|
POLITISKE NOTABENER
Statsborgeren 8. nov. 1835.
Sverige. Dr Munck af Rosenschöld fortæller i "Nyare
Aftonbladet" for 27de Octbr. d. A., følgende Anekdot om sin
Broder Niels Elof Rosenschöld, som et Beviis, blandt flere, paa,
at denne var det bedste Hoved i hele sin Slægt: N. E. Rosen-
schöld besøgte engang en Professor A. L., en Hædersmand af
megen Lærdom, hos hvem da flere Akademikere havde ind-
fundet sig. A. L. havde fremlagt Kaartet over "Skandinavien"
(just saa!), da Norge nylig var ved Fredsslutningen (til Kiel?)
forenet med Sverige. N. E. R. var en Yngling, og forstod ikke,
at han, som blot Forpagter af en af Akademiets Avlsgaarde,
havde feilet mod den Ærbødighed, han skyldte Professoren, da
han traadte frem forat see paa det skandinaviske Kaart, og høre
paa de militære Forelæsninger, der vankede. Prof. L. blev taus,
fremkaldte Forpagteren, og spurgte, om han ikke syntes Sverige
nu endelig havde vundet den Plads blandt de europæiske Stater,
som det fortjente. De Tilstedeværende ventede ikke andet end
et forlegent Svar, da de mente, at naar en Søn af Biskop Munck
og en Søstersøn af en af Sveriges høieste Embedsmænd var
bleven Forpagter af en Bondegaard, var det ligefrem, at han
maatte være et Dumhoved. Ynglingen lod sig dog ei forbløffe;
men svarede: "Visseligen har Sverige nu vundet det Maal, for
hvilket man har arbeidet i mere end 100 Aar; thi nu har endelig
det arme Sverige faaet Tiggerposen paa Ryggen." Hvad Svar
de Høilærde gav til Anmærkningen er forøvrigt ubekjendt. Saa-
vidt Aftonbladet.
Hvad synes vore Landsmænd om slige Unions-Anekdoter?
-- -- Følgende ogsaa for Os mærkelige Artikel læstes for
nogen Tid siden i en svensk Tidende: "De europæiske Stater
have for Tiden ordnet sig i to store Forbund, som staae i den
heftigste Spænding mod hverandre. Der kan ikke være et Øie-
|
| d.III,b.2,s.258 |
bliks Tvivl om, til hvilket af begge Sverige hører og maa høre.
Vist nok have vi hørt, at en og anden Statsstyrelse, som har sin
naturlige Plads i Vesten, hælder til Østen, uagtet National-
aanden og Statsindretningerne stride derimod. Men vi ere over-
beviste om, at vor Statsstyrelse hverken kan eller vil hælde til
nogen anden Side end did, hvorhen ikke blot Folkets Sympa-
thier, men ogsaa dets bestemteste Interesser uimodstaaelig
drage den."
Vi kunne ikke afholde os fra at tænke os en Forbindelse imel-
lem dette og engelske Avisers Beretning omtrent ved samme
Tid, at "russiske Sørustninger i Østersøen skulle være saa be-
tydelige, at de synes fuldkommen tilstrækkelige til et Tog imod
Engelland, hvor Flaaden, der anslaaes til henved 30 Linieskibe
samt et forholdsmæssigt Antal Fregatter og mindre Krigsskibe,
lettelig kan landsætte 50,000 Mand. Denne Flaades Matroser og
Soldater skulle til Vinteren samtligen indqvarteres i dertil op-
førte Barakker ved St. Petersburg og Kronstadt, for, saasnart
Isen gaaer op, omtrent i Slutningen af Mai, strax at kunne gaae
ombord paa Flaaden, som da skal hele Sommeren manøvrere
i Østersøen." "Denne Flaade -- tilføier den engelske Beret-
ning -- kan ikkun være bestemt mod Storbrittanien." "Det
britiske Ministerium har gjort Forespørgsler og vel endog Ind-
sigelser hos den russiske Regjering angaaende bemeldte Krigs-
flaades idelige Forstørrelse. For Øieblikket bestaaer denne af
27 Linieskibe, inddeelte i 3 Divisioner." Ifølge en anseet engelsk
Tidendes (Morning Chronikles) Beretning skal det være bleven
"erklæret den russiske Gesandt, at, hvis man lader den hele
Flaade løbe ud paa eengang, da vil England ansee det for en
Krigserklæring." Og efter samme Blads Forsikkring, skal den
engelske Regjering have givet Ordre til at gjøre 15 Linieskibe
saa parate, at de paa første Ordre kunne løbe ud. Ogsaa tales
der om "et svømmende Batterie af Krigs-Dampskibe", og at der
oprettes en Telegraf-forbindelse imellem London og Paris, hvor-
ved der mellem disse to Hovedstæder kan haves Efterretninger
i 1 1/2 Time. Senere meldes: "Paa den engelske Regjerings Fore-
spørgsel hos det russiske Kabinet om Hensigten med dets usæd-
vanlig store Sørustninger, har dette svaret: "at da Rusland ikke
havde saa stor en Handelsmarine som England, maatte det
|
| d.III,b.2,s.259 |
skaffe sig søvante Matroser ved idelige Øvelser." Den engelske
Regjering skal derfor have besluttet, ligeledes altid at holde
en imponerende Krigsflaade i Søen.
Gaarsmorgenbladet beretter Følgende: "En af Couriers Kor-
respondenter gjør med Hensyn til Ruslands tiltagende Sømagt
opmærksom paa den store Fare, hvorfor det næsten ganske ube-
skyttede Søe-Arsenal i Sheerness er udsat ved et Angreb af
Rusland eller en anden Magt. En liden Eskadre, ledsaget af
tre eller fire Dampskibe, formenes at være tilstrækkelig til at
stikke alle nu aftaklede Krigsskibe imellem Sheerness og
Chatam, henved 70 i Tallet, blandt hvilke nogle Linieskibe,
ibrand. De første Rangskibe havde kun fem Mands Besætning
og i Sheerness selv gives aldeles ingen Fæstningsværker, men
kun et Salutbatteri."
Hvor meget eller lidt sandt, der er i disse Beretninger, kunne
vi naturligvis ikke vide. Vi have taget dem som vi have fore-
fundet dem, fordi de forekom os altid at fortjene Opmærksom-
hed og ikke at oversees med Ligegyldighed saalænge man ikke
har Vished for, at de ere usande, men, idetmindste fordi der
ikke gjerne viser sig Røg, hvor der ikke er Ild, maa formodes,
tilvisse for nogen Deel, at være grundede. Vi have meddeelt
dem, fordi de af vore Blade, der væsentlig eller for en væsent-
lig Deel have sat sig udenlandske1 politiske Efterretninger til
Formaal, med Taushed forbigik dem, medens vi tænkte paa
Ordsproget: det gjælder ogsaa dig, naar din Naboes Væg bræn-
der. Men endnu mere, fordi en heftig Tvist, som i de sidste
Dage har vist sig imellem Stockholmske Blade, og som vel mu-
ligt ikke er uden al Forbindelse med hine Beretninger, og
-- om man end i Sverige lader, som om Union eller Norge
ikke var til, i alt Fald uden som Provinds, men altid taler om
"Sverige" som Et og Alt i udvortes Forholde -- dog væsentlig
vedrører Os. -- Hamburger Korrespondent, der vistnok ikke i
|
| d.III,b.2,s.260 |
Almindelighed nyder megen Tiltro, men dog, naar det gjælder
om russiske eller østerrigske Efterretninger, ikke er at foragte,
da man paastaaer, den skal staae under disse Regjeringers Ind-
flydelse, indeholdt for nogen Tid siden Yttringer om "en Alliance
imellem det russiske og svenske Hof, saa nær, saa intim -- at
Prindsen af Vasa ei modtoges i Kalisch; men maatte, paa given
Advarsel, vende tilbage, uagtet han allerede befandt sig i Schle-
sien paa Veien did."
Svenske Minerva -- som bekjendt, den svenske Regjerings
Organ -- optog denne Beretning. Men det skulde næsten synes,
som om man siden havde fortrudt, saa tidlig at være rykket
ud med Sproget. Thi der opstod deraf en heftig Feide imellem
Argus, Aftonbladet og Dagligt Allehanda, hvorved man paa den
ene Side søgte at bestride Sandfærdigheden af denne Beretning,
og paa den anden Side at stadfæste den -- medens Minerva
iagttog en fornem Taushed, der synes oversat at betyde: "det
jeg skrev, det skrev jeg."
Vi spørge til Slutning: Skulde det vel være til denne Side,
man i Sverrig vilde have Bestyrelsen til at holde sig? Men Vi
have den Tillid til vor Konges dybe politiske Blik og Erfaring,
at han vil vide at finde hvad -- ikke blot Sveriges, men ogsaa
Norges Interesse kræver; og ikke, som bestandig fandt Sted
under Foreningen med Danmark, opoffre dette Riges Vel, eller
paa dets Bekostning virke for Sveriges alene!
Danmark. I en med 1 000 Underskrivter forsynet Petition
om almindelig Næringsfrihed, som er indsendt til den holstenske
Stænderforsamling, og angaaende hvilken man venter en haard
Kamp fra begge Sider, indeholdes blandt andet Følgende:
" -- For Laugenes Ophævelse taler alle de Statsborgeres For-
deel, der ønske at kjøbe billige og gode Varer, saavelsom deres,
der, i Bevidsthed om sine Evner og Talenter, hverken ville være
afhængige af de Laugsberettigedes Egensind og Skikaner, eller
af Tilfældets Uretfærdighed, der har negtet dem Middel eller
Leilighed til at vorde optagne som Mestere i rette Tid, eller
af den laugsmæssige Tilendebringelse af den langvarige Bane
som Lærlinge og Svende. Imod Laugenes Ophævelse turde med
Grund intet Andet gjøre sig gjældende, end de Laugsberettige-
des vistnok ikke uden Offere tilkjæmpede, mangfoldigviis kun
|
| d.III,b.2,s.261 |
indbildte Fordeel og Vanskeligheden i Overgangen fra det ar-
vede Privilegievæsen til en Almeenvellet fremmende Friheds
Tilstand. Ved en hensigtsmæssig Næringsskat formenes der at
kunne bydes de nuværende Laugsmestere en passende Skades-
løsholdelse derved, at de blive fritagne for denne Skat."
