavidt Penge, at anvende disse til at uddanne
sig til Skolelærere, for saa i Tiden at faae sit Anvendte for-
rentet.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE