|
[OM SPROGET PA TEATRET]
(Indsendt.)
Morgenbladet 28. nov. 1835.
Den, som sendte Theaterdirectionen "Astren", har vel ikke
fremkaldt de Oplysninger, han nærmest tilsigtede -- saafremt
hans Hovedøiemed ikke skulde have været, hos Publicum at
vække nyttige Erindringer og Tanker -- men han har i Igaars-
Morgenbladet fremkaldt en Opsats, som især i to Henseender
er af stort Værdi for det Parti, hvortil han hører, og saaledes
for Nationen, da det er dens Sag han forfegter. Der kan ingen
Tvivl være om at her menes den under 19de d. indsendte Ar-
tikel, da den er saa særdeles egen i sit Slags, og er ganske egnet
til at vække den almene Opmærksomhed -- det den ogsaa, saa-
vidt Inds. bekjendt, har gjort. I to Henseender, er ovenfor sagt,
at den især skulde være af Værdi; og disse ere: 1) overtyder
den om, at det saakaldte norske Parti aldeles ikke har over-
drevet Skildringen af det Slette og Farlige ved den Aand, det
modkjæmper, og saaledes ingenlunde, som oftere paastaaet,
skabt sig selv Skrækkebilleder og Skygger at stride imod. Og
2) giver den Publicum Beviset ihænde paa, at der gives Folk
imellem det, som vitterligen betragte det offentlige danske
Theater i Norge som en Indretning, der er skikket til, og med
Plan maa benyttes imod vor Nationalitet og navnligen vort
Sprog. Saavidt er det kommet, at dette Parti ikke troer, længer
at behøve at lægge Dølgsmaal paa en Mening, som dets ivrigste
Modstandere endnu ikke vovede at beskylde det for, for ikke at
synes at ville bibringe et Folk Uroligheder, der ikke vilde troe
noget af sine Hjerter besmittede, hvormeget end Anskuelserne
|
| d.III,b.2,s.278 |
kunde være afvigende, og som alene belastede Dæmringen med
den Mistanke, at han var den Eneste, som oprigtigen skammede
sig ved Fædrelandets Sprog og ønskede at det maatte vorde
fortrængt af det danske, saakaldte "Gratiernes Sprog."
Men nu have vi faaet uforbeholdent at vide: "at den større
Fleerhed af oplyste og smagfulde Landsmænd finder noget
Haardt, Raat, Kantet og det finere1 Øre Stødende ved de fleste
af vore Dialecter -- at Øret tilbagestødes og den æsthetiske
Sands saares ved de raae og uharmoniske Toner, som træffe
det i det daglige Liv -- at man paa Theatret maa vente at faae
sit Øre smigret (!) og da ved danskt Sprog -- at dette dannede
og forædlede Sprog, som høres paa Bræderne, er et vigtigt Mid-
del til vor Afslibning og deraf følgende Sprogforædling -- at
den danske dannede, bløde og velklingende Mundart, "Gra-
tiernes Sprog" i Skuespillernes Mund, paa engang kan være
vort Øre en Vederqvægelse (!) og vor opvoxende Ungdoms
Tunge et Mønster" (!!!).
Efter disse Tilstaaelser kan Ingen, der forbauses og oprøres
derover, være i Uvished om, at den nationale Fare er eller var
stor. Men fra denne Tid af vil ogsaa Nationalpartiet ikke alene
voxe, men dets Seier vorde lettere, da Corruptionen nu er brudt
frem i Dagen, klar for Alles Øine. Den undergravede Bund, som
sees, er ikke længere saa farlig. Derfor sagde vi, at den natio-
nale Fare ikke er saa stor som den var før det faldt Forræder-
sindet ind ved hiin uforbeholdne Blottelse at forraade sig selv.
Og derfor mene vi, at hiint Stykke er et kosteligt, et uvurdeer-
ligt Stykke2, en Documentation, et Vaaben i Deres Hænder,
som troe med Engelstoft: "Med Sproget falder Nationen, naar
den, foragtende sig selv, afklæder sig den Characteer og den
Originalitet, som beroer paa Modersmaalets Vedligeholdelse og
Ære. Med Nationen falder Sproget, naar ydmygende Aag
tvinger det gamle Tungemaal at vige for et fremmed".
Dette staar at læse i det Hjelmske Maanedsskrift, 12te Hefte,
|
| d.III,b.2,s.279 |
i Udgiverens Forord til en Afhandling om vor Nationalmusik,
hvilket bør ønskes nu aftrykt i dette Blad, da denne udmærkede
Borger deri fuldstændigen udvikler sig om det offentlige Theater
i Christiania.
Den 26de November.
1 tilbakeDisse fiinørede, oplyste og smagfulde Landsmænd udmærke sig især
ved den Livlighed, hvormed de opfatte og applaudere de Gammelstrands
Uteerligheder, som saa ofte saare den bedre Deel af Publicum i Theatret.
Andre Flauheder falde ogsaa i deres Smag.
2 tilbakeDennegang maae vi ikke foragte Danaernes Gaver! |
| BLA BAKOVER |