HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 2. BIND: 1833 - 1836


[OM NORGES OPKOMST1]

(Indsendt.)

Statsborgeren 10. jan. 1836.

   Der er mange Syn for Sagen, at Fædrelandet kommer sig.
Vi have den stegne Opdyrkning, Folkemængde og Handel, Ban-
kens og Koursens Stilling og endelig de offentlige Finansers
glimrende Forfatning for Øie. Mennesker af særdeles let Tem-
perament fæste i Særdeleshed Opmærksomheden paa dette
Sidste, og tilskrive glat hen Finantstyrelsen den største Deel i
Landets forbedrede Stilling. Men for denne elskværdige En-
thusiasme maa man have mere Godhed end Agtelse. I Stats-
kassens Flor har vel Bestyrelsens Duelighed sin Deel; men en
Følge er den af Omstændigheder, der deels geraade alene Fol-
ket til Fortjeneste, deels ere uden for baade dettes og Regje-
d.III,b.2,s.304   ringens Indflydelse. Til de første regne vi den tiltagende og
forbedrede Opodling, der er al Nationalformues Grundvold og
staaer i Vexelvirkning til den stigende Befolkning, hvem en
større Livlighed i Industrien er at tilskrive, og til de sidste hel-
dige Aaringer for Fiskeri og Agerbrug samt forbedrede Han-
delskonjunkturer i Udlandet. Til videre at forøge Finantbesty-
relsens Fortjeneste duer ikke Exemplet af rigere Lande med et
langt slettere Statsregnskab, end det som nu snart skal glæde
dette Folk; thi ikke i alle hine har en Nationalrepræsentation
saa godt Indseende med Finantserne, og heller ikke har noget
Folk nydt en saadan Rolighed som vort til at ordne sine Penge-
sager. Efter 20-aarig Fred, efter saa lange aarsæle Tider, uden
videre extraordinair Udgivt end hiin forhadte og ubillige Deel-
tagelse i den danske Statsgjeld, som burde snarere have været
betalt med Staal, skulde det være en Skjændsel, om de offent-
lige Finantser stode anderledes end de staae.
   Men hvorlænge ville de holde sig paa dette Punkt, hvorfra
de snart skulle vende Blanksiden ud mod Nationens Repræsen-
tanter? Alene Fordringerne til Flaaden maa hindre at Øinene
forblændes. Og alligevel bør dog den gode Tid benyttes, og
Nationen forene sine Kræfter med den samvittighedsfulde Fi-
nantsbestyrelse, sættende denne istand til at forevige sig ved
anden Bedrivt end ved den simple Operation at betale sin
Gjeld af fulde Kasser eller billigere Laan -- noget der ikke er
mere forunderligt ved, end ved at angre og udbøde sine Synder.
Flere, og grundede, Krav, end de til Flaaden, ville fremkomme
og bidrage hvert sit til en Ebbe i denne Statskassens Spring-
flod, men vel intet af den Betydenhed som Flaadens, hvis for-
rige mindre Behov langtfra er bekjendt for at være bleven be-
streden med al ønskelig Oekonomie. Storthinget vil naturligviis,
forat indlade sig paa videre Udgivter dertil, først undersøge
hvorvidt det kan vente Opofrelserne vel anvendte uden at
frygte forat see sin Varsomhed udtydet som en Banghed for
maaskee en Tidlang at see en mindre glimrende Plusrække paa
Papiret.

   Det var visselig heller ikke afveien, om det, naar saa betyde-
lige extraordinaire Bevillinger forestaae, kom Statskassen (eller
Folkets), der hovedsagelig bestaaer ved Tolden, tilhjælp ved
d.III,b.2,s.305   skjærpede Straffe for Smuglerie. Thi er der noget, som maae
forundre os ved Statskassens nærværende Status, da er det
isandhed det, at den kan blomstre omkaps med Smugleriet.
Hvorfor ikke straffe dette som andet Tyverie? eller som Under-
slæb af offentlige Kasser? Thi ligesom dette bestjæler det
baade Private og det Offentlige. Den rette Tid til en saadan
Skjærpelse er netop nu, da Kravene paa dette stige, da en jevn
sund Tilstand, en simpel Balance ikke er nok, men alle dets
Aarer og Bikilder maae være fulde forat tilfredsstille Udtøm-
melserne.
1  tilbake[Visstnok en innsendt artikkel, omskrevet av Wergeland.]
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE