HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 2. BIND: 1833 - 1836

d.III,b.2,s.292  
[OM "SØNDAGENS INTELLIGENSSEDLER"]
Morgenbladet 11. des. 1835.

   Uden at ville yttre sine Tanker om al den Bombast og Mark-
skrigerie, hvormed Udgivelsen af de saakaldte "Søndagens In-
telligentssedler"
forkyndes i No. 285; uden just herved at ville
tilkjendegive sin Forundring over Opfostringshusets Bestyrelse,
eller hvilkensomhelst anden rette Vedkommende, der maatte
have givet sit Minde til Indblandelsen af hiint fremmede Ele-
ment i Christiania Intelligentssedler, hvorved Opfostringshuset
eller Bladets Redaction, (der for ikke meget lang Tid siden,
istedetfor som i ældre Tider at lade Bladet udgaae kun tvende
Gange om Ugen, fandt det hensigtsmæssigere at udgive et No.
hver Søgnedag) som det synes, foruden anden Uleilighed af-
skjære sig selv Veien til i Fremtiden, om gavnligt maatte be-
findes, at benytte Søndagen til Udgivelse af et Tillægsblad til
Opfostringshusets egen Avis; uden videre at indlade sig herpaa,
eller paa meget Andet, hvortil Annoncen saavelsom Planen vel
kunde give riig Anledning, skal Indsenderen alene indskrænke
sig til for sit Vedkommende, som Abonnent af et Exemplar af
Intelligentssedlerne, og tillige som negotiorum gestor for alle
sine Medabonnenter, i kraftigste Maade at protestere imod at
"ansees fremdeles som Prænumeranter paa dette Tillægsblad,
hvis de ikke inden 3 Uger fra dets Begyndelse opsige det".
Hvor absurd, for ei at sige mere, at troe det muligt at tillægge
den ubudne Omsendelse af sine Søndags-Producter en saadan
juridisk Virkning, eller paa slig Maade at tilliste sit Blad Abon-
nenter? Heller ikke indsees, hvorledes Redactionen selv kan
ansee Nogen for Prænumerant, førend han prænumerando vir-
kelig har betalt sit Exemplar. Prænumerant er jo kun den,
som forud betaler, ikke den, som blot, udtrykkelig eller stil-
tiende, lover at betale; hvori netop Forskjellen imellem Præ-
numeranten og den simple Subskribent ligger. Hvad vilde des-
uden al borgerlig Frihed i Handel og Vandel blive til, naar et
Individs blotte Erklæring i en Avis om at ville, ved en eller
anden fra hans Medborgeres Side efterladt Handling, forbinde
hans Medborgere til at fylde hans tomme Kasse, skulde være
nok til at paalægge disse en saadan Tvang?
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE