|
NB.
Statsborgeren 6. des. 1835.
I et dansk Værk (Hjorts "den belgiske Revolution") finde vi
følgende anmærkningsværdige Note: "Summen af Grundskatten
over hele Europa beløber sig ikke til saameget som Omkostnin-
gerne for alle dets Armeer paa Fredsfod. Derfor den store Na-
tionalgjæld overalt. Hvilke Omkostninger der foranlediges ved
Udrustningerne til en Krig, er bekjendt. Komme dertil selve
Krigens Ødelæggelser, hvad vil da Følgen blive? Gjelden kan
drives til et vist Punkt. Krigen tilintetgjør Produktion og For-
tjeneste, idet den reklamerer de nærende Stænders Arme ifølge
Nationalvæbningens Princip. Handel og Vandel, Kunster og
Videnskaber standses, Civilisationen forsvinder og Europa trues
med at synke tilbage i Barbariet: en Skjebne som Krigsuhyret
allerede har bragt over de civiliserede Stater i tvende Verdens-
dele. En Følge deraf vil være, at Europas Overlegenhed for-
svinder; det vil tabe sine Kolonier, og tilsidst maaskee selv
blive en afhængig Provinds af en mægtigere Verdensdeel.
Amerika med sine uhyre Ressourcer vil hæve sig paa det gamle
Europas Bekostning, Verdenshistorien erholde et andet Centrum,
og Jordklodens Forhold forvandles."
Ogsaa hos os er Armee-Uhyrets Slugenhed bekjendt og -- vi
ville ønske -- dybt følt. Dets Fordringer tiltage uden at man
vil indsee de mange Beviser for Armeens Utilstrækkelighed
|
| d.III,b.2,s.291 |
som Forsvarsmiddel efter dens nærværende Indretning, hvor-
efter den lille, vi have, er kostbarere end den mangedobbelte
skulde være efter en fornuftigere Organisation -- f. Ex. den
schweitzerske, som vi forhen have berørt. Ligesaalidt synes det
at falde dens mægtige Talsmænd ind, at Søforsvaret har større
Krav paa at Folket yder det sine Kræfter; eller at det er det
umuligt at tilfredsstille dette nogenlunde uden efter den Maale-
stok, som affattes af et Indskrænknings- eller Sparsomheds-
system, ider især maa gaae ud over Armeen, og mest kan an-
vendes i dens Detailler. --
|
| BLA BAKOVER |