|
|
| d.III,b.2,s.271 |
[NOTE TIL POLEMIKK OM BESTYREREN
AV KORNMAGASINET I EIDSVOLL]
Statsborgeren 22 nov. 1835.
Bladets nærværende Bestyrelse har efter den forrige arvet
en Tvist, som alene Kivet og Ondskab forstod at vække om
den ellers uomtvistelige, ihvorvel pligtmæssige Fortjeneste af
Magazinbestyreren i Eidsvold, ved Salg af Magazinets Behold-
ning over dets lovbestemte Maximum, at have forhvervet sin
1
|
| d.III,b.2,s.272 |
Kommune en Sum af omtrent 1000 Spd. Denne Tvist vil man
nu see endt, idet man haaber, at den angrebne Part, som nu
gives Rum til en Deel af sit Forsvar, vil holde sig overtydet,
om at alene Modpartens latterlige Paastand, at Magazinbesty-
reren pligter Kommunen Refusion for den Sum, som kunde
været opnaaet ved høiere Priser, afgiver tilstrækkelig Grund
for, at Publikum ikke maa brydes videre med Udtømmelser fra
slige Hjerner. Ligesaa maa ogsaa Modparten være herved givet
tilkjende, at nærværende Blad ikke længer staaer til Tjeneste
for hans Kandestøberier eller Bagvaskelser. Det har saalidet
tilovers for den hele Tvist, hvori saadanne Drivter have vovet
at misbruge Pressen, at det holder endog for overflødigt at
aabne sine Spalter for de Beviser, man har ihænde, forat Be-
skyldningen, omat Magazinbestyreren er partisk til Misfordeel
for Smaafolk ved sine Inddrivelser, i et og alt er falsk.
det er smukt og rigtigt at lære, at det virkelig er "Publikum", som saaledes
lønner sine udmærkede Mænd, og det Den, hvis Anskuelser Begivenheder,
han selv bidrog saameget til at fremtvinge, have viist at være Nationens
og Hovedstadens? Det er farligt og urigtigt at svække Anseelsen af
Ordet "Publikum", at tilintetgjøre det Begreb om Moralitet og Anstændig-
hed, som man har Ret til at forbinde dermed. Hvorofte skal det siges,
at "Pøbel" og "Publikum" ikke maa forvexles? at det kun er i servile
Tidenders Interesse at gjøre det? Vi spørge: hvorfra har man den Viisdom,
at de spanske Cortes, som endnu aldrig have fornedret sig, ville "kun tjene
til ganske at ødelægge den Mand, som maatte flygte, fordi han fordrede,
hvad Regjeringen nu maa indrømme, som opfordrede sig for det almene
Held og aftvang Regjeringen Indrømmelser til Fordeel for den hele Nation"
o. s. v.? Saaledes handler ingen Nationalforsamling. Men det er ved at
forsikkre, at de uædleste Lidenskaber skulle kunne raade i en Nationalfor-
samling, at Fiender af frie Forfatninger nedbryde den almene Tillid og Ær-
bødighed for dem, og udbrede Foragt derfor. Hvilke Begreber gives ikke
i denne paaankede Artikel om "Publikum" og "Nationalforsamling!" Nu
staaer da "Folket" tilbage. Derom meddeles først en gammel Bemærkning,
som ikke holder altid Stik, om det Farlige i Folkegunst. Men dernæst skil-
dres et Folk som ledet af Vægelsind, Utaknemlighed og som saa servilt, at det,
alene "fordi Regjeringen gik ham forbi, gjør sin store Mand, der opofrede sig
for det almene Held, sin Afgud og Haab, der aftvang Regjeringen indrøm-
melser til Fordeel for den hele Nation, til sin Nar". Paa intet Folk passer
denne Skildring. Saa slette kunne kun Nationer blive, om de fæstede Liid
til Tidender, der umage sig med Forsøget at bibringe dem Foragt for sig
selv. Al historisk Erfaring benegter ogsaa, at Regjeringens Tilsidesættelse
-- og mindst i et revolutionært Land -- nogensinde har virket, at Folket
mishandlede sine fortjente Mænd. Humaniteten har aldrig tilstedet dette,
og sikkrer for, at det aldrig vil skee. Den hersker i Folkene, lader sig altid
tilsyne i deres Handlinger, men Individerne staae mindre under dens vel-
gjørende Indflydelse. Dette viser den Morgenbladsredaktør, som vi have at
bestille med; thi har nogen carlistisk Tidende kunnet levere nogen mere
carlistisk Artikel end paaankede, der fremstiller et Publikum, en National-
forsamling og et Folk paa det foragteligste, og meddeler den smukke Moral,
at ingen Daarskab kan være større end at være Patriot. |
| BLA BAKOVER |