Redaktionen har ikke kunnet negte sig den Fornøielse, at
meddele disse talende Linier i en Sag, som Bladet tilforn har
taget sig af, og hvis Fremme ogsaa hos os maa ansees for et af
Fædrenelandets vigtige Anliggender, medens man høiligen maa
forundre sig over, at den, engang bragt i Bevægelse paa vore
Storthing, har saa ganske kunnet ligge under for Egennyttens,
Usselhedens og Fordommes Overmagt, at den synes saagodtsom
ganske forglemt!
Et svagt Haab nære vi, at Kjøbmandsstandens billige Misnøie
med den nye Handelslovgivning for Kristiania vil bringe en
fornuftigere Næringsfrihed paa Bane igjen; og at Storthingets
Takt vil forebygge, at man da spilder Tiden paa Enkeltheder,
istedetfor at ordne Næringsfriheden i Almindelighed, overens-
stemmende med det almindelige Vels ikke mindre end enkelte
Borgerklassers billige Fordringer! --
-- -- Faae vi end ved den forventede Formandslov -- der
i visse Dele maaskee vil afhjælpe det vægtige Krav paa en med
Statsforfatningens Væsen stemmende Kommunallovgivning --
som vi haabe, mindre Anledning til at beklage os over Mangel
paa Offentlighed i Kommunalvæsenet: saa er der dog endnu
for faae blandt vore Stadsøvrigheder, der vise Sands nok for
Forfatningens Aand til at offentliggjøre Forklaringen over Kom-
munernes oekonomiske Tilstand, til at det skulde ansees for
overflødigt for os at gjentage andetsteds veltalte, til Almeen-
aands Oplivelse sigtende Ord om saadant Anliggende.
En fra Helsingøers Magistrat (Borgermesteren er vor Mari-
boes Broder, Medlem af den sjellandske Stænderforsamling,
Etatsraad Steenfeldt) i Trykken udgiven Udsigt over bemeldte
Byes økonomiske Tilstand ved Slutningen af Aaret 1834, ind-
ledes med følgende gyldne Ord: "Denne Fremstilling ansee vi
for en Grundvold, hvorpaa fremtidigen aarlige Beretninger, disse
Gjenstande betræffende, kunne bygges. Ved at søge saa nøie
som muligt at give Oplysninger angaaende de forskjellige Be-
|
| d.III,b.2,s.262 |
styrelsesgrene, bliver Øvrigheden selv nøiere bekjendt med de
enkelte Dele, og med de Poster, hvor det maaskee kan behøves
at trænge noget dybere ind. Mangler, hvor de finde Sted, op-
dages derved lettere, og Opfordringerne til at afhjælpe disse
blive desstørre. En høiere Interesse for Kommunernes Anlig-
gender er i den senere Tid vakt. Vi ere overbeviste om, at en
nøiere Kundskab om Tilstanden vil efterhaanden endmere forøge
denne Interesse; og Magistraten skal ei undlade, ved at søge
at give Enhver Adgang til at erholde saadan Kundskab, at bi-
drage til efter Evne at oplive Almeenaanden, i hvilken vi ville
finde den kraftigste Medhjælp og Understøttelse til at virke til
Byens Gavn og Opkomst. Ethvert Vink, der gives til at opnaae
dette Øiemed, skal samvittighedsfuldt blive benyttet; og vi
smigre os med det Haab, at Øvrigheden og Borgeren med gjen-
sidig Tillid stedse ville række hinanden Haanden og arbeide til
det fælles Maal."
Med et dansk Blad ønske vi, at disse Anskuelser, som staae
i glædelig Samklang med Tidens fremskridende Aand, ogsaa
blandt os maatte finde Gjenlyd i Hjertet og Efterfølgelse i Gjer-
ningen i By og Bygd!
1 tilbake Den ypperlige Kritik, Morgenbladet anvender ved sine politiske Efter-
retninger, skinner herligen igjennem følgende i No. 305 d. A. "Memorial
Bordelais yttrer, at det er sandsynligt, at der i Paris vil blive afholdt en
europæisk Kongres om de spanske Anliggender; imidlertid tilføier Bladet,
at det ikke vil indestaae for Rigtigheden af dette Opgivende, som det ikke
engang finder sandsynligt." |
| BLA BAKOVER